Da Majken Rokni for 25 år siden sagde ja til et job i Internationalt Kristent Center (IKC) i missionshuset Bethesda i København, troede hun, det blot var næste skridt på vejen. I dag er hun overbevist om, at det var Gud, der satte hende dér.
"Jeg synes, det er super sjovt at møde gamle elever på cykelstien eller i supermarkedet. Nogle gange kommer de tilbage efter mange år eller møder mig på gaden. Så ved jeg, at de kan huske stedet," fortæller 52-årige Majken Rokni.
Når hun den 15. august kan fejre 25-års-jubilæum i IKC, er det relationerne, der fylder mest, når hun ser tilbage.
Ville ud i verden
Majken Rokni er født i Aarhus og voksede op i Løgumkloster. Hjemmet var præget af mission, og missionærer fra forskellige lande kom jævnligt på besøg. Allerede som barn blev hendes nysgerrighed på verden vakt.
Planen var at rejse ud i den store verden, måske som missionær i Mellemøsten. Men det blev anderledes.
En tidligere leder i IKC blev nemlig ved med at spørge, om hun ikke skulle begynde hos dem. Til sidst sagde hun ja.
"Jeg tænker, at det var Helligånden, der har sagt til lederen: 'Du skal lige have fat i hende'," forklarer Majken Rokni.
"Det var Gud, der satte mig her," siger hun lige ud.
Verden kom til København
Missionærdrømmen gik dog i opfyldelse. Bare ikke på den måde, hun selv havde forestillet sig.
"Jeg troede jo, at jeg skulle ud i verden. Men i stedet kom verden til mig," fortæller hun.
Hvert år finder omkring tusind personer fra hele verden vej til IKC for at lære dansk. Men bagefter er det ikke kun undervisningen, de husker.
"De husker det nærmest som en god familie. Folk har oplevet det som 'home away from home'. Alle bliver mødt med Guds kærlighed og åbenhed og uden fordomme," fortæller Majken Rokni, der oplever, at mange vender tilbage for at sige hej, og nogle gange medbringer de nye elever.
Et arbejde med mennesker
I IKC er der sjældent stille. Telefonen ringer, folk kommer og går, og planerne ændrer sig.
"Jeg trives i det kaos," fortæller Majken Rokni og griner højt.
Hun er med egne ord en "people person" – et menneske, der elsker mennesker.
Hun ser sin undervisning i et større perspektiv end grammatik, udtale og ordforråd. Hun er uddannet i musik og psykologi, og gennem årene har hun oplevet, at hendes uddannelse har rustet hende til arbejdet i IKC. Det mærker kursisterne, når de lærer sproget gennem sange, og psykologien hjælper hende til at møde mennesker med vidt forskellige livshistorier og kulturelle baggrunde.
For hende er danskundervisningen først og fremmest en vej til relationer og en mulighed for at dele Guds kærlighed.
"Vi fortæller kursisterne, at vi tror på, at Jesus er verdens frelser, og at han er relevant for alle. Men det er ikke kun ordet, der er mission. Det er også krammet, vi giver, og at vi spiser sammen og deler liv sammen. Man kan ikke have det ene uden det andet," forklarer hun.
Relationerne følger med hjem
Det internationale er blevet en del af Majken Roknis identitet.
Også privat, hvor hun er gift med Said fra Iran og gennem årene har lært en smule persisk.
"Det giver jo ti point ekstra i mødet med persisktalende kursister, for det skaber hurtigt en god kontakt," fortæller hun.
Samtidig oplever hun, at erfaringerne fra ægteskabet gør hende til en bedre brobygger mellem kulturer.
"Og andre gange kan jeg bruge nogle af erfaringerne fra mit job i vores kommunikation derhjemme," siger hun.
Gennem 25 år har Majken Rokni mødt tusindvis af mennesker og lagt øre til utallige livshistorier. Nogle er så tunge, at de er svære at ryste af sig, selv længe efter at personen er gået.
Efter at have lyttet spørger hun ofte, om hun må bede for dem. Nogle siger ja. Andre siger nej.
Det er ikke hendes mission
Gennem årene har hun lært, at hun ikke bærer ansvaret alene.
"Det er ikke min mission. Det er Guds mission," understreger hun.
Hun kan rådgive, bede og være der. Men hun skal ikke tage ansvaret for deres liv.
"Jeg skal heller ikke løfte deres liv eller tage deres beslutninger. Jeg kan rådgive, jeg kan bede, og jeg kan være et lille led på deres vej. Men det er Gud, der arbejder videre."
Derfor kan hun også give slip, når mennesker rejser videre.
"Jeg skal bare være tro i det lille led af kæden, som Gud har sat mig til i IKC. Gud arbejder jo i mennesker længe efter, at de er gået herfra," siger hun.
Efter 25 år på samme arbejdsplads er Majken Rokni stadig overbevist om, at det var Gud, der førte hende til IKC.
Hun troede, hun skulle rejse ud i verden. I stedet blev verden ved med at komme til hende.
"Jeg har sådan en ro ved, at Gud tog mig ind, og han tager mig også ud, når det er tid. Det vigtigste er, at vi lytter efter det, Gud leder os til," fastslår hun.
