Volontør til IKC i København

Vi søger en volontør til Internationalt Kristent Center (IKC) i København fra 1. august 2026 eller efter aftale.

Er du klar til et tværkulturelt eventyr i København? Så bliv volontør hos Internationalt Kristent Center (IKC).

Hvem er vi?

IKC ligger i smukke Bethesda, lige ved Nørreport Station i København. Vi tilbyder aktiviteter, der er relevante for dem, der er nye i Danmark: sprogundervisning, sprogcafé og nye fællesskaber.

Dine opgaver

Sammen med os andre i IKC-teamet skaber du gode relationer til vores elever og frivillige gennem meningsfulde samtaler. Du hjælper med dansk- og engelskundervisningen, løser praktiske opgaver og planlægger sjove udflugter og fester.

Vi tilbyder

En unik arbejdsplads, hvor du møder mennesker fra hele verden. På årsbasis møder vi unge og voksne fra ca. 100 forskellige lande. Det er sjældent kedeligt! Du får en spændende hverdag, hvor ingen dage er ens.

Undervejs vil du også få mulighed for at deltage i relevante kurser og konferencer om tværkulturel mission.

Vi forventer

At du kommer med en positiv indstilling, nysgerrighed og villighed til at lære. Du er kristen og er villig til at engagere dig i et lokalt IMU- eller IM-fællesskab.

Kontakt

Besøg os gerne og oplev stemningen! Har du spørgsmål, så kontakt:

  • Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, IKC-leder, tlf. 22 55 26 78, anna-kathrine@ikcenter.dk
  • Filip Skjerning, regionsleder, tlf. 29 93 69 96

Vi lægger op til, at ansættelsen er for et år fra 1. august 2026 eller efter aftale. Vi rådgiver gerne angående boligsøgning.

Ansøgning

Ansøgning, CV og referencer sendes senest d. 7. juni 2026 til: filip.s@indremission.dk

Bliv en del af vores spændende fællesskab og få et år, du aldrig glemmer!

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Seneste stillinger
Missionskonsulent i Vestdanmark
Vi søger en missionskonsulent til en fuldtidsstilling vest for Storebælt.
Daglig leder af Hjallerup Bibelcamping (barselsvikar)
Vi sørger en barselsvikar til stillingen som daglig leder af Hjallerup Bibelcamping.
DFS-konsulent til Hovedstaden og Nordsjælland
Søndagsskolerne søger lige nu en konsulent til en fuldtidsstilling i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Annoncer