Ny missionskonsulent i Jylland

Mathilde Stær er ansat i en ny stilling som missionskonsulent i det jyske med base i Aarhus.

Indre Mission har allerede en missionskonsulent i den østlige del af landet, Maria Legarth i Hillerød. Nu følger den vestlige del efter, idet 22-årige Mathilde Stær er ansat i en ny stilling som missionskonsulent i det jyske med base i Aarhus.

»Vi ønsker at give IM-fællesskaber den bedste hjælp, når de kontakter Indre Mission og gerne vil lave et udadrettet tiltag. Missionskonsulentens opgave bliver at koordinere indsatsen. Hun vil have en palet af muligheder, som hun kan tilbyde det enkelte sted, alt efter hvad der er brug for. Her kan SnakTro være ét af redskaberne. Det kan også være en missionær, en konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler eller et kristendomskursus. Formålet er at udnytte alle de redskaber, Indre Mission råder over, og stille dem til rådighed ude i landet,« fortæller Kristian Lindholm, der er regionsleder i Aarhus.

Han oplyser, at missionskonsulenten også får en del administrative opgaver for SnakTro, ligesom hun skal med teamet rundt i landet.

Guds vink til mig

Mathilde Stær hørte første gang om stillingen i maj, da hun sammen med andre IMU’ere i Herning og nogle fra SnakTro-teamet var på gaden for at snakke med mennesker om tro.

»Lidt hen på aftenen var der lidt tid, og én fra teamet fortalte mig om stillingen,« fortæller Mathilde, der synes, at det var meget spændende at snakke om tro med mennesker.

Tanken om et arbejde som missionskonsulent havde sat sig fast og kom til hende igen og igen.

»Man kan godt kalde det Guds vink til mig,« siger Mathilde, der bad over det og søgte.

»Jeg synes, at det lød som et enormt fedt arbejde, og så kunne jeg godt lide tanken om at leve af det, jeg ånder for.«

Den første arbejdsdag venter lige om hjørnet.

»Jeg synes, at det er spændende, men det er også lidt skræmmende, for der er meget nyt, jeg skal ind i,« fortæller Mathilde, der er uddannet kontorassistent.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Hoppekirken var et blikfang for børn og familier på Sjælland
Solvang Kirke på Amager var ét af de steder, hvor Evigglads hoppekirke vakte glæde blandt børn og gav mange samtaler med forældre. …
Forlagsgruppen Lohse oplevede positiv respons på Bogforum
På litteraturfestivalen Bogforum oplevede Lohse en særlig interesse for Kærlighedens 5 sprog og andre Gary Chapman-titler. …
Indre Mission er ikke i frit fald
Mediernes historie om IM’s tilbagegang får ikke hele billedet med.

Annoncer