Som en udløber af sommerens debat om homofobi i religiøse grupper som bl.a. Indre Mission, bragte Kristeligt Dagblad den 1. august et åbent brev med 105 underskrivere. Brevet indleder med at henvise til rapporten fra Statens Serum Institut, som mener at kunne dokumentere, at i Indre Mission har 73 procent såkaldte »homofobiske holdninger«. Det er en påstand, som er blevet afvist fra flere sider med den begrundelse, at en klassisk kristen seksualetik ikke medfører had, frygt og fjendskab overfor de mennesker, som lever og tror anderledes.
»Vi vil kraftigt opfordre til, at Indre Mission og lignende kristne foreninger og kirker, som omtaler homoseksualitet som forkert, vil tage ansvar,« lyder det i brevet fra de 105.
Brevet fremhæver »det særlige ansvar for børn og unge, som er afhængige af de voksne autoriteter, de møder i deres opvækst«, og peger på, at de uden fordømmelse skal kunne vælge at gå andre veje.
Appel om at sikre unges trivsel
Brevskriverne forholder sig generelt kritisk til den bibelske seksualetik og appellerer til, »at konservative kristne trosretninger arbejder målrettet for at sikre, at der i deres foreninger og kirker ikke er børn eller unge, som på grund af foreningers holdninger og syn på homoseksualitet, ægteskab og køn bliver mobbet, føler skam, gør skade på sig selv, har selvmordstanker, udvikler depression, angst og lignende«.
I ugerne efter har ledere fra både FrikirkeNet, Luthersk Mission, Indre Mission og en række andre repræsentanter for »de konservative kristne « svaret på brevet. Fælles for alle svarene har været en forståelse for de oplevelser, som de 105 underskrivere har haft af »strengt moraliserende holdninger i forhold til køn og seksualitet.«
Desuden indrømmer alle, at den kristne seksualmoral i mange tilfælde har været forkyndt uden tilstrækkelig følsomhed og forståelse for de udfordringer, det har medført for nogle unge.
Læs det åbne brev til kristne foreninger her. Indre Missions svar blev bragt i Kristeligt Dagblad den 9. august og kan læses nedenfor.
Indre Mission svarer:
VI ERKENDER, AT VI STÅR I FØLSOMME SPÆNDINGER
Tak til de 105 afsendere for jeres åbne og ærlige brev, bragt i Kristeligt Dagblad den 2. august. I skriver til flere kirkelige organisationer, herunder Indre Mission. Vi har forsøgt at lytte os ind til og reflektere over jeres anliggender og vil gerne fortsætte samtalen, sådan som vi også tidligere har talt med nogle af jer. Vi ønsker at tage ansvar, vise respekt og omsorg for børn og unge i vores sammenhæng – også over for dem af os, der er homoseksuelle.
Vi er optaget af, hvordan vi gennem vores forkyndelse og aktiviteter medvirker til, at ingen bliver mobbet eller mødt af had og fordømmelse, føler skam eller gør skade på sig selv. Derfor har vi gennem længere tid deltaget i konferencer, udgivet bøger og artikler, inviteret til samtaler og debatter, fordi vi tager udfordringen alvorligt og ikke vil fremme tabu eller tavshed.
I det lys genkender vi ikke beskyldningen om homofobi, sådan som en rapport fra Statens Serum Institut for nylig definerede det ud fra SEXUS-undersøgelsen – en rapport, der slet ikke taler så klart som udlagt, og hvortil der også er rejst flere kritiske spørgsmål.
Vi vil dog gerne lade os undersøge, som det for eksempel skete i kølvandet af Den Danske Værdiundersøgelse fra 2018. Resultatet findes i artiklen »Tro, moral og forandring i Indre Mission« (Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 73/2022). Senest har vi også selv gennemført en stor omdømmeundersøgelse, som vi for øjeblikket analyserer med henblik på mulige forandringer i vores kommunikation.
Vi erkender, at vi står i følsomme spændinger omkring seksualitet, tro og køn, og at det i flere tilfælde kan opleves komplekst.
På den ene side vil vi være et favnende fællesskab med en åben, imødekommende og tryg kultur. For et par år siden var vi med til at formulere en etos om god adfærd i kirker og kristne hjem. Heri indgår at udruste ledere og forældre til at tale med børn, lytte til dem, forstå dem og vejlede dem. At vejlede kristne familier i åndelig dannelse og respektfulde indbyrdes relationer. At give børn og unge plads til at være på vej, i tvivl og helt eller delvist uenige. Det stræber vi efter som kirkelige autoriteter at efterkomme og være tydelige om i vores vidtforgrenede arbejde og fællesskaber.
På den anden side er vi overbeviste om, at Bibelen er Guds ord til mennesket og frimodigt skal forkyndes i hele sin dybde. Bibelen taler tydeligt og positivt om ægteskabet mellem mand og kvinde som en af Gud villet skaberordning, og at det seksuelle samliv hører hjemme i ægteskabet. Det øver vi os i at tale frem kærligt og bedst muligt. Vi er overbeviste om, at et menneskeliv levet efter Guds vilje rummer velsignelse uanset tro. Den forkyndelse og vejledning skal stå stærkt sammen med budskabet om Guds nåde og barmhjertighed til os syndere. Det har vi alle uden undtagelse brug for. Det er sikkert desværre ikke altid lykkedes at sige tydeligt nok.
Vi er klar over, at dette kan blive hørt negativt, når det gælder forhold, der ikke flugter med dette syn på ægteskab og seksualitet. Som vi læser jeres brev, får I sagt, at det syn er skadeligt. Det går ikke kun på tonen eller måden, det bliver sagt på, men dybest set, at synet rummer en tilgang til forskellige forhold, der ikke bør omtales som forkerte eller syndige.
Vi vedkender os en klassisk luthersk teologi i disse forhold. Vi ønsker ikke at sige noget nyt eller tale det særligt op eller lade det fylde ubalanceret. Det kan måske indimellem opleves sådan, fordi alt dette fylder meget i tiden.
Som sagt anerkender vi den omtalte spænding og har derfor brug for at fortsætte den tillidsfulde samtale med jer, og vi lytter gerne til jeres personlige beretninger.
Jens Medom Madsen, Asbjørn Asmussen og Hans-Ole Bækgaard