Optimisme trods stor usikkerhed

IM er rustet til at ride stormen af, og bestyrelsen ser fortrøstningsfuldt på fremtiden

Asbjørn Asmussen deltog i mødet fra kontoret på Indre Missions Hus

Hovedbestyrelsens junimøde var denne gang fremrykket til mandag den 25. maj og foregik online som et videomøde.

Mødet blev som sædvanligt indledt med fælles bøn og derefter en særlig velkomst til det nye HB-medlem sognepræst Daniel Ettrup Larsen, der deltog for første gang.

Rapporterne fra formanden, generalsekretæren og vicegeneralsekretæren var naturligt præget af den aktuelle corona-situation, som har ramt alle dele af bevægelsen. Mens en stor del af medarbejderne har været hjemsendt, har den daglige ledelse haft travlt med de mange ekstraordinære beslutninger og den forstærkede kommunikation. Samtidig har kontakten med myndigheder og dialogen med både kirkeledere og politikere været intensiv. Ikke mindst i forbindelse med genåbningen af kirkelivet og de konsekvenser, det har for IM.

Formanden orienterede blandt andet om en arbejdsgruppe, der skal forberede IM's lokale fællesskaber på efterårets valg til menighedsrådene.

Analyse af styrker og svagheder

Det blev diskuteret, hvad den lange nedlukning af IM's arbejde betyder for bevægelsen, både nu og på længere sigt. HB besluttede at igangsætte en analyse af hvilke styrker og svagheder, som coronakrisen har vist om IM, både lokalt og på landsplan.

Et oplæg omkring IM's lokale forankring og betydningen af de små fællesskaber ledte til en mere generel diskussion af, hvordan Indre Mission står stærkest som missionsbevægelse, og hvad der både nu og fremover skal kendetegne bevægelsen.

Nogle formelle tilpasninger af IM's vedtægter blev vedtaget.

Alvorlig situation

Den økonomiske situation er alvorlig for IM, og både økonomichefen og virksomhedschefen orienterede om den aktuelle status. For øjeblikket forudses et to-cifret millionunderskud for 2020. Samtidig kunne HB dog glæde sig over, at IM er økonomisk godt rustet til at ride stormen af. Der ses derfor fortrøstningsfuldt på fremtiden, selvom der endnu er stor usikkerhed, dels omkring de økonomiske hjælpepakker, og dels om hvordan krisen på sigt vil påvirke IM's virksomheder.

HB opfordrer IM's venner til at gøre brug af tilbuddene og de gode faciliteter på Mørkholt Strand Camping, på Hotel Hebron og fra Felix Rejser, når der resten af året skal planlægges ferie. På den måde støtter man også IM's økonomi.

Mødet sluttede med en drøftelse af fremtidens forlagsdrift og bogmission, som forlagschefen havde forberedt med en grundig analyse og et katalog over mulighederne. 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Det kræver en god julegave at nå i mål
Lønhop, krig og mangel på genbrugsvarer fører IM mod millionunderskud trods flotte gavetal.
Hoppekirken var et blikfang for børn og familier på Sjælland
Solvang Kirke på Amager var ét af de steder, hvor Evigglads hoppekirke vakte glæde blandt børn og gav mange samtaler med forældre. …
Forlagsgruppen Lohse oplevede positiv respons på Bogforum
På litteraturfestivalen Bogforum oplevede Lohse en særlig interesse for Kærlighedens 5 sprog og andre Gary Chapman-titler. …

Annoncer