I år var det let at finde folk på Hjallerup Bibelcamping

Der var i år kun plads til 500 deltagere på Indre Missions største bibelcamping.

Flere aftener var nogle af siderne nede på det store telt på Hjallerup Bibelcamping, for at alle folk kunne være der.

Med 500 deltagere var Hjallerup Bibelcamping i år en overskuelig affære. Sådan lyder det fra én af deltagerne, Pia Uth.

»Det var let at finde folk og få en god snak med venner og bekendte.«

Programmet var skåret en del med, så der kun var to møder om dagen. Hos de 150 teenagere kørte de dog med fuldt program. På pladsen var der en café, som fik flere og flere besøgende i løbet af ugen.

»Det var et hyggeligt samlingssted og et åbent fællesskab efter aftenmødet. Som ugen gik fandt flere vej dertil til god kaffe og nachos,« fortæller Pia Uth.

Når alle mand var til møde i det store mødetelt, var de tre af siderne pillet ned.

»Ved indledningsmødet og gudstjenesten var det fint, fordi vejret var meget varmt. Men ved den skønne praise night fredag aften skulle man i den grad synge sig til varmen,« fortæller hun.

»Mange gav udtryk for, at det var godt at være på bibelcamping igen. Vi trængte til det og sugede til os, og Gud kom virkelig nær ved både unge og voksne.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Debatter og samtaler med kristent perspektiv på Folkemødet
Indre Mission bidrager endnu engang til den samfundsmæssige debat på Folkemødet.
Indre Missions årbog er udkommet
Traditionen tro gør Indre Mission status på årets gang i den nye årbog, der netop er udkommet.
Landsleder takker af
Efter mere end ti år i Indre Missions Tværkulturelle Arbejde går Krista Rosenlund Bellows på pension til november. …

Annoncer