IM gennemfører så meget som muligt

De rekordhøje smittetal kaster desværre igen skygger ind over adventstidens forventninger og juleforberedelser.

Vaccinerne udgør ifølge myndighederne et afgørende bolværk mod covid-19 sygdommen denne vinter, og det betyder, at samfundet næppe står foran den samme nedlukning som i 2020. Indre Mission anbefaler at følge alle sundhedsmyndighedernes vejledninger, så mest muligt kan holdes åbent på forsvarlig vis.

"I adventstiden har vi en god tradition for at mødes ekstra meget, og vi anbefaler at gennemføre så meget af det planlagte som muligt," siger generalsekretær Jens Medom Madsen.

"Der kan være lokale områder, hvor myndighederne anbefaler at aflyse arrangementer på grund af ekstra høje smittetal, men der er for øjeblikket ingen generelle anbefalinger om at aflyse møder eller andre arrangementer. Til gengæld må vi alle sammen gøre, hvad vi kan for ikke at medvirke til smittespredning," siger Jens Medom Madsen og foreslår en række tiltag:

  • Opfordre alle deltagere til at have gyldigt coronapas (det er pligtigt hvis man er flere end 100)
  • Tage en hurtigtest - evt en selvtest - inden man mødes
  • Sørge for ekstra afspritning og udluftning
  • Skabe mulighed for god afstand og undgå nærkontakter med andre end sine nærmeste
  • Eventuelt mødes i mindre grupper i stedet for i det store fællesskab
  • Undgå fælles kontaktflader fx i forbindelse med kaffeservering og fællesspisning
  • Vise hensyn til hinandens valg omkring håndtryk, knus osv.
     

"Tak til alle jer, der står med et ekstra pres i denne situation og arbejder for at lokale fællesskaber fortsat kan samles om forkyndelse og med opmuntrende samvær. Pas godt på hinanden i denne tid, der for mange byder på utryghed og coronatræthed. Der er brug for rummelighed og hensyn både til hinanden og til forskellige meninger," slutter Jens Medom Madsen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Hoppekirken var et blikfang for børn og familier på Sjælland
Solvang Kirke på Amager var ét af de steder, hvor Evigglads hoppekirke vakte glæde blandt børn og gav mange samtaler med forældre. …
Forlagsgruppen Lohse oplevede positiv respons på Bogforum
På litteraturfestivalen Bogforum oplevede Lohse en særlig interesse for Kærlighedens 5 sprog og andre Gary Chapman-titler. …
Indre Mission er ikke i frit fald
Mediernes historie om IM’s tilbagegang får ikke hele billedet med.

Annoncer