Vi skal stadig kæmpe for nåden og friheden

Den Augsburgske Bekendelse fra 1530 er ikke bare et historisk lejlighedsskrift, som vi frit kan plukke fra og tolke på. Det forklarer Hans-Ole Bækgaard i en samtale om hans nye undervisningsserie Det tror vi på.

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

Den Augsburgske Bekendelse blev skrevet for snart 500 år siden og ind i en anden kirkelig situation end i dag. Er vi ikke et andet sted i dag?

Både ja og nej. Det handler stadig om at finde ud af, hvad Bibelen siger, hvad Guds ord er, og hvad det betyder for troen og det kristne liv.

Det var vigtigt for 500 år siden, for 1000 år siden og sandelig også i dag. Og ingen steder finder jeg det bedre forklaret end i den lutherske trosbekendelse.

Spørgsmål om Guds væsen, menneskets åndelige situation, vores kristne hverdagsliv, frelse og fortabelse er lige så vigtige for mennesker i dag.

Så du mener ikke, at der er noget i bekendelsen, som ikke er aktuelt i dag?

Nej, for Den Augsburgske Bekendelse handler ikke om noget specielt historisk,INTERVIEWmen om hvad den kristne kirke altid har sagt – om hvad der stemmer med Bibelens budskab.

Det er vigtigt at skelne mellem Bibelen som det grundlæggende og bekendelsen som udlægningen. Teologien kalder Bibelen for den normerende norm og bekendelsen for den afledte norm. Skriften er i centrum, og derfor står der ikke noget i bekendelsesskrifterne, som ikke allerede er at finde i de bibelske skrifter. Reformatorerne repræsenterede ikke en ny tro, men var i dyb samhørighed med kirkens traditionelle tro! De ønskede at forny kirken og bevare enheden.

Det var vigtigt for dem at sige: Vi kommer ikke med noget nyt.

Sådan er det også i dag: Lærer bekendelsen noget, som vi ikke kan finde i Bibelen, så er det bekendelsen, der skal laves om.

Kunne du forestille dig, at bekendelsen kunne formuleres anderledes i dag?

Principielt ja. Men dels tror jeg, det er svært at sige det samme ret meget mere præcist i dag, uden at der mistes væsentlige nuancer. Og dels tror jeg ikke, at der i den nutidige kirkelige situation vil kunne samles enighed om en nyformulering.

Jeg synes, det kunne være et spændende projekt. Men skulle det være i officielt folkekirkeligt regi, tror jeg, vi ville få en meget tynd udgave af Den Augsburgske Bekendelse, og dermed ville vi miste for meget af det teologiske indhold.

Nyoversættelser er en bedre mulighed, så sproget kan opdateres – eksempelvis som det er tilfældet i den version, der findes på lutherdansk.dk af Finn Andersen.

Det er blandt andet også derfor, at jeg har lavet denne undervisningsserie og benytter mig af denne oversættelse. Det er en anden vej at gå for at formidle og sætte flere ord på, hvad bekendelsen handler om, og hvorfor der står, som der gør. Det er også en slags nyformulering.

Er der nogle bestemte af bekendelsens 21 artikler, som du synes, er særligt vigtige i dag?

De helt grundlæggende artikler 1 og 2 om Gud og mennesket synes jeg, er meget vigtige at fastholde. Hvad er det for en treenig Gud, vi tror på? Der er i dag mange forskellige forståelser af, hvad Guds væsen er, og hvilke billeder vi kan bruge om Gud. Det gælder også mennesket og ikke mindst forståelsen af arvesynden, som jo er vigtig i den aktuelle dåbsdebat.

Jeg vil også fremhæve artikel 17 om, hvad det betyder, at Kristus kommer igen som dommer. Både at han virkelig kommer, og at alle ikke bliver frelst.

Både artikel 2 om mennesket som synder og artikel 17 om genkomsten og dommen er en stor anstødssten for moderne teologi i dag.

Og så vil jeg også pege på, at artikel 6 til 20 jo faktisk handler om, hvordan Helligånden virker i dag. Nogle mener, at luthersk kristendom ikke er særlig missional og ikke siger meget om discipelskab, lydighed og gode gerninger. Men her læser jeg faktisk Den Augsburgske Bekendelse som en virkelig stor pakke af det, som mange tror, vi er nødt til at hente i amerikansk, evangelikal teologi. Men går vi til Luthers Lille Katekismus eller til Den Augsburgske Bekendelse – og med udblik til flere af Luthers skrifter, vil vi netop finde meget af det, som jeg også selv som yngre efterspurgte, og som måske ikke altid er kommet så tydeligt frem i vores egen forkyndelse.

Hvad er det særlige lutherske guld i den store globale kristne kirke?

Det er friheden og nåden i Kristus. Så enkelt kan det siges.

Det, der kunne få den passionerede Luther helt op i det røde felt, var netop, når denne frihed i Kristus blev sløret, eller når noget andet kom til at tage frihedens plads, for eksempel gode, fromme gerninger. Ikke fordi lydigheden og de gode gerninger ikke var vigtige for Luther. Men så snart de sneg sig ind på den plads, hvor de kunne ødelægge den klare frihed i Kristus, så kunne det få Luther op på mærkerne.

Jeg oplever det lutherske som et virkelig godt korrektiv – også til vores egen pietistiske tradition, som til tider har haft en tendens til at fokusere så meget på evigheden og inderligheden, at det næsten blev ligegyldigt, hvordan vi forholder os til livet omkring os.

Du synes altså ikke, at vi er så lutherske, som vi burde være?

Når for eksempel Luthersk Mission og Indre Mission i dag er kommet tættere på hinanden forkyndelsesmæssigt, så tror jeg, det blandt andet skyldes, at begge bevægelser er blevet mere lutherske i synet på forholdet mellem dåben og troen.

Lidt forenklet sagt: I Indre Mission talte man tidligere så stærkt om genfødelsen i dåben, at man næsten overså troen. Og i Luthersk Mission talte man så stærkt om troen som genfødelsens sted, at dåben blev næsten ligegyldig. På den måde mistede begge bevægelser den vigtige pointe i luthersk forståelse, at dåben og troen hænger uløseligt sammen.

På andre områder oplever vi i dag en bevægelse væk fra en luthersk kristendomsforståelse. Det gælder for eksempel i dele af den moderne lovsangskultur, hvor der er en tendens til at gøre lovsangen til et tredje sakramente. En særlig kanal for Guds nåde og åbenbaring og med en vægt på den personlige tilegnelse, som kan være vanskelig at bedømme ud fra Guds ord. I luthersk forståelse er lovsang snarere udtryk for menneskers tak og tilbedelse, ikke for Guds direkte tiltale.

Er den lutherske kristendomsforståelse også oppe imod den stærkt individualistiske tidsånd?

Bestemt. God luthersk kristendom overlader os ikke bare til subjektiviteten. Luther taler stærkt om fællesskabet og om det ansvar, vi har for hinanden og hinandens tro.

Find hele serien på imedia.dk.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Flere hundrede takker ja til to minutter om dagen
Appen Ord til eftertanke bruges af flere og flere.
Podcasten Bibelsnak starter op igen med ny vært
Ungdomskonsulent Bjarke Brondbjerg, der er ny vært på Bibelsnak, ønsker at give folk mod på selv at læse i Bibelen.  …
Nye positive tiltag på Sydsjælland og Lolland-Falster
Legestuen i Maribo og ungdomsgruppen i Næstved gør en forskel.

Annoncer