Nye missionshuse er undervejs mens andre sælges

I Hammerum skal der bygges nyt missionshus, og andre steder barsler man også med større renoveringer eller nybygning.

I Hammerum skal det gamle missionshus sælges, og man vil bygge et nyt og mere tidssvarende hus.

I Hammerum ved Herning har Indre Mission besluttet at bygge et nyt missionshus efter et grundigt forarbejde. Udgifterne til renovering og ombygning af det nuværende, gamle hus ville løbe så højt op, at man i stedet har valgt at bygge et nyt missionshus, lyder det fra Henrik Kristoffersen, der sidder i byggeudvalget. Han nævner også en anden væsentlig grund.

»I flere år har vi snakket om, at det kunne være dejligt at have et missionshus i det område, hvor mange af byens aktiviteter foregår. Det giver os også mulighed for at få gode udenomsarealer, hvor der kan laves mange aktiviteter,« forklarer Henrik Kristoffersen, der oplyser, at huset kommer til at ligge i den sydvestlige del af byen.

Det nye missionshus bliver et lyst og åbent byggeri på 660 kvm i grundplan, så der bliver god plads til de 200 personer, der deltager i Hammerum IM’s aktiviteter. Budgettet for huset er på 14,3 millioner kroner, og planen er, at byggeriet går i gang til næste år.

Flere missionshuse lukkes

Der er andre steder i Jylland, hvor man barsler med en større renovering eller nybygning.

»Coronatiden satte mange projekter i bero, men nu sker der igen noget på denne front, og vi får flere henvendelser. Vi er begejstret over at hjælpe disse lokale fællesskaber i processen frem mod udskiftning af et ældre eller mindre missionshus og frem til at etablere sig i et nyt og måske større hus,« fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

Der er også områder, hvor man desværre må afvikle missionshuse. I 2021 var der ni missionshuse, som blev solgt.

»Nogle steder opleves det som en smerte, at man må afhænde missionshuset. Fortællingerne om årsagerne er meget forskellige fra sted til sted. Nogle få steder betyder det, at det lokale IM-fællesskab lukker ned. De fleste steder betyder det, at fællesskabet rykker ind i andre lokaler,« siger Jens Medom Madsen.

»Det giver dog ikke samme fleksibilitet at være i lånte lokaler som at eje sit eget. Men mange steder kan det være en løsning i stedet for at sidde med et ældre og vedligeholdelsestungt hus.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Over 1200 mennesker sang til 20 års jubilæum
Deltagerne i den 20. udgave af Syng den igen fik i det store og hele det velkendte program serveret, men dog med en lille overraskelse. …
Aarhus har fået sin fjerde IMU
Unge genåbner IMU i missionshuset Stjernen efter fire års nedlukning.
Over 1200 unge i IMU ønsker at høre om Jesus
De mere end 50 lokale IMU-fællesskaber har stor social og åndelig betydning for dem, der kommer.

Annoncer