Endelig Gospel-kids i Bramming igen

Efter to års aflysninger kunne 250 børn og masser af frivillige igen tage på Gospel-kids festival i Bramming

Omkring 250 sangglade børn var samlet til Gospel-kids i Bramming efter to års aflysninger.

Efter to års aflysninger af Gospel-kids Festivalen i Bramming var der i weekenden den 18. og 19. marts samlet omkring 250 glade børn til festivalen igen.

"Det var bare megafedt! Og nærmest helt forløsende endelig at kunne afholde festival igen," siger Linda Kofoed Iversen, som er landsleder i IM musik.

"Det var jo tre år siden, vi mødtes sidst til Gospel-kids Festival i Bramming, så alle børnene i Lillekoret var med for første gang. Det var, som om både børn og voksne sugede til sig af oplevelserne. Det var så fornøjeligt," siger Linda Kofoed Iversen.

Hun var også glad for de gode rammer, som Sydvestjyllands Efterskole bød på, og ikke mindst for de 35 elever fra efterskolen, som hjalp til med opgaver.

Festivalen blev som sædvanligt afsluttet med en stor koncert, som i år blev livestreamet på Gospel-kids egen YouTube-kanal.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Nu kan småbørnsfamilier grave guld
Lohse udgiver en ny andagtsbog, der skal hjælpe småbørnsfamilier med at dele troen derhjemme.
Nyt samarbejde om mission har fokus på somaliere
Indre Missions Tværkulturelle Arbejde er gået sammen med tre kirker om en missionsindsats blandt somaliere. 
Flot genstart af genbrugsbutik i Lemvig
Et nyt samarbejde skal give flere frivillige i den nyrenoverede genbrugsbutik i Lemvig.

Annoncer