Få timer før årsskiftet bekendtgjorde dronning Margrethe, at hun overlader tronen til sin søn, kronprins Frederik. Det sker den 14. januar, hvor hun har siddet 52 år på tronen.
Ifølge Grundloven er dronningen kirkens overhoved, og hun har i flere artikler fortalt, at tro, kristendom og kirke har fået en dybere betydning. Det har sat positive aftryk på mange måder.
Det kommer blandt andet til udtryk i, at hun i alle år har sluttet sin nytårstale med »Gud bevare Danmark«. Med den bøn er danskerne i de sidste årtier gået ind i det nye år.
»I andre lande ville det at bruge Guds navn i en tale være noget ganske naturligt, men i Danmark er der desværre ikke meget tradition for det. Derfor er det værdifuldt, at dronningen har sat ord på den afhængighed af Gud, som mange danskere nok inderst inde føler over for et årsskifte og andre skelsættende begivenheder. Dronningen har også været en flittig kirkegænger. På begge måder har hun vist, at tro, bøn og kirkegang kan være noget naturligt. På disse måder har hun været et godt forbillede midt i en sekulariseret tid. Hvad dette har betydet for den danske folkekirke, kan ikke gøres op, men det er sikkert ganske meget i betragtning af den store respekt, der har stået omkring hendes person,« forklarer Kurt E. Larsen, der er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus.
En hjertesag for dronningen
Siden reformationen har alle danske konger været lutherske kristne. Selv om alle andre danskere har haft religionsfrihed siden 1849, gælder det, at regenten ifølge Grundloven skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.
»Nu kan folkekirkens medlemmer som bekendt være mere eller mindre aktive, og de kan mere eller mindre helhjertet tilslutte sig kirkens tro. Således også med de danske konger, men i den kongeslægt, den glücksburgske, der har regeret Danmark siden 1863, har der glædeligvis været en varm forbindelse mellem kongefamilien og kirken. En af dronningerne (svenskfødte Lovisa) gik ligefrem for at være meget hellig. Ingen er i tvivl om, at dronning Margrethe har taget sit medlemskab alvorligt, og at troen på Gud er en personlig hjertesag for hende. Sådan er det ifølge hendes eget udsagn dog først blevet for hende undervejs,« siger kirkehistorikeren.
Hver søndag bedes der i alle landets kirker for regenten og den kongelige familie. Politisk har kongehuset ingen betydning, men de har det som forbilleder for danskerne.
»Må Gud give det nye kongepar og deres børn hjælp og styrke til at trives på deres svære post, også som familie, så de hver for sig og samlet kan blive gode forbilleder ligesom dronning Margrethe,« siger Kurt E. Larsen.
Ambassadør for kirken
Generalsekretæren for KFUM’s Soldatermission, Per Møller Henriksen, ser dronning Margrethe i lyset af begrebet »Gud, Konge og Fædreland«, som har betydelig mere vægt inden for Forsvaret end i nationen som helhed.
»Dette afspejles tydeligt i hendes valgsprog, der fremhæver de værdier, som hun har ønsket at præge landet med siden sin kroning: ’Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke’,« siger Per Møller Henriksen.
Han fremhæver, at dronningen har været til stor inspiration for rigtig mange kristne menigheder og organisationer med hendes åbne samtaler om tro, store teologiske indsigt og trofaste kirkegang. Hun har fungeret som en ambassadør for hele kirken.
»I KFUM’s Soldatermission har vi oplevet dronning Margrethes opbakning blandt andet ved besøg på soldaterhjem i Afghanistan og invitation til den årlige nytårskur. Vi er også taknemmelige over, at vores nye kongepar udviser stor opbakning og interesse for KFUM’s Soldatermissions arbejde blandt soldater, veteraner og pårørende med besøg på soldaterhjem blandt udsendte soldater og ikke mindst med H.M. Dronning Mary som protektor,« lyder det fra Per Møller Henriksen.