For nogle uger siden så jeg et afsnit i DR-serien De ville dø for sagen om Ellen K. M. Nielsen, der rejste til Kina som missionær i begyndelsen af 1900-tallet. Vi hører om hendes omvendelse og om, hvordan det kirkelige og diakonale liv i København er med til at bane vej for hendes kald.
I den forbindelse bliver lektor Karin Cohr Lützen, som har forsket i velgørenhed, interviewet om det omfattende arbejde, IM er med til at stå bag i denne periode. Ikke mindst ud fra missionshuset Bethesda. Hun fremhæver den positive betydning, dette arbejde – kærlighedens gerninger – havde. Både den bevarende kærlighed, den reddende kærlighed og den lindrende kærlighed. Hun får tydeligt sagt, at den frivillige kristne velgørenhed er forløber for den statslige velfærdsstat, som vi kender i dag.
Giver mening for andre end os selv
Vi skal ikke kun glæde os over diakoni og kærlighedens gerninger i fortiden, men opmuntre hinanden til at leve det ud i dag.
Ligesom mission er en grundsten i kristenlivet, er diakoni det også. Vi er i mission for at række budskabet om Jesus videre til andre. Vi lever diakonien ud, fordi den giver mening for andre end os selv.
Søndag den 4. februar var af Dansk Diakoni Råd udvalgt til Diakoniens dag, og den 14. september er i IM udpeget som en særlig diakonidag kaldet Gestus.
I IM-fællesskaberne har vi brug for at spørge: Rækker vi ud og når dem, som vi ønsker? Kunne vi gøre mere eller andet end det, vi gør? Hvem er udsat i vores lokalområde? Hvordan ser vi relationen mellem diakoni og mission hos os?
Kærlig næste-opmærksomhed
Ved sidste hovedbestyrelsesmøde drøftede vi vores pejlemærke 2: Vi arbejder for at formidle Guds kærlighed i handling med omsorg for hele mennesket.
I bestyrelsen kan vi gøre os strategiske overvejelser for IM på landsplan og lokalt, men mest af alt handler det om, at vi selv kender Guds kærlighed og lever den ud. Ikke perfekt eller drevet af dårlig samvittighed. Men ved at opmuntre hinanden, se muligheder og glæde os over alt det, som allerede sker.
Jeg glæder mig over, at vi i IM også har et særligt diakoniteam, som inspirerer og hjælper os med at holde fokus på at formidle omsorg for hele mennesket. Og så er det oplagt her i Bønnens År at bede om, at vi må se, hvem vi hver især særligt skal være opmærksomme på.
