Kristen popmusiker hitter på TikTok – nu kommer Josiah Queen til Danmark

Til september giver Josiah Queen for første gang koncert i Danmark.

Josiah Queen tager i efteråret på turné i Europa med cirka ti koncerter i blandt andet England, Tyskland og Danmark. Foto: Pressefoto © Josiah Queen

Han er kun 23 år, men allerede kendt for pophits som Dusty Bibles og The Prodigal, og til efteråret lægger det nye amerikanske popnavn Josiah Queen vejen forbi Danmark.

"Josiah Queen er et af de helt store nye navne på den kristne musikscene og leverer noget poppet, catchy fed musik," lyder det fra Glows koncertarrangør Dyveke Nepper.

Koncerten er en del af Josiah Queens Europa-tour og finder sted tirsdag den 15. september på Train i Aarhus. Ifølge spillestedet er kapaciteten 1400 koncertgæster, og arrangøren er spændt på, hvem der vil med til koncerten.

Tre koncertnavne på få uger

Josiah Queen har nemlig fans i millionvis på sociale medieplatforme som TikTok – også fans, der ikke nødvendigvis bekender sig som kristne. Det gør Josiah Queen til gengæld, hvilket ingen ifølge Dyveke Nepper er i tvivl om, når han har står på scenen.

"Så koncerten er en oplagt mulighed for at invitere gymnasievennerne med, som måske ikke plejer at gå i kirke, men alligevel kender Josiah Queen."

Offentliggørelsen af Josiah Queen-koncerten er det tredje koncertnavn, Glow på et par uger har offentliggjort.

I august spiller bandet For King and Country i Horsens, mens lovsangsmusikerne Kim Walker-Smith og Chris Quilala kendt fra Jesus Culture lørdag den 28. marts giver koncert i Citykirken i Aarhus.

Derudover har Å-Festival netop offentliggjort, at singer-songwriteren Jonathan Traylor gør bandet Rend Collective følgeskab på Å-Festival i pinsen.

Billetterne til Josiah Queen-koncerten sælges via Ticketmaster.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nye generationer tager over i Hadsund
Unge familier præger den lille Hadsund Bibelcamping, hvor tryghed, fællesskab og relationer tiltrækker stadig flere børnefamilier …
Unge søger stilhed på UngCamp
Midnatsandagter med bøn og refleksion er et tilløbsstykke på Mørkholt Strand Camping  
Venteliste til tværkulturel sommerlejr
Omkring 140 deltagere er samlet på Børkop Højskole, hvor især eritreiske familier søger et frirum med fællesskab, bibelundervisning og tid til at være…

Annoncer