De seneste uger har kritikken haglet ned over regeringens forslag om at afskaffe store bededag permanent fra 2024 for at kunne finansiere de øgede forsvarsbudgetter. Kritikken er kommet fra fagbevægelsen, økonomer og ikke mindst fra folkekirken. Det handler ikke så meget om store bededag, men om måden regeringen vil afskaffe helligdagen på, da det griber ind i forholdet mellem stat og kirke.
Den 6. januar var landets biskopper første gang ude med en fælles udtalelse til kirkeministeren, hvor de kaldte det et markant indgreb i folkekirkens tradition, når regeringen foreslår en ophævelse af bededag som helligdag.
Tre dage senere udtalte kirkeministeren, at hun vil afskaffe store bededag uden afstemning i Folketinget, men ved en kongelig resolution. Det betyder, at kirkerne ikke længere skal holde gudstjeneste den dag.
Biskopperne reagerede med alvor og forundring på kirkeministerens udtalelse, fordi det skete uden om folkekirkens parter. »Det vil være et markant brud på vores folkekirkeordning, som den nu har eksisteret i 174 år. Det vil sætte forholdet mellem stat og kirke under pres,« lød det fra biskopperne.
Kirkelig udtalelse er historisk
Den 12. januar fremsatte regeringen lovforslaget om afskaffelse af bededag som fridag. Biskopperne kaldte det et tillidsbrud og et markant brud med folkekirkeordningen fra 1849.
Flere markante og pensionerede folketingsmedlemmer tilsluttede sig den voksende kritik af regeringen. I Kristeligt Dagblad den 17. januar mente den tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech, at regeringens afskaffelse af bededag er et udtryk for, at staten blander sig i kirkens indre anliggender.
Tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl (V) og kirkeordfører Karen Klint (S) var enige om, at regeringen burde have involveret flere parter, når den vil lovgive om arbejdsmarkedsforhold og kirkens indre anliggender.
Den 18. januar gik alle kirkens parter sammen om en fælles udtalelse til kirkeministeren om bededagssagen. Ud over biskopperne var underskriverne bl.a. Landsforeningen af menighedsråd, Præsteforeningen, Provsteforeningen, Tidehverv, Indre Mission og Grundtvigsk Forum.
»Vi står sammen med kirkens øvrige parter om denne fælles udtalelse, fordi det er gift for den balance, der skal være mellem kirken og staten, når regeringen ikke kender sit spillerum. Regeringen har retten til at gå ind i spillerummet i forholdet til kirken, men den ret skal regeringen ikke bruge. Når de gør det, er det disrespekt for et dansk demokrati og de parter, som er i det rum. Der er en stærk tradition for at høre kirkens parter, når man drager beslutninger, der berører både kirkens ydre og indre anliggender,« understreger generalsekretær Jens Medom Madsen. Han mener, at det er historisk, at alle kirkens parter er gået sammen om en fælles udtalelse.
Staten påtager sig en absolut magt
Efterfølgende fortalte kirkeministeren til Jyllands-Posten, at hun ønskede at komme landets biskopper i møde. Hun ville give dem stor indflydelse på, hvad der skal ske med store bededag, når den ikke længere er en fridag. Derfor var biskopperne inviteret til et møde i kirkeministeriet den 20. januar. Men det bragte ikke parterne nærmere hinanden.
I en pressemeddelelse kaldte biskopperne regeringens lovforslag om afskaffelse af store bededag for et uhørt statsligt indgreb: »En af folkekirkens væsentlige opgaver er at fastholde staten som sekulær stat. Ved at regeringen egenhændigt afskaffer en helligdag, er staten reelt pennefører i Alterbogen, og det kan hverken stat eller befolkning være tjent med. Det handler her ikke alene om folkekirken, men om forståelsen af hvad en stat er. Det er dybt bekymrende, at staten påtager sig en sådan absolut magt.«
Til Kirkeministeren
Det er med forundring og tristhed, at vi konstaterer, at Regeringen fremsætter forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Siden Grundlovens indførelse i 1849 har der været en forståelse for, at Regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om folkekirkens ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for de indre anliggender.
Gennemførelsen af ovennævnte lov vil være et markant brud med denne tradition.
Vi vil fremover kæmpe for, at folkekirkens tradition for samtale, diskussion og inddragende demokrati ikke lider skade ved dette tillidsbrud, og vi håber og beder til, at der fremover vil være et mod til at fortsætte den danske samfundsmodel, der er kendetegnet ved samtale og inddragelse.
Fælles udtalelse fra folkekirkens parter.
