Ny optimisme i udvalgene bag IM’s seniorcampings

Udvalgene bag seniorcampings glædede sig over støtte og nye initiativer på sommerens arrangementer

I slutningen af august var udvalgene bag Indre Missions seniorcampings samlet til en evalueringsdag i Fredericia. De kom fra Skovgårde, Haderup og Mørkholt.

For tre år siden var stemningen i udvalgene bag Indre Missions seniorcampings præget af bekymring. Det billede havde fuldstændigt ændret sig, da udvalgene mødtes på Indre Missions Hus i Fredericia sidst i august.

»Det er lykkedes at få nogle nye med i udvalgene, og de oplever, at campisterne støtter op om de initiativer, de har taget. Det har affødt glæde og optimisme,« fortæller seniorkoordinator Bjarne Hvidberg begejstret.

»Det var helt fantastisk at opleve nogle udvalg, der bare vil ud over stepperne.«

Under evalueringen af dette års seniorcampings var der mange eksempler på kreative indslag. På seniorcampingen på Mørkholt Strand Camping i begyndelsen af august havde man en dag anbragt nogle madkasser på scenen. På madkasserne stod der for eksempel livshistorie, tro eller dilemmaer. Seniorerne var inddelt i grupper, og de skulle tage en madkasse og snakke om de spørgsmål, der lå i kassen.

»Det udviklede sig til mange vidnesbyrd ved bordene, og der blev knyttet nogle nye relationer,« fortæller Bjarne Hvidberg.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
22-årig vælger et liv som missionær
Et halvt år som volontør i SnakTro blev afgørende for Marius Kirkegaards valg. Fra 1. september begynder den tidligere automatiktekniker som missionær…
Vejen ind i fællesskabet gik gennem en frivillig opgave
Pernille Johansen kendte ikke til bibelcamping, men opdagede hurtigt, hvordan en frivillig opgave skaber relationer og åbner en vej ind i fællesskabet…
Alle mødte os med åbenhed
Familien Kirkgård ankom til Bornholm uden at vide, hvad en bibelcamping egentlig var. De rejste hjem med en stærkere tro og en booking til næste…

Annoncer