Tvivl kan fylde på forskellige måder. Michael Agerbo Mørch har tidligere kun oplevet tvivlen som små glimt, men de seneste fem år har den viklet sig mere og mere ind i hans liv.
"Det startede med, at vi havde sygdom i min familie, som førte til, at jeg og min familie og vores menigheder bad meget om helbredelse. Der var nogle step gennem det sygdomsforløb, som gjorde, at jeg gik fra at tro på, at Gud kunne helbrede, til at han nok ikke ville helbrede; og det affandt jeg mig med – indtil jeg begyndte at tvivle på, om han overhovedet kunne," fortæller Michael, som er teolog og ph.d.-studerende.
"Vi siger, at Gud kan alt, at Gud er almægtig, og at Gud kan helbrede, når vi henvender os til ham, men det håb, eller den overbevisning, forlod mig bare. Og det satte sig som en mere grundlæggende usikkerhed hos mig; hvad er det helt præcist, jeg tror på?"
Tvivlens forskellige udtryk
Michael mærker, hvordan tvivlen påvirker alle aspekter af hans liv.
"Lige pludselig har det skabt tråde ind i alle områder af mit liv. Tvivlen har ikke længere karakter af at være et præcist spørgsmål, men mere en fornemmelse af, at tingene er kastet op i luften og ikke rigtig lander noget sted," forklarer Michael og giver nogle eksempler på tvivlens udtryk.
"Der har været perioder, hvor det har været en helt klassisk tvivl; hvis Jesus kommer igen i aften, vil jeg så være frelst? Det har også været helt præcise spørgsmål omkring det, som kristendommen påstår; hvordan verden er blevet skabt, er det godt, når Gud hævder nogle bestemte ting omkring ægteskabet, er Bibelen sand og så videre.
Og så er der den mere eksistentielle frustration over, at det føles, som om universet er tomt. Vi siger, at Gud findes, og at Gud handler, men hvor er tegnene på, at han er her?"
Erfaring af Gud
Den side af tvivlen, som fylder mest hos Michael, er en mangel på konkrete erfaringer af, at Gud findes. Og selv hvis han har haft en særlig oplevelse, melder tanken sig, at der må være en anden forklaring.
"Det kunne være at sidde til et bedemøde og have en stærk oplevelse af, at Gud lytter, at Gud er til stede med sin ånd, men så snart der er blevet sagt amen, tænker jeg: Det er jo kun i det her rum, det giver mening at forstå det på den måde. Var det overhovedet en reel erfaring af Gud, eller var det bare noget, der var opstået i den gruppe, som vi var sammen i?" forklarer han.
Udfordrende at tale om
Michael har flere gange været fristet til at give slip på troen, men har ikke taget det endelige skridt.
"Jeg har haft perioder, hvor jeg har tænkt, at nu har jeg reelt valgt det fra, men jeg har ikke kunnet overskue konsekvenserne ved at vælge troen fra, hverken i forhold til min kernefamilie eller min større familie, eller i forhold til at stort set alle mine bekendtskaber er kristne," fortæller han.
Som teolog og forkynder har det også været udfordrende at tale om sin tvivl.
"Jeg syntes, at det var svært de første gange at sige det til folk, fordi jeg også har arbejdet som forkynder i mange år, brændt meget for det og været meget overbevist om det – og så lige pludselig sige: Jeg synes, det er svært, jeg tvivler på, om Gud findes, jeg tvivler på, om kristendommen er sand og god."
En personlig vinkel
Michael har ikke fundet endelige svar på sin tvivl, men han forsøger at arbejde med den.
"Noget af det, som har været afgørende for mig, har været at vende det om og spørge mig selv: Ønsker jeg overhovedet, at kristendommen er sand? Ønsker jeg egentlig, at kristendommens fortælling om skabelse, synd, frelse og fuldendelse er den sande beskrivelse af livet? Og jeg kan mærke, at ja, det gør jeg faktisk," siger han.
"Jeg tror, at den bedste fortælling om livet er, at vi er skabt af Gud og elsket af ham, og at Gud har sat alt ind på at frelse. Jeg håber på, at fortællingen er rigtig, og det har været et nyt skridt for mig."
Det håb har fået ham til stadig at søge Gud i Bibelen, i bønnen og i det kristne fællesskab.
"Jeg er blevet overbevist om, at det giver mening at opsøge det, og det har for mig været at vende situationen lidt rundt og se noget af det konstruktive i de ting, jeg ellers har frustreret mig meget over."
Han holder fast i en personlig vinkel, når han snakker med andre om sin tvivl.
"Jeg synes, det er svært at se, at det er frugtbart på andre måder end at gøre det med en personlig vinkel. Det kræver noget ærlighed og noget skrøbelighed, for ellers bliver det overfladisk. For mig har det været afgørende, at det er konkrete mennesker, der tvivler og tror, og jeg er et konkret menneske, der tvivler og tror, så det er fra min vinkel, at det ser sådan her ud."
Nogle forsøger at vende tvivl til noget positivt. Det har Michael svært ved at følge.
"Vi har ikke det fulde overblik. Vi kan ikke se Gud; derfor er det tro, og en tro er jo ikke sikker, så der vil være en tvivl i det, men når nogen taler om tvivl som noget positivt – nogle taler om tvivlens nådegave – så har jeg bare svært ved at se det positive i det, fordi jeg synes, det er ulideligt hårdt at tvivle."
