Kunstneren håndterer rundsav, malerpensel, pincet, køkkensaks og bunsenbrænder med samme lethed. Her i værkstedet er hylderne fyldt med alt godt til at kreere genbrugsfund. Perler, træ, jern, gamle dåser og dimser, der sikkert kan bruges til noget, når Irma Brondbjerg fra Billedværkstedet i Herning får ideen til det. Et af de nyeste påhit er at klippe gamle dåser i stykker og derefter skabe øreringe ud af dem i alskens farver og faconer. Derfor står der 135 dåser på lager. De er købt billigt i genbrugsbutikkerne og skal blandt andet gives videre til kursister, der vil boltre sig i kreative udfoldelser.
Irma opfordrer os til at udforske og bruge vores kreativitet, som Gud skabte os med. For eksempel ved at omskabe genbrugsguld til nyt. På den måde kan vi også tage lidt ansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor. Vores kreativitet kan bruges livet igennem. Den slutter ikke med billedkunstfaget i folkeskolen.
»Et nyt år kan give ideer til at gøre noget andet, end vi plejer. Måske er 2022 året, hvor du vil afprøve og udforske din kreativitet. For eksempel ved man, at lykke-hormonerne bliver aktiverede, når man skaber. Her tænker jeg kreativitet på den brede måde: kager, relationer, teknik, have og kunsthåndværk. Det kan vi kombinere med at have respekt for vores jord og de ressourcer, vi har fået betroet. Jeg beder Gud om, at jeg må have og forvalte kunstsnildens nådegave. Det er store ord, men det har betydning for mig.«
Stoleben og ædle sorter
Længe før genbrug blev en trend, voksede Irma op på en gård, hvor hendes far var god til at fikse og finde på, når noget skulle laves ved landbruget. Her brugte han også fantasien som hjælper. Når forældrene havde hjulpet ved spejdernes loppemarked, og der var ting tilbage, fik Irma et stoleben, et gammelt fjernsyn og indmad fra lænestole. Da fandt hun på at bruge tingene igen ud fra tanken om, at alting skal bruges, så længe det kan. Hendes hjem er præget af ting med både historie og sjæl og også møbler af høj affektionsværdi.
Hun kan også lide at lave noget, der ikke nødvendigvis skal være til nytte. Yndlingsmaterialerne er ædle træsorter som teak, kirsebær, eg og palisander, som hun behandler nænsomt med sin fars gamle værktøj. Æstetik betyder noget, når hun arbejder.
Jeg beder Gud om, at jeg må have og forvalte kunstsnidlens nådegave. Det er store ord, men det har betydning for mig
»Jeg har lige lavet et smykkestativ af ædeltræ til øreringene. Det har altid været kulturen i familien at bruge det, der er, i stedet for at købe nyt. I efterkrigstiden syede min mormor også tøj til min mor af faldskærme og gardiner. Gennem min barndom fik jeg altid lov til at lege og bruge min fantasi. Den blev aldrig stoppet. Ofte stopper børns fantasi, når de er 10-12 år. I den alder begynder vi at blive selvkritiske. Det er så trist, hvis det stopper skabertrangen,« siger hun.
Doven kreativitet
Ligesom en muskel skærpes fantasien af at blive brugt. Hvis den ikke bruges, kan den kreative muskel blive doven. Derfor udfordrer Irma Brondbjerg gerne. Hun kan finde på at række en tyk genbrugsbog til en elev og give følgende opgave:
»Det her er ikke en bog! Hvad er det? Du skal save i den. Lime den, brænde noget af den, male på den og bore i den.«
Det har givet ganske spændende resultater, fordi fantasien vækkes.
»Man skal ofte arbejde for at få udtrykket frem. Den kreative åre har vi alle sammen. Den skal bare lige fanges. Den udtryksform, der giver mest intensitet, glæde og ro, er den, der passer bedst til den enkelte. Derfor har alle også behov for at blive set, mødt og forstået, når de bidrager med deres helt egen signatur.«
Irma er for eksempel også ret god til at tegne. I dag tegner hun til gudstjenester og arrangementer. Som barn tegnede hun af efter tegneserier, men stille og roligt blev hendes streg levende og personlig.
»Vi er skabt i Guds billede og kan derfor længes efter at skabe noget smukt, fordi vi ligner Gud. Tænk, vi er skabt kun lidt ringere end Gud selv. Det står der! Fantastisk. Jeg ved ikke, om Gud, da han skabte lyset, så det for sig inden. Han kunne nøjes med at sige ordet lys, og så blev der lys. Vi skal bruge hele os selv. Fantasien og hænderne. Vi kan kickstarte vores kreativitet ved bare at gå i gang. Og huske, at vi bare skal prøve – og lege og nyde processen. Målet er ikke at skabe et vidunder,« tilføjer Irma med et smil.
Min livspassion
Det er vigtigt for Irma at kombinere kreativitet og udfoldelse:
»For mig at se har Gud skabt hvert menneske med ånd, sjæl og legeme. Derfor brænder jeg også for processer, hvor vi forundres over en ny kunnen, får glimt i øjet og vokser som personer. Min livspassion er at give rammer for de menneskelige processer, hvor den enkelte udvikler sig og får et nyt perspektiv på sit liv. Jo flere sanser, der kommer i spil, jo dybere udvikling. En anerkendende tilgang er altafgørende. Derfor skal vi hjælpe hinanden, så vi bliver mere hele mennesker,« tilføjer Irma, der udover at være pædagog også er uddannet coach.
Ikoner er ideelle tankegivere
Irmas stil er genbrug hele vejen igennem. Der hænger flere ikoner i hendes stue, som er lavet af skrot og skrammel. Af irret kobber og skæve stykker træ malet i en farve, der matcher det, hun ønsker at udtrykke. Et ikon er et vindue ud til en større virkelighed. Det kan også blive en dybere fortælling om noget i ens liv, hvis man selv går i lag med at lave et ikon. I arbejdsprocessen bliver man på en særlig måde dus med sit ikon, fordi man nøje overvejer, hvordan det skal laves step for step. Det er, som om det går dybere ind i ens hukommelse, når man udvælger et citat, en perle eller et stykke træ.
»Mens kursisterne arbejder, fortæller jeg om ikoner. Når jeg skaber et selv, er det som en gudstjeneste. Det minder mig om, at Jesus kom til jorden for at tage vores synd. Det er der velsignelse i. Gud løfter sit åsyn på os. Altid. Han ser os,« siger hun.
Derfor arbejder hun også trygt videre.
Selv Irma kan af og til have svært ved at være kreativ på kommando. Da hjælper det at genfinde fantasien som en savnet ven, mens man smider sin indre kritiker på porten. Et nyt år skaber nye muligheder. Igen.
