Vi er kommet tættere på hinanden i IM

400 lokale ledere samledes til Indre Missions formands- og kasserermøder. Møderne er med til at styrke dialogen i Indre Mission.

Afstanden mellem det lokale IM-arbejde og administrationen på Indre Missions Hus er blevet mindre.

Forårets formands- og kasserermøder i Indre Mission viste stor opbakning og engagement fra deltagerne. 400 lokale formænd og kasserere mødte op.

»Mange kom for at få vigtig og nødvendig information om økonomien,« fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

»Der var kasserere, som kom med en forventning om, at omlægningen var større og mere besværlig, end den bliver i sidste ende. Da vi først fik snakket om, hvad det konkret betød, blev det mere spiseligt og enkelt. Som det blev understreget flere gange af økonomichefen, er det en omlægning, vi er sammen om, hvor økonomiafdelingen er behjælpelig med de udfordringer, der kan være.«

Det gode liv i bestyrelsen

Lederne kom ikke kun for økonomidelen, men også for at drøfte det gode liv i bestyrelsen.

»Det er vigtigt at tale om forventninger i bestyrelsen, både til rollerne og til kulturen i bestyrelsesarbejdet. Der blev delt erfaringer om, hvordan man bedst organiserer og opbevarer dokumenter, og ikke mindst, hvordan man rekrutterer nye bestyrelsesmedlemmer,« siger Jens Medom Madsen.

Han fremhæver, at formands- og kasserermøderne var med til at bygge bro.

»Der var en rigtig god samtale mellem de forskellige aldersgrupper og på tværs af de lokale fællesskaber. Jeg tror, at formands- og kasserermøderne er en god platform, hvor vi kan understøtte og udbygge denne dialog. Desuden har møderne bidraget til, at afstanden mellem det lokale IM-arbejde og administrationen på Indre Missions Hus er blevet mindre. Vi er kommet tættere på hinanden,« forklarer generalsekretæren.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Indre Mission samler bredt til bibelcampings
Kreativiteten og mangfoldigheden blomstrer rundt ved Indre Missions mange bibelcampings, som i år holdes 14 forskellige steder rundt i landet. …
UngCamp 24: Silende regn og højt humør
UngCamp 24 samlede 800 unge om forkyndelse, undervisning, lovsang og masser af hygge og festlige sommeraktiviteter. …
Unge familier vælger Lystruphave Bibelcamping
Vækst og glade dage præger bibelcampingpladsen syd for Silkeborg, hvor mange nye er kommet til

Annoncer