Efter at have holdt en bibeltime på en af sommerens bibelcampings deltog jeg efterfølgende i en åben fællessamling, hvor samtalen kom til at handle om at leve som kristne i hverdagen. Om hvordan vi vedkender os et bibelsk syn på tilværelsen og bevidst søger at træffe valg efter Guds vilje. Og om hvordan vi med større frimodighed vover at sige til andre, hvad vi tror på, og hvad vi bruger vores tid på.
For det kræver noget at stå midt i en operation som læge, hvor man blive spurgt om, hvad man skal i sommerferien, og så som det mest naturlige sige til en flok kolleger: »Jeg skal på bibelcamping.« Eller sidde hos frisøren om mandagen og svare på, hvad man lavede dagen før: »Jeg var til gudstjeneste.« Eller hvordan situationen nu er.
Flere vælger at være tilbageholdende af frygt for, at man så skal stå til regnskab for en masse svære bibelske spørgmål eller vanskelige teologiske forhold, som man ikke kan. Og så forbliver munden hellere lukket.
Fortæl dit vidnesbyrd
Her tog samtalen en interessant drejning. For er det ikke tilladt ærligt at sige, at der er mange ting, vi ikke kan svare på? Troen på Jesus handler jo ikke om at kunne alle svar og vide en masse, men om hvad han har gjort for mig, og hvad han betyder i mit liv. Og dermed om, hvorfor jeg tror og lever som kristen. Her kan alle vist være med og vidne om, »hvad man har set og hørt«. Kaldet til at vidne ligger fint i forlængelse af at være døbt.
Det er ikke altid let. Men frimodigheden kan også komme ved at øve sig.
Frimodighed kan vokse frem
Frimodigheden kan eksempelvis vokse ved at øve sig i at sætte ord på, hvad troen på Jesus betyder, når vi er i det kristne fællesskab. Tidligere oplevede jeg, at vidnemøder havde en større plads ved møderne. Der kan være mange grunde til, at det er anderledes i dag.
Et vidnesbyrd handler ikke mest om noget særligt, men om at dele med andre, hvad troen på Jesus betyder, og hvad du oplever i livet som kristen. Mon ikke der kan findes mere plads til det efter kaffen eller i samtalen om forkyndelsen? Det vil jeg opmuntre til.
For har man øvet sig i at sætte ord på livet med Jesus i det kristne fællesskab, er frimodigheden måske også lidt større over for andre.
