Flotte gavetal vidner om opbakning

Indre Mission har modtaget en ekstra håndsrækning, men trods de flotte gavetal budgetteres der med et underskud.

Økonomichef Henrik Kristoffersen glæder sig over flotte gavetal.

Gavetal, som er et pænt stykke over budget, pynter gevaldigt på Indre Missions samlede økonomi. Men gaverne kan ikke opveje de udefrakommende faktorer, som trækker den modsatte vej.

Økonomichef Henrik Kristoffersen forklarer, at sikkerhedssituationen i Israel betyder, at Felix Rejser i stedet for et lille overskud ser frem mod et underskud i størrelsesordenen 950.000 kr. Og IM’s økonomi, hvor lønudgifter udgør langt den største post, er fortsat hårdt ramt af de store lønreguleringer, der er kommet efter flere år med høj inflation.

»Som det ser ud nu, forventer vi at ende med et underskud på ca. 1,9 mio. kr. for 2024. Det skyldes især de to nævnte forhold, som vi ikke har indflydelse på, men som vi må betragte som midlertidige. Derfor er der på nuværende tidspunkt heller ingen planer om at justere på aktivitetsniveauet,« fortæller han.

Bedre end forventet

Samlet set kunne det også have set en del værre ud, for det går rigtig godt med indsamlingen af gaver til IM. Efter årets første syv måneder er der således modtaget lidt over 8 mio. kr. Det er 1,15 mio. kr. mere end budgetteret og hele 1,35 mio. kr. mere end på samme tid sidste år. Samtidig ser det ud til, at de testamentariske gaver følger den forventede udvikling, selv om budgettet for denne type gaver blev hævet fra 6 til 8 mio. kr. for 2024, fortæller økonomichefen.

»Vi har ikke lagt skjul på, at der var brug for en ekstra håndsrækning, og jeg glæder mig meget over, at dette budskab er blevet hørt, og at så mange ønsker at bakke op og bære med. Det er vi meget taknemmelige for,« siger han.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Over 1200 mennesker sang til 20 års jubilæum
Deltagerne i den 20. udgave af Syng den igen fik i det store og hele det velkendte program serveret, men dog med en lille overraskelse. …
Aarhus har fået sin fjerde IMU
Unge genåbner IMU i missionshuset Stjernen efter fire års nedlukning.
Over 1200 unge i IMU ønsker at høre om Jesus
De mere end 50 lokale IMU-fællesskaber har stor social og åndelig betydning for dem, der kommer.

Annoncer