For nogle ligger planerne klar, længe før studenterhuen kommer på. For andre er årene efter gymnasiet mere åbne.
Det var de for Maria Heskjær Eriksen.
»Særligt blandt kristne er der en tendens til, at man planlægger rigtig meget. Mange af mine veninder vidste, hvad de skulle to år ud i fremtiden, mens jeg overhovedet ikke vidste det. Jeg syntes, det var megaintimiderende at stå over for nogle helt åbne år. Det var skræmmende at skulle gøre tingene alene og være væk fra mine venner. Jeg var bange for, at de ville fortsætte deres venskab uden mig,« fortæller Maria Heskjær Eriksen, der er 25 år og læser til lærer, samtidig med at hun underviser på en discipelskole i Brasilien.
Hun endte selv med fire sabbatår. Undervejs arbejdede hun blandt andet i Spanien og som global fortæller for missionsselskabet Danmission. Hun gik på Børkop Højskole, rejste og var med til at starte El Shammah Discipelskole op i Brasilien.
En pause bliver til endnu et projekt
Hun har gjort sig mange tanker om at holde sabbatår, og hun har også forsøgt at vejlede andre på baggrund af de erfaringer, hun selv har gjort sig. Hun afholder sig dog fra at give en opskrift på, hvor mange sabbatår man skal tage, og hvad man skal bruge dem på. For hende er det vigtigere, at man overvejer, hvad pointen med sabbat er, og at man tager Jesus med, uanset hvad man vælger.
Selv oplevede hun det som et pres at se, hvad andre gjorde.
»Jeg kiggede meget på, hvad andre mennesker gjorde, og hvordan de fyldte deres år ud,« forklarer hun.
Hun siger ikke, at det er forkert at have planer eller ønsker. Men presset opstår, når andres sabbatår bliver målestokken for ens eget. For det, der fylder én op, er ikke nødvendigvis det samme som det, der fylder andre op, mener hun.
Sabbatåret behøver ikke at ende med, at man finder én færdig plan for resten af livet
Nogle rejser i kortere eller længere tid. Andre arbejder, tager på et missionsprojekt eller bliver hjemme. Derfor er der heller ikke én rigtig måde at bruge sabbatåret på.
»Der er mange forskellige måder at bruge sit sabbatår på,« forklarer hun.
Her kan det kristne fællesskab spille en rolle.
»Det er vigtigt, at vi er der for hinanden, uanset om vi vælger det ene eller det andet. Vi kan være det fællesskab, som kan dele sorgen eller glæden over det, som skete, eller det, som ikke skete,« understreger Maria Heskjær Eriksen.
Sabbat er hvile
For hende begynder tankerne om sabbatår med selve ordet sabbat, der betyder ophør eller hvile.
Hun fremhæver den bibelske tanke om, at sabbatten er til for menneskets skyld (Mark 2,27). Og hun peger på tanken i Det Gamle Testamente, hvor markerne hvert syvende år skulle lægges brak, så jorden kunne hvile efter seks års dyrkning. I Tredje Mosebog 25 omtales dette som et »sabbatår«.
Billedet er vigtigt for hende, fordi hvile ikke nødvendigvis betyder at lave ingenting. Et sabbatår kan godt være fyldt med oplevelser, arbejde og mennesker. Men der kan også være tid til at standse op og finde ind til, hvad der betyder noget.
»Vi må fylde vores sabbatår med det, vi gerne vil, men i den tid får vi mulighed for at hvile og koncentrere os om, hvad der er vigtigt. Hvad betyder egentlig noget? Hvad vil jeg gerne bruge min tid på? Venner, familie, hobbyer og Gud,« forklarer hun.
Det blev også en personlig erfaring for hende. I gymnasiet fik hun stress i 3.g og kæmpede samtidig med en mave- tarm-sygdom. Egentlig ville hun helst direkte videre på et studium, men hendes forældre opfordrede hende til at tage mindst ét sabbatår, så hun kunne trække vejret. Det ene år blev imidlertid til fire.
»Mine sabbatår blev en øvelse i at træde ud af hamsterhjulet og ikke hele tiden at skulle præstere,« siger hun.
Find værdien et nyt sted
Her kobler Maria Heskjær Eriksen hvilen til menneskets værdi. Hun fortæller om en ungdom præget af usikkerhed og af at lægge meget værdi i, hvad andre mennesker tænkte om hende.
»Vi skal finde vores egen værdi. Den værdi, som bygger på, at vi er Guds børn, og at vi er skabt i hans billede, for at vi kan bære frugt, som andre mennesker kan få gavn af,« siger hun.
Min relation til Jesus blev styrket i mødet med andre unge, som havde et andet syn på Gud end mig. Det tvang mig til at undersøge, hvad jeg selv troede på
For hende handler hvile derfor ikke bare om at lade op til næste præstation. Det handler også om at få selvværdet placeret et andet sted end i karakterer, planer og andres vurdering.
»I mine sabbatår opdagede jeg, at min værdi ikke lå i, hvad veninderne syntes om mig, men i, hvem Gud siger, at jeg er,« forklarer hun.
Fri til at prøve sig frem
At stå uden en plan efter gymnasiet var svært for Maria Heskjær Eriksen. Men bagefter kan hun se værdien i, at ikke alt var fastlagt.
»Der åbnede sig vildt mange muligheder for mig, og det endte med nogle helt fantastiske oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg er glad for, at jeg turde stå i min frygt og tro på, at det nok skulle gå. Sabbatår er utrolig forskellige fra person til person: For nogle er det de fedeste år, og for andre kan det være forfærdeligt, fordi alt er så frit,« forklarer hun.
Hun betragter sabbatåret som en tid, hvor man kan blive sat fri til at udforske. Det kan også gælde de gaver og interesser, man gerne vil bruge. Hun peger på, at mennesker har forskellige gaver, interesser og personligheder, og at de derfor heller ikke skal bruge sabbatåret på den samme måde.
»Sabbatåret behøver ikke at ende med, at man finder én færdig plan for resten af livet,« siger hun.
Tid til at udforske troen
Også troen fik en ny plads i Maria Heskjær Eriksens sabbatår. Efter en periode, hvor hun havde syntes, at Gud var lidt træls, begyndte hun gennem blandt andet Global Fortæller og Børkop Højskole at undersøge, hvad troen egentlig betød for hende.
Her blev mødet med andre kristne unge afgørende.
»Min relation til Jesus blev styrket i mødet med andre unge, som havde et andet syn på Gud end mig. Det tvang mig til at undersøge, hvad jeg selv troede på,« siger hun.
På en backpackerrejse til Sydamerika havde hun sin bibel med, men oplevede selv, at hun prioriterede noget andet end at læse i den.
»Jeg havde ikke glemt Gud på min rejse, men jeg prioriterede nok bare anderledes,« fortæller hun.
»Jeg oplevede, at Gud brugte mig, selv om jeg ikke levede, som jeg burde.«
Hun understreger betydningen af at have Jesus med i sabbatåret
»Men der gives ikke en bestemt manual til, hvordan han skal være det,« forklarer hun.
»For mig er det vigtige, at vi har et fællesskab med Gud, og det er et fællesskab, vi er skabt til.«
Planlæg mindre
Maria Heskjær Eriksen giver ikke en opskrift på det rigtige sabbatår. Hendes egen erfaring er netop, at årerne kan tage uventede drejninger. Hun fastslår, at et sabbatår ikke behøver at være endnu et projekt, der skal optimeres.
»Det er en tid, hvor man kan hvile, prøve sig frem, udforske sine gaver og sin tro og være en del af fællesskabet med andre,« siger hun.
