Solen skinner over Danmarks største kristne musikfestival med omkring 6000 deltagere samlet til musik, forkyndelse og fællesskab. Hele pladsen summer af liv.
Festtonerne er slået an allerede fra søndagens pinsegudstjeneste, hvor Sdr. Felding Gospel Kids har åbnet med smittende rytmer og store smil.
Det samme sker midt på eftermiddagen på Torvet i hjertet af festivalpladsen. Her er en stor flok unge samlet i en tæt halvcirkel omkring et klaver. De hopper, klapper og danser. På et tidspunkt forenes alle i et fælles råb, mens de hopper: »Alle dem der hopper, de elsker Jesus«.
Det Praise, et aarhusiansk gospelkoncept for unge, som denne eftermiddag trækker mange unge til.
Glæden er svær at overse. Forrest står tre piger fra efterskolen Alterna i Hillerød og giver den fuld skrue med dans og lovsang.
»Det er mega fedt at se en masse unge, der samles her for Jesus,« siger Ashley Olesen, mens veninden Elva Kirkegaard Jensen ved siden af nikker.
»Vi elsker at lovsynge Jesus, så vi vil bare gerne være her og samles med andre kristne unge for at lovprise Gud på vores egen måde.«
Lovsangen er et frirum
Det er ikke første gang, at deres veninde Nanna Bjergsted er på Å-festival.
»Og man kan bare mærke energien og glæden her. Det føles, som om Jesus spreder sig mellem mennesker,« fortæller hun.
Man kan hoppe og danse og vise, hvor glad man er for ham, uden at føle sig dømt
For efterskoleeleverne handler det om mere end musik.
»Lovsang er et frirum, hvor man bare kan være sig selv over for Jesus. Man kan synge hans navn og bare være i hans nærvær, « forklarer Ashley Olesen.
»Det er virkelig bare en fest for Jesus. Man kan hoppe og danse og vise, hvor glad man er for ham, uden at føle sig dømt. Man behøver ikke skjule noget her,« supplerer Nanna Bjergsted.
Hænger sammen med forkyndelsen
Pigerne er især blevet overrasket over festivalens størrelse.
»Jeg vidste slet ikke, at der var så mange unge kristne i Danmark,« siger Ashley Olesen og ser ud over pladsen.
»Vi er meget forskellige, men vi mødes om det samme her. Det er Jesus. Det betyder virkelig meget,« forklarer Nanna Bjergsted. De fortæller også om betydningen af forkyndelsen på festivalen
»Man bliver mindet om, at Jesus virkelig elsker en. Det er en god opmuntring i hverdagen, « siger Elva Jensen.
For Nanna Bjergsted hænger lovsangen og forkyndelsen tæt sammen.
»Gennem lovsangen prædiker man jo også evangeliet. Man får lyst til at kende Gud mere og mere. Og så er det fantastisk, at folk tør dele deres tro og være ærlige,« fortæller hun.
Jeg følte mig virkelig set
Spørger man på festivalpladsen, hvad der gør indtryk, peger flere deltagere igen og igen på festivalens forkyndelse.
Især har sognepræst i Øster Snede Søren Rønns bibeltime lørdag formiddag om at være sat fri fra loven sat spor i mange af de unge.
»Det var stærkt, fordi han talte så klart om, at der er noget i os, som kæmper imod Gud. Når man vokser i troen, opdager man også mere og mere, hvor dybt synden egentlig stikker. Og så bliver det endnu tydeligere, hvor meget man har brug for Jesus,« forklarer en ung festivaldeltager fanget i festlighederne.
Også en tale lørdag aften om at være sat fri fra sammenligning, som teolog og ungdomsmedarbejder i Kronjyllands Frimenighed Sebastian Amorsen Vestergaard leverede lørdag aften, bliver nævnt igen og igen blandt de unge.
»Han var vildt god til at få det ned på et niveau, hvor alle kunne være med. Det blev ikke så poleret og helligt,« siger en pige, mens flere fremhæver, at Randers- teologen talte ærligt om sit eget liv og sine fejl.
»Det gjorde, at man ikke behøver skamme sig. Jeg følte mig virkelig set, og det gør jeg ellers sjældent, når jeg hører en tale,« fortæller en anden.
Jesus ser ikke fiaskoer
For Ida Marie Pradsgaard og Alberte Elkjær Christensen fra Djurslands Efterskole handler festivalen både om fællesskab og om at få tid til troen midt i en travl hverdag.
»Det er megafedt at være her sammen med efterskolen. Man får lige tjekket ind hos Gud igen. Det kan godt være svært i hverdagen, men her er der bare fokus på ham,« fortæller Ida Marie Pradsgaard.
De har været med til både lovsang og forkyndelse hele weekenden, fortæller Alberte Christensen.
»En god tale skal handle om noget, man kan relatere til, og så skal det være nemt at forstå. Så husker man det bagefter, « siger hun, da de søndag aften sidder i det store mødetelt, hvor latteren til tider buldrer gennem teltet.
Jeg kan virkelig mærke, at Helligånden kommer
Andre gange er der helt stille, mens Lars Kristensen fra Harboøre udfolder aftenens tema »Sat fri og frelst«.
Han taler om korset som fundamentet for kristendommen. Uden korset bliver troen bare »hyggekristendom«, som han siger, for det er netop dér, menneskets skam, fejl og beskidte vasketøj bliver hængt frem.
Han tager sit udgangspunkt i Bibelens fortælling om røveren på korset ved siden af Jesus. En mand fuld af skyld og skam og alligevel mødt af Jesus’ blik.
»Jesus så ikke en fiasko. Han så et menneske, han elskede,« siger aftentaleren.
Guddommelig bytteservice
Lars Kristensen understreger, at Jesus ikke krævede noget af røveren. Ingen forklaring. Ingen beviser. Kun et løfte: »I dag skal du være med mig i Paradis.«
Budskabet er tydeligt hele vejen gennem talen. Frelsen hviler ikke på menneskers eget liv, men på Jesus’ liv.
Og da han til sidst beskriver Jesus som en slags »guddommelig bytteservice«, der tager menneskers synd og giver sin retfærdighed i stedet, er der stille i teltet.
Kort efter glider mødet over i en stor lovsangsfest, og efterskoleelever strømmer op foran scenen.
»Det var megafedt. Stemningen var der bare,« siger Enoch Christensen fra Hedemølle Efterskole bagefter.
»Jeg kan virkelig mærke, at Helligånden kommer.«
Kammeraten Samuel Larsen nikker ved siden af ham.
»Det bedste er, at man kan mærke, det betyder noget for andre også. Det er noget, vi deler sammen,« siger han.
Rend Collective samler flere generationer
Mange festivaldeltagere søger forbøn eller samtale, også mens Rend Collective sidst på aftenen går på scenen og forvandler pinsenat til en kæmpe lovsangsfest, der samler flere generationer. Næsten alle står op og lovsynger, mange giver den gas, hopper og danser i takt med den nordirske kartet på scenen.
Flere gange ruller fællessangen mellem band og deltagere som bølger gennem teltet og bliver til en fælles lovprisning af Gud, og mellem sangene sender forsanger Chris Llewellyn små opmuntringer ud i mørket:
»Gud er for os og ikke imod os. Jesus har allerede gjort arbejdet færdigt. Nu kan vi lovsynge.«
