Ligestillingsministeriet bestilte i 2020 en rapport, der skulle samle viden om omvendelsesterapi i Danmark. Rapporten udkom 21. august og konkluderer, at der i dag ikke kan findes eksempler på »terapilignende forløb, der har til formål at ‘kurere’ eller ændre homoseksuelle personers seksuelle orientering.«
Undersøgelsen viser også, at LGBT-personer, der kommer fra religiøse familier ikke oplever sig mere udsat for omvendelses- eller helbredelsesforsøg end LGBT-personer fra ikke-religiøse familier.
Ingen af rapportens eksempler handler om mindreårige.
Forbud skal undersøges
Ikke desto mindre har ligestillingsminister Peter Hummelgaard varslet et lovforslag, der skal forbyde omvendelsesterapi af mindreårige. Det har medført en del undren, at ministeren vil lovgive om noget, der tilsyneladende ikke kan dokumenteres.
For eksempel skriver lektor i historie og religion Karen M. Larsen, der selv lever som homoseksuel, at hun er bekymret for, om en lovgivning mod omvendelsesterapi vil »forbyde psykologer og læger at hjælpe et barn eller et ungt menneske, der kæmper med sin kønsidentitet, til at blive afklaret mht. hvad hans eller hendes reelle problem er.«
Søgte selv hjælp
Rapporten er baseret på tidligere undersøgelser og udgivelser samt på interviews med repræsentanter fra foreningen Agape, netværket KNUS og rådgivningen AdamogEva.dk. Desuden indeholder rapporten interviews med seks LGBT-personer, som har oplevet forsøg på at få deres seksuelle orientering ændret. Men her er der tale om fem voksne homoseksuelle kristne, som selv har søgt om hjælp i forhold til deres seksuelle orientering. Den sjette er en lesbisk muslim.
Hverken terapi eller omvendelse
Rapporten diskuterer også selve definitionen af omvendelsesterapi og konkluderer, at begrebet i sig selv er problematisk. Dels er det i mange tilfælde uklart, hvad omvendelsesterapi i praksis dækker over. Og dels er der hverken tale om terapi i sundhedsfaglig forstand eller om omvendelse i religiøs forstand.
