Man kan både møde Louise Tuxen, når hun leder lovsangen på Å-festival og som korsanger bag kendte danske artister på landets største musikscener. Hun bevæger sig hjemmevant i begge verdener, men for hende er der en afgørende forskel.
»Engang skulle jeg spille til et stort kristent arrangement. Jeg var så ked af det, lige inden jeg skulle på scenen. Jeg havde ikke noget overskud. Jeg havde bare min stemme. Det blev en stor læring for mig, at det ikke handlede om, hvad jeg gjorde, for at folk kunne få en oplevelse med Gud,« fortæller Louise, der er 28 år og bor på Frederiksberg i København.
»Måske er det faktisk lige præcis der, hvor performance og lovsang adskiller sig allermest. Når jeg er ude at synge med bands eller danske topnavne, så er jeg professionel, og det handler om, hvad jeg leverer til projektet. Når jeg er i en kirke, så handler det om at modtage fra Gud. Det betyder ikke, at jeg ikke skal gøre det godt, og at jeg ikke skal dygtiggøre mig, for jeg tror også, vi skal tage ansvar for de talenter, vi har fået.«
Det var op ad bakke
Louise er vokset op i Græsted på Nordsjælland i en familie, der kommer i Indre Mission og folkekirken. Hun beskriver barndomshjemmet som meget musikalsk, og allerede som barn kastede hun sig over alt, der mindede om musik.
Lovsang kan føles så kraftfuldt, fordi det er meget åndeligt, og fordi vi nogle gange kan mærke Gud på en særlig måde
Efter gymnasiet begyndte hun at læse musikvidenskab på universitetet.
»Jeg græd mig igennem de første uger på universitetet, for det var slet ikke mig. Efter nogle måneder ringede min mor mig op en dag og spurgte: ‘Gider du overhovedet gå på universitetet?’« fortæller Louise.
Så traf hun beslutningen om at blive professionel sanger, men det var på det dårligst tænkelige tidspunkt, for det var i 2021, hvor musiklivet havde det svært i forbindelse med corona-pandemien.
»Det var op ad bakke, for jeg var også begyndt på en dyr, international sangerog sanglærerskole. Jeg bad Gud vise mig, om jeg skulle satse på en sangkarriere eller noget helt andet. Det vigtigste for mig var, at jeg ville følge ham,« siger Louise.
Et ubekymret hjerte
Bønnesvaret kom hurtigt.
»Inden for en uge ringede de fra et kendt poprockband. Jeg fik job som sanglærer på en sangskole med 20 elever om ugen. Og jeg fik mit eget gospelkor. Lige siden har jeg kunnet leve af musik,« forklarer hun.
Det gav hende en særlig ro i forhold til livet som musiker.
»Der er jo mange, der spørger: ‘Hvad får du for det? Kan du leve af det?’ Jeg føler bare, at Gud har givet mig et enormt ubekymret hjerte, når det gælder økonomi,« siger Louise.
I dag fordeler Louise sin tid mellem flere forskellige opgaver. To dage om ugen arbejder hun som kirkemusiker i Storstrøm Fængsel på Falster. Omtrent to dage om ugen er hun ude at synge med kendte musikere – omkring 50 koncerter om året, primært i weekenderne. To dage fyldes med andre ting som gospelkor, sangundervisning, lovsangsledelse ved kristne arrangementer og sangskrivning. Siden 2020 har hun udgivet tre EP’er.
Jeg bad Gud vise mig, om jeg skulle satse på en sangkarriere eller noget helt andet. Det vigtigste for mig var, at jeg ville følge ham
»Jeg vil gerne være med til at give folk et blik på, hvem Gud er. Jeg ønsker at kunne bruge min stemme og mine sange som et virkemiddel til at formidle det,« forklarer Louise, der er en del af frimenigheden Københavnerkirken.
»Musik er den vildeste gave, Gud har skabt, til at sætte ord på de ting, der står i Bibelen. Jeg elsker det i dens topprofessionelle form på kæmpe festivaler og kirkekoncerter og i den måde, vi møder hinanden på som blandt de indsatte i Storstrøm Fængsel.«
Et kraftfuldt virkemiddel
Mange ser hende som en lovsangsleder, men sådan tænker hun ikke om sig selv.
»Jeg har bare altid elsket lovsang, og hvad det kan. Jeg elsker at synge, og jeg er frimodig og kan finde ud af at synge foran mange mennesker,« siger hun.
For Louise handler lovsang om langt mere end musik og stemning.
»Jesus’ budskab kombineret med sangen er et enormt kraftfuldt virkemiddel. Der sker noget, når vi sætter musik på de budskaber, vi har i kirken,« fortæller hun.
»Lovsang kan føles så kraftfuldt, fordi det er meget åndeligt, og fordi vi nogle gange kan mærke Gud på en særlig måde.«
Hun peger på, at mange unge møder Gud gennem musikken.
»Jeg er ikke overrasket over, at der er unge, som bedst kan udtrykke deres tro gennem lovsang. Mange oplever, at de i musikken møder Gud,« understreger Louise.
Der er en dybde og en nærhed på Å-festivalen, som jeg ikke oplever på samme måde på andre festivaler
Det er vigtigt for hende, at der både er plads til kropslig, sangmæssig og åndelig frimodighed i gudstjenesten og til lovsangsevents.
»Det handler om at forstå, hvem vi synger til, og hvorfor vi synger. Det drejer sig ikke om at tvinge nogen til at rejse sig op eller gøre bestemte ting. Bibelen beskriver lovsangen som en gave til os. Den gave skal vi tage imod og lade vokse i stedet for at grave den ned,« forklarer hun.
Hjertet vil bare have mere
For Louise er arbejdet som korsanger på den danske musikscene ikke bare et job, men også en gave, hun ønsker at bruge.
»Gud har givet mig musikken som gave, og den vil jeg ikke grave ned. Jeg vil udnytte den bedst muligt og dygtiggøre mig. Og det har gjort, at jeg oplever mig enormt velsignet. Jeg får lov til at få alle de her oplevelser med steder og mennesker,« fortæller hun.
At stå på scenen sammen med kendte musikkunstnere har været en drøm, der gik i opfyldelse. Men det har også lært hende noget væsentligt.
»Jeg skal huske at være taknemmelig for hvert eneste job, jeg får, for hjertet vil bare have mere og mere. Derfor er det endnu vigtigere at fylde mit hjerte med det rigtige. Hvis min identitet bliver afhængig af størrelsen eller kvaliteten af de jobs, jeg laver, så kommer jeg til at blive skuffet. Jeg tror ikke på, at det er meningen med livet,« understreger Louise.
Være et lys for andre
At stå på scenen sammen med store navne er en livsstil med sine helt egne omkostninger.
»Jeg bruger rigtig mange timer på at være væk hjemmefra og leve i en kuffert,« siger Louise.
Hun tænker meget over, hvordan hun som kristen navigerer i musikbranchen.
»For mig handler det om balancen mellem ikke at være af verden, men i verden med alt, hvad jeg er. Jeg vil gerne være et lys for andre,« forklarer hun.
Det betyder blandt andet, at hendes tro indimellem bliver et samtaleemne.
»Jeg er ofte på tur fra fredag til søndag med en musiker. Det er mange timer at være afsted og være sammen. Så hvis jeg får en chance for at tale om tro, griber jeg den. Alle kan se, at jeg lever på en anden måde. Jeg drikker ikke alkohol, når vi er afsted. Jeg fortæller, at jeg ikke er flyttet sammen med min kæreste,« fortæller Louise.
Når jeg siger nej til et job
Der er også nogle grænser, som hun ikke vil overskride som korsanger.
»Der kan være flere ting, som gør, at jeg siger nej til et job. Det kan være en sangtekst, jeg ikke bryder mig om at synge. Det kan også være måden, som artisten, jeg synger for, opfører sig på. Eller at jeg oplever, at jeg bliver presset til at tage noget tøj på, jeg ikke har lyst til,« forklarer hun.
Særligt sangtekster er afgørende for hende.
»Jeg skal kunne stå inde for den tekst, jeg synger. Derfor er det bestemt ikke alt, jeg vil stille mig op på en scene og synge. Og jeg har også mistet arbejde på grund af det,« siger Louise.
Det kan have en høj pris at sige fra.
»Jeg kan godt sige nej til et job, men jeg skal vide, at det kan koste. Engang sagde jeg nej til et job, og det kostede mig mange tusinde kroner, fordi der var et nummer, jeg ikke ville synge.«
Hun mærker tydeligt forskellen på kulturen, alt efter hvor hun står på scenen.
»Jeg har oplevet i pinsen at køre fra Å-festival til Jelling Festival og så tilbage til Å-festival igen. Der er en dybde og en nærhed på Å-festivalen, som jeg ikke oplever på samme måde på andre festivaler. Det er nogle helt andre ting, der er på bordet. Det er nogle andre emner, man taler om. Det er en anden måde at omgås folk på.«
