Da Kristina gik i børneklub, hørte hun historien om den rige mand i en sportsvogn, der gav 100 kroner og den fattige kone, der kun gav en femmer. Billedet og budskabet bag satte sig fast hos den nu 25-årige studerende. Hun læser Kristendom, Kommunikation og Kultur på Diakonhøjskolen, enkeltfag i teologi på Menighedsfakultetet og arbejder desuden som studentermedhjælper i Mission Afrika.
»Jeg synes stadig, det er en udfordrende tekst, fordi jeg nemmere kan spejle mig i mængden, der giver af sin overflod end i den fattige enke. Økonomisk forsvarlighed er jo godt, men der er en grund til, at Jesus igen og igen advarer os mod pengenes magt over os,« siger Kristina.
Gavmildheden i Uganda
Før Kristina startede på sine studier, var hun volontør i Uganda. Undervejs besøgte hun blandt andet en flygtningelejr med sin værtsfar.
»Mange ting fungerer ret godt i Uganda, og det er ikke nødvendigvis fattigdom, der præger deres liv. De lever bare anderledes. Men i flygtningelejren havde de virkelig ingenting, og alt virkede så håbløst. Efter turen til lejren gik min værtsfar tilbage til de andre i kirken og sagde: ‘Der er ingen af jer, som ikke har råd til at give dem to kilo majsmel’. I danske øjne var de jo ikke selv rige, men de kunne alligevel godt dele ud af deres mad.«
Tilbage i Danmark har Kristina været udfordret af den økonomiske velstand, men samtidig har hun fået øjnene op for en anden fattigdom.
»Vi kan så hurtigt komme til at tænke, at vi i Danmark er som gruppen af disciple eller de skriftkloge, som skal give noget mere af vores økonomiske velstand, mens det er dem fra Uganda, der er som den fattige enke. Men jeg tror, at Jesus udfordrer den fattige enke i os alle sammen, uanset hvor mange penge vi råder over. Vi kan være fattige på mange måder, og dét skal vi øve os i at få øje på. Vi skal ikke have dårlig samvittighed over, at vi er født i Danmark, men Jesus vil gerne gøre os opmærksomme på de mange muligheder, vi har, selvom vi føler os begrænsede. I Danmark er det måske åndelig fattigdom eller tiden, vi mangler, og så tror jeg, at Jesus har en særlig udfordring til os dér.«
Der er altid noget at give af
Mødet med gavmildheden i Uganda har i høj grad præget Kristinas tilgang til at dele ud af både penge, tid og kærlighed.
»Min afrikanske mor sagde engang: ‘Jeg er ikke rig, men jeg er i en position, hvor jeg kan hjælpe andre. Kan jeg ikke gøre andet, så kan jeg i det mindste bringe et smil frem på en andens ansigt.’ Som studerende ser jeg ikke mig selv som rig, men som mange andre er jeg sat i positioner, hvor jeg kan hjælpe andre,« fortæller Kristina.
Selvom Kristina igen og igen udfordres til at forholde sig til sin prioritering af penge og tid, finder hun en stor opmuntring i det, at selv den smule, hun bidrager med, kan bruges til noget større.
»Han opfordrer os jo ikke til at være gavmilde for at være streng, men fordi vi lærer ham bedre at kende gennem det. Vi er helt afhængige af ham, og vi kan ikke selv skabe et sikkerhedsnet, der holder. Det er bare mega svært, fordi vi så hurtigt kommer til at fokusere mest på os selv. Heldigvis tager han mig i hånden og går med mig på vejen. Mottoet i Mission Afrika Youth er ‘Vi går, fordi han har gået først’. Det samme gælder, når vi giver af vores penge, tid eller kærlighed. Vi har fået så meget af Gud, at der altid er noget at give af.«
Selv den lille bøn
Midt i travlheden og den dårlige samvittighed over ikke at give mere, er bønnen helt essentiel, oplever Kristina.
»Vi må hvile i, at Gud har styr på økonomien, ligesom han har styr på alt andet. Det er ikke nemt, og derfor er bønnen så enormt vigtig. Jesus er den eneste, der kan forvandle vores hjerter og give os hjerte for mange forskellige ting, uanset om det er missionsarbejde ude i verden eller måske diakonalt arbejde herhjemme.«
En anden fortælling om Jesus har hjulpet Kristina til at se, at selv små ting kan blive til stor velsignelse.
»Det handler om, hvor vores hjerte er, og ikke om vi giver hundrede eller fem kroner. Det kan vi også se i bespisningsunderet, hvor Jesus gør den lille drengs fem brød og to fisk til noget meget større. Indimellem kigger vi måske på det, vi har, og tænker, at det alligevel ikke kan gøre nogen forskel. Men det lidt, man har, kan bruges af Gud til noget større. Uanset om det er penge, tid eller kærlighed. Selv den lille bøn betyder noget og kan blive til stor velsignelse.«
