Børkop Højskole undergår en større forandring

IMs bibelskole er i gang med en større renovering. Før jul blev tagrenoveringen af hovedbygningen afsluttet, og til marts fortsætter istandsættelsen af kollegierne.

Taget på Børkop Højskoles hovedbygning er færdigrenoveret

Der er fuld gang i renoveringen af Børkop Højskole. Lige før jul blev tagrenoveringen af hovedbygningen afsluttet. Til marts begynder man på istandsættelsen af Å-kollegiet.

»Det er den sidste etape af vores renovering af kollegierne. Det er rettidig omhu at få kollegiet renoveret, da det er meget nedslidt. Afslutningen på renoveringen vil give os et kollegie, som mange år frem kan være en god ramme om bibelskoleelevers højskoleophold. Og så vil vi kunne spare penge på driften af kollegierne,« forklarer Robert Bladt, der er forstander.

Mens renoveringen pågår, bliver der bestilt nogle mobile boliger, som nogle af eleverne skal bo i, når de begynder på højskolen.

»Lige nu er Børkop Højskole som andre højskoler midlertidigt lukket som et led i at stoppe spredningen af coronavirus. 64 elever står stand-by, og både hjemsendte og arbejdende medarbejdere ser med længsel frem til at kunne byde eleverne velkommen,« siger forstanderen, der oplyser, at man til maj går i gang med byggeriet af en ny lærerbolig.

»Den nye lærerbolig bygger vi, fordi vi fortsat skal leve op til højskolelovens krav om, at en lærer og en forstander skal bo i skolens lærerboliger.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Rekordgaver til velgørenhed men Indre Mission halter bagefter
Indre Mission har brug for et løft i gaveindtægterne, hvis det nuværende aktivitetsniveau skal holdes.
IM-genbrug i Jelling får selvbetjening
IM-genbrug i Jelling har fra 1. oktober indført selvbetjening, så kunderne kan handle uden for butikkens normale åbningstid. …
Netværk for enker giver fællesskab og nye oplevelser
Indre Missions netværk for enker tog på tur til Bogense og Æbelø, hvor fællesskab, hygge og nye oplevelser stod i centrum for deltagerne. …

Annoncer