»Allerede inden starten på årsmødet var årsgaven højere end tidligere år. Lørdag aften rundede vi 1.022.711 kroner. Det har vi ikke set i de sidste otte år,« forklarer økonomichef Henrik Kristoffersen.
Han glæder sig også over samtalen med to personer, som gerne ville snakke om muligheden for at oprette et testamente. Der blev også solgt rigtig godt af kort og smykker i krea-biksen, som Anette Rasmussen, der er assistent i økonomiafdelingen i IM, står for.
»Der blev solgt for 6366 kroner. Det er det største salg på én dag,« fortæller Anette Rasmussen.
Der var mange forbi Forlagsgruppen Lohse for at købe bøger. De bøger, der solgte bedst, var Når sten og potteskår fortæller af Carsten Vang og Håbets port og Tavshedens land af Tessa Afshar.