Workshopholdere inspirerede hinanden

Kunstnere mødtes for at opmuntre og inspirere hinanden selv om konferencen FRYD blev aflyst

Arrangørerne havde kæmpet for, at konferencen for skaberglæde, FRYD, kunne blive afviklet på Børkop Højskole. Men på grund af coronasituationen måtte de aflyse i sidste øjeblik.

»Det er rigtig ærgerligt,« siger Helle Viftrup Kristensen, der er tovholder. Hurtigt kom ideen om at lave en inspirationsdag for de kunstnere, der skulle have haft en workshop på FRYD.

»Der er brug for, at kreative sjæle finder sammen og inspirerer og opmuntrer hinanden,« mener Helle Viftrup Kristensen.

12 workshopholdere mødtes den 26. september i missionshuset i Børkop. Flere af deltagerne holdt oplæg, og der blev udvekslet erfaringer på kryds og tværs.

»Jeg kan høre, at flere kunstnere oplever en træthed på grund af coronakrisen, fordi de har fået aflyst flere ting. Samtidig er det en gruppe, som er vant til at omstille sig, når de oplever forhindringer på vejen. Jeg kan høre på deltagerne, at de nu er fokuseret på, hvilke nye veje de kan gå for at udtrykke deres kreativitet,« forklarer hun.

»Jeg oplever dette som en håbets dag, hvor vi inspirerer hinanden og holder FRYD-flammen tændt.«

Maria Kildahl Mathiassen er én af deltagerne, der er blevet inspireret af at være sammen med de andre workshopholdere. Hun kommer egentlig fra Aarhus, men går lige nu på Kunstakademiets Designskole på Bornholm og har taget den lange tur for at være med.

»Jeg har gennem dette forum fået et netværk af andre kristne, der er kreative. Jeg er blevet opmuntret til at tro på, at det kan lade sig gøre at bruge kunsten i arbejdslivet.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Det kræver en god julegave at nå i mål
Lønhop, krig og mangel på genbrugsvarer fører IM mod millionunderskud trods flotte gavetal.
Hoppekirken var et blikfang for børn og familier på Sjælland
Solvang Kirke på Amager var ét af de steder, hvor Evigglads hoppekirke vakte glæde blandt børn og gav mange samtaler med forældre. …
Forlagsgruppen Lohse oplevede positiv respons på Bogforum
På litteraturfestivalen Bogforum oplevede Lohse en særlig interesse for Kærlighedens 5 sprog og andre Gary Chapman-titler. …

Annoncer