Tror journalister det værste om missionsfolk?

Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, kritiserer mediernes tendens til at viderebringe stereotyper og fejl om missionsfolk uden rettelser.

Hans-Ole Bækgaard i en debat på Folkemødet i 2023.

I en klumme på netmediet Altinget.dk undrer Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard sig over, at medierne igen og igen viderebringer stereotyper og direkte forkerte oplysninger om bevægelser som Indre Mission og Luthersk Mission. Og at medierne tilsyneladende er tilbageholdende med at korrigere fejlene, selvom de bliver gjort opmærksom på dem. 

"Efterhånden ligger det lige for at spørge, om danske journalister automatisk tror det værste om missionsfolk? Det kan virke sådan, ikke mindst når gæster kommer med postulater og fordomme, som får lov til at stå som sande selvfølgeligheder, fordi de understøtter den stereotype opfattelse, der er om de missionske."

I klummen nævner Hans-Ole Bækgaard en række eksempler fra radioudsendelser og podcasts fra Danmarks Radio, hvor gæster uimodsagt spreder usande fordomme og påstande om Indre Mission og forveksler bevægelsen med Jehovas Vidner. De ansvarlige værter og journalister er umiddelbart efter udsendelserne blevet gjort opmærksomme på de åbenlyse fejl, men der er i flere tilfælde gået uger og måneder, før disse er blevet berigtiget.

Formanden understreger, at Indre Mission godt kan tåle kritik, når den er berettiget. Men han ærgrer sig over, at karikaturer af Indre Mission, som de kendes fra Hans Kirks "Fiskerne" og faster Anna i tv-serien Matador videreformidles ukritisk.

"Danske journalister og programværter kan gøre det bedre og være mere saglige og oprigtigt nysgerrige på en anden virkelighed, end den, som understøtter den karikerede version," opfordrer Hans-Ole Bækgaard.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
UngCamp 24: Silende regn og højt humør
UngCamp 24 samlede 800 unge om forkyndelse, undervisning, lovsang og masser af hygge og festlige sommeraktiviteter. …
Unge familier vælger Lystruphave Bibelcamping
Vækst og glade dage præger bibelcampingpladsen syd for Silkeborg, hvor mange nye er kommet til
Vi får lov at så nogle små frø
90 teenagere er på konfirmandkursus på Frøstruphave Efterskole. Det giver Lea og Ida nye bibeloplevelser og venner. …

Annoncer