En ny stor undersøgelse tager fat på, hvordan fortællingen om Indre Mission er – både internt i Indre Mission og eksternt blandt udenforstående. Indre Missions kommunikationschef Asbjørn Asmussen har dykket ned i emnet, og han har bl.a. sendt to spørgeundersøgelser ud. Den eksterne undersøgelse er blevet sendt ud via et analyseinstitut til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Den interne er blevet distribueret via Indre Missions egne kanaler. Derudover er der lavet en medieanalyse af alle omtaler af Indre Mission i dagblade gennem to år.
Støjen skygger for budskabet
Asbjørn Asmussen understreger, at det er vigtigt at have konkret viden om, hvad omverdenen tænker om Indre Mission, og hvad selvforståelsen i Indre Mission er.
»Den fortælling, der er om Indre Mission i samfundet og i medierne, er ofte ret negativ og bygget op omkring nogle stereotyper og myter, som kan være lidt svære at genkende for os, der færdes i Indre Mission,« siger Asbjørn Asmussen.
»Hvis der er for stor afstand mellem den fortælling og det image, som Indre Mission har i den brede befolkning, og Indre Missions egen selvforståelse, har det betydning for vores mulighed for at være missionsbevægelse. Det bliver til støj, der kan komme til at skygge for det, som er vores egentlige budskab.«
Kløft mellem fortællingerne
Undersøgelsen viser ifølge kommunikationschefen, at der er rigtigt mange af dem uden tilknytning til Indre Mission, der har et negativt billede af organisationen. Mange af disse forbinder Indre Mission med ord som fordømmende, kontrollerende og mørkesyn. Derimod forbinder mange af dem, der kommer i Indre Mission, organisationen med ord som fællesskab og omsorg. Det er dog værd at bemærke, at omkring 40 procent af de adspurgte i den eksterne undersøgelse ikke udtrykker sig specielt negativt om Indre Mission. Her er det udtryk som meget troende og høj etik, der nævnes.
Mange er dog uvidende om, hvad Indre Mission er.
»Ifølge undersøgelsen ved halvdelen af Danmarks befolkning ikke noget om Indre Mission. 40 procent svarer, at de kender Indre Mission af navn, men at de ikke ved, hvad det handler om. Blandt de 18-34-årige er der hele 25 procent, der aldrig har hørt om Indre Mission,« fortæller Asbjørn Asmussen.
Ikke entydigt negativt
Undersøgelsen viser også, at omtalen af Indre Mission ikke altid er så negativ, som man måske kan føle.
»Medieanalysen viser faktisk, at det kun er omkring en femtedel af alle omtaler i dagbladene, hvor Indre Mission i et eller andet omfang er nævnt, som har en negativ tone. Resten er neutrale, pragmatiske eller positive. Så det der med at sige, at det overvejende er negative historier, der kører i medierne, holder ikke,« fortæller Asbjørn Asmussen.
Han medgiver dog, at der er noget om, at der for hver negativ historie skal fortælles ti positive, for at der er balance i tingene.
»Men billedet er ikke så entydigt negativt, som vi selv har en tendens til at gøre det til. Så vi skal passe på, at vi ikke maler det mere negativt op, end det faktisk er.«
Positive overfor indbydelse
Cirka 10 procent af dem, der deltog i den eksterne undersøgelse, svarer, at de vil være positive over for en indbydelse til en aktivitet fra Indre Mission.
»Det svarer til 450.000 danskere. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi er tydelige vidner om vores tro overfor de mennesker, der er omkring os. For de er ikke nødvendigvis så negative, som vi går og tror. Og jo yngre folk er, jo mere positive er de,« siger Asbjørn Asmussen.
Det, de adspurgte lægger mest vægt på, hvis de skulle sige ja til en invitation fra Indre Mission, er, at det skal være et relevant og interessant emne, at det skal være uforpligtende, og at indbydelsen skal komme fra én, de kender. Kommunikationschefen ser det som en understregning af, hvor vigtig den personlige relation er, samt at arrangementerne skal være relevante for udenforstående.
»Når jeg kommer rundt til møder i missionshusene, må jeg da indrømme, at jeg ikke altid ved, hvor relevant det er for folk, der ikke kommer i Indre Mission. Jeg tror, vi skal være meget mere fokuserede på at agere udadrettet og missionerende og mindre på at være en klub. Og så viser det, at Indre Mission ikke kommer til at slå mere igennem som vækkelsesbevægelse, ved at vi får ansat flere missionærer. Det er ikke ansatte, det handler om, men de lokale missionsfolk – deres relationer og interaktion med det omgivende samfund. Det er der, missionen sker. Det er ikke ved at holde møder i missionshusene.«
