Orange græskar, hekse, blodige kostumer og zombier. Det er det, de fleste børn tænker på, når snakken falder på halloween. Fejringen har bidt sig fast i Danmark, og det kan være fristende for os kristne at trække os tilbage i protest over den kommercielle uhygge. Men reelt står vi over for et usædvanligt gunstigt øjeblik, hvor vi kan gribe chancen og frimodigt forkynde evangeliet midt i mørket.
Rødderne bag gysershowet
Kigger vi bag om det moderne gysershow, finder vi nemlig ordets rødder. Halloween stammer fra All Hallows’ Eve – altså "alle helliges aften", som er aftenen før allehelgensdag (som i år falder søndag den 1. november). Halloween er dog lagt fast til den 31. oktober, men grundlæggende udspringer traditionerne af det samme: at mindes dem, der er døde i troen. Gennem tiden har folketroen dog blandet sig i gryden, så hekse og mørke kræfter ifølge overtroen kom frem for at drille "de hellige".
Døden er overvundet
I kirken har vi mulighed for at bestemme, hvordan vi taler om døden. Den skal ikke præsenteres som noget uhyggeligt, men som noget, Jesus har vundet over. Ved allehelgensgudstjenesten giver bønner, salmer og oplæsningen af navnene på årets afdøde god plads til at mindes og sørge over dem, vi har mistet, samt huske kristne martyrer.
Lyset ud på gadeplan
Spørgsmålet er, hvordan vi bringer budskabet ud på gaden. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler leverer god inspiration til at række ud i denne situation, men det gælder ikke kun børn, for det kan også inspirere os til brug for andre aldersgrupper.
Hvorfor ikke invitere lokalsamfundet til en "Engleaften" med vafler og hygge? Vi nåede det måske ikke i år, men lad os skrive i kalenderen, at vi skal åbne dørene, tænde lys og bruge halloween som en trædesten til at forkynde evangeliet til tro, håb og kærlighed næste år.
