Stormløb på ægteskabskursus

275 par har valgt at investere i deres parforhold på et online ægteskabskursus som afvikles i februar og marts

Et online-ægteskabskursus, som Indre Missions og Luthersk Missions familiearbejde har taget initiativ til har mødt overvældende stor interesse. Ikke mindre end 275 par har tilmeldt sig kurset, som begynder i aften den 3. februar og kører over syv aftener i februar og marts måned.

"Vi er fuldkommen blæst bag over," lyder det fra Gitte Rasmussen, der er landsleder i Indre Missions familiearbejde.

"Vi har ramt et overvældende behov. Det kan der være mange grunde til. Mange par har gået hjemme i lang tid og har set andre sider af hinanden. Nogle tænker, at det er nu, at de har tiden til at bruge nogle aftener på deres parforhold."

Hun glæder sig over, at deltagerne kommer fra alle aldersgrupper.

"Der er lige fra nygifte par til dem, der har været gift i over 40 år."

Hun er meget spændt på, hvordan det kommer til at fungere. Hver aften vil bestå af velkomst og introduktion ved værterne. Der vises et engelsk videooplæg, som er tekstet på dansk, og kurset lægger op til individuelle parsamtaler hjemme i stuerne. Aftnerne veksler mellem oplæg og fire til fem små samtalesessioner.

"Vi har fem rådgivere, der sidder klar til at chatte, hvis parrene har spørgsmål. Vi er spændte på, om vi har brug for flere til at chatte," siger landslederen, der oplyser, at man vil tilbyde et nyt online-ægteskabskursus, når det første er færdigt.

Læs mere om kurset på familiearbejde.dk.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Store spørgsmål på familiecamping
FC Mørkholt samler især børnefamilier, og når dagens trætte børn er puttet, tager de voksne fat på livets store spørgsmål  …
Indre Mission opfordrer unge til at flytte til Næstved
Med en ny kampagne håber Region Øst at få flere unge til at flytte til Næstved og engagere sig i det lokale arbejde. …
Frivillighedskursus samlede kirkelige organisationer på Indre Missions Hus
Faglige oplæg og erfaringsudveksling satte gang i tanker om, hvordan man tiltrækker og fastholder frivillige.

Annoncer