Søndag den 16. januar tog Børkop Højskole imod 43 nye forventninger elever, som ser ind i fem spændende måneder med masser af inspiration og udfordringer.
"Det har virkelig været skønt at kunne åbne dørene igen - kun med en uges forsinkelse," fortæller Robert Bladt, der er forstander.
"Da vi blev lukket ned nogle dage før tid i december, var det meget specielt at gå på juleferie i uvished. Hvilket forår var det, vi gik i. De værste bekymringer har vist sig unødvendige. Heldigvis er vi også blevet gode til at leve i nuet og tage tingene, som de kommer, så da vi fik det endelige 'go' fra myndighederne, var alle medarbejdere samlet med kort varsel, og fyldte af gå-på-mod har vi forberedt et fantastisk kursus til vores elever. Nu ser det faktisk ud til, at vi kan gennemføre hele forårsholdet stort set efter planen."
Her i begyndelsen tager Børkop Højskoler lidt flere forholdsregler i forhold til corona, end det kræves.
"Medarbejderne går med mundbind, og vi prøver i starten generelt at holde afstand til eleverne, indtil vi er kommet godt i gang. De retningslinjer myndighederne beder os følge, er meget overskuelige i forhold til, hvad vi tidligere har været udsat for. Det vidner om, at myndighederne i højere grad også begynder at se corona som en almindelig sygdom," forklarer forstanderen.