Unge viser stor interesse for det nye teologispor

Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole.

Børkop Højskole mærker, at unge gerne vil have en appetitvækker på teologiens verden. Her har eleverne besøg af sognepræst Thomas Nedergaard fra Fredericia. Foto: Børkop Højskole

Teologisporet på Børkop Højskole er et nyt tiltag, som er kommet rigtig godt fra start. Med 13 engagerede elever har interessen for teologi vist sig at være større end forventet. Siden lanceringen af Teologisporet har der været flere spændende gæsteundervisere, der har bidraget til at berige elevernes forståelse af teologiens verden, og de har deltaget i diskussioner og refleksioner omkring de teologiske grunddiscipliner.

»Vi er kommet kanon godt fra start på Teologisporet. Eleverne er spændte og begejstrede for forløbet. Vi har haft besøg af en præst, og snart skal vi have et lynkursus i græsk,« fortæller Frederik Thormann Wagner, der er fagansvarlig og tovholder på Teologisporet.

Vil udruste både akademisk og personligt

Forstander på Børkop Højskole Robert Bladt er også begejstret:

»Vi er overvældede over den positive modtagelse af Teologisporet. At se vores elever så ivrige efter at udforske teologiens verden er virkelig inspirerende. Vi er overbevist om, at dette spor vil ruste dem både akademisk og personligt og hjælpe dem med at afgøre, om en uddannelse inden for teologi er den rette vej for dem.« Teologisporet er resultatet af et samarbejde mellem Børkop Højskole og Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut og Aarhus Universitet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionsforeninger svarer på kritik fra homoseksuelle
En række missionsforeninger og institutioner på den kirkelige højrefløj bliver i en ny bog kritiseret for at fastholde en bibelsk seksualetik og…
Flotte gavetal vidner om opbakning
Indre Mission har modtaget en ekstra håndsrækning, men trods de flotte gavetal budgetteres der med et underskud.
Over 15.000 deltagere i Indre Missions bibelcampings
Bibelcampings og Å-festival fastholder højt deltagerantal og er stadigt et populært sommertilbud for alle aldre.

Annoncer