Forkyndelse og vækkelse prægede maratonmøde

Reaktioner på vejledningen om tværkirkeligt samarbejde var blandt punkterne på årets første hovedbestyrelsesmøde.

Foto: Asbjørn Asmussen

Definition af luthersk vækkelsesforkyndelse var et af de større punkter på dagsordenen, da Indre Missions Hovedbestyrelse (HB) i januar var samlet til tre dages møde i København med en derfor også lang dagsorden.

Blandt andet blev der i drøftelsen peget på behovet for at genvinde en klar forståelse af forholdet mellem lov og evangelium. Desuden lægger HB op til fokus på det personlige vidnesbyrd i forkyndelsen.

Vejledning giver debat

Vejledningen om tværkirkeligt samarbejde, som Indre Mission i efteråret sendte ud, har givet både positive og kritiske tilbagemeldinger fra baglandet. Derfor vil HB den kommende tid afklare, om der er behov for yderligere kommunikation om "den gode og bibelske forkyndelse, som IM ønsker at fremme," fremgår det af et mødereferat.

Status fra arbejdsgrenene

Maratonmødet bød desuden på status fra IM’s arbejdsgrene og virksomheder, og her markerer Københavns Indre Mission sig positivt med en stabil økonomi omkring missionshuset Bethesda og arbejdet der.

Politikere og genvalg

To af Folketingets kirkeordførere, Kim Aas (S) og Carl Andersen (LA), kiggede forbi til en snak om åndelig oprustning. De udtrykte begge respekt for IM’s arbejde og "opfordrede IM til at gribe tidens muligheder og tale klart om kristendommen," fremgår det af referatet.

Endelig bød dagene på genvalg for de kommende fem år til de tre HB-medlemmer Bent Oluf Damm, Jakob From Søvndal og Tonny Dall Sørensen, mens Dina Kofoed Pihl Kjær har valgt at træde ud af den selvsupplerende hovedbestyrelse.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer