Efter fire år på posten som landsleder i IMU meddelte Niels Hankelbjerg Mortensen i slutningen af august, at han havde opsagt sin stilling og fået nyt job.
»Det var en svær beslutning, for jeg syntes slet ikke, jeg var blevet færdig med alt det, jeg gerne ville i IMU. Men i sommer opdagede jeg, at Herning Bykirke søgte en præst, der særligt skulle have fokus på områderne mission og diakoni. Det er lige præcis de områder, jeg har brændt for i IMU. Desuden er jeg uddannet socialpædagog og diakon, og i foråret har jeg fulgt en masteruddannelse i teologi med henblik på engang at kunne søge præsteembede. Så jeg følte næsten, at stillingen var skræddersyet til mig,« fortæller han og tilføjer: »At der er væsentlig kortere til Herning end til Fredericia fra Holstebro, hvor vi bor, var selvfølgelig også et plus for både mig og min familie.«
Tæt på menigheden
I Herning Bykirke, som er en frimenighed med tilknytning til Evangelisk Luthersk Netværk, skal han både lede gudstjenester, holde Alpha-kurser, arbejde med unge og tage del i et nyt diakonalt projekt, som menigheden har i støbeskeen. Målgruppen bliver sandsynligvis familier både i og uden for menigheden, men planerne ligger endnu ikke helt fast.
»Noget af det, jeg glæder mig allermest til, er at få lov til at vandre med en menighed i lang tid. Som landsleder i IMU skulle jeg have det store overblik og være med over det hele. Det har været ekstremt spændende, men det kan også noget at få lov til at være tæt på mennesker i deres liv og tro,« forklarer han.
Fra folkekirke til frimenighed
At fremtiden skulle ligge i en frimenighed var ikke en del af den oprindelige plan for den 42-årige nu tidligere landsleder, der ofte har præsenteret sig som »folkekirkemand« i de kirkelige debatter.
»Jeg kan godt forstå, hvis nogen undrer sig, men faktisk betyder prædikaterne ikke så meget for mig. Hvis en sognekirke med en god forkyndelse havde opslået den samme stilling, havde jeg formentlig søgt den,« siger han.
»Jeg tror ikke, der er en gudgiven ramme for menighedsliv. For nogle er frimenigheder det eneste rigtige, sådan har jeg det ikke nødvendigvis. Jeg vil gerne være en del af Guds kirke og forkynde hans ord, hvor der er brug for det, og det har Herning Bykirke givet mig en rigtig spændende mulighed for,« siger han.
Plads til uenighed
Med sig har han fire års ledererfaring fra en bevægelse, som også fremover vil ligge hans hjerte nær.
Jeg har oplevet, at kristent lederskab ikke bare er teori, men en hel masse praksis
»Jeg tror ikke, jeg har sat mig aftryk, så man mange år frem vil tale om et før og et efter, Niels var landsleder,« griner han.
»Skal jeg alligevel nævne noget, så overtog jeg posten på et tidspunkt, hvor især debatten om tværkirkelighed fyldte meget i IMU. Der var stor uenighed, og det skal der være plads til i en bevægelse som IMU, så længe vi er enige om, hvilken retning vi arbejder i. Jeg har det dog svært med uenighed, som ikke får lov til at blive luftet, så jeg har gjort mit for at styrke dialogen i IMU, også om det, vi ikke ser ens på. Og jeg synes, vi er kommet et godt stykke i løbet af de fire år. Der er stadig stærke holdninger, men vi er blevet bedre til at snakke om tingene, og derfor oplever jeg også, at der er kommet lidt mere ro på,« siger han.
Bevægelsen skal samles
Da Niels Hankelbjerg Mortensen blev ansat som landsleder, havde han store ambitioner om et stærkere missionspræg i de lokale IMU-grupper. Han drømte om at oprette bofællesskaber, hvor IMU’erne kunne bo og invitere andre unge ind.
»Det nåede vi aldrig til, og jeg er heller ikke overbevist om, at det ville være den rigtige løsning. Men jeg ville gerne have afprøvet ideen, hvis jeg var fortsat,« forsikrer han.
Halvandet år af de fire som landsleder har han måttet forholde sig til coronapandemiens aflysninger og restriktioner.
»Coronatiden har betydet, at IMU står over for en meget stor opgave med at samle bevægelsen. Man er i gennemsnit IMU’er i tre år, så vi har en gruppe, som statistisk set er halvvejs gennem deres IMU-tid, men som først nu får lov at opleve, hvad det vil sige at være IMU’er med et fast lokalt fællesskab, der mødes ugentligt,« siger han.
Meget godt i vente
»Corona har uden tvivl eroderet noget af sammenhængskraften i IMU. Derfor er det vigtigt at tale fællesskabet op, så sammenhængskraften kan genetableres. Og det skal nok lykkes. Jeg er glad for at kunne overdrage stafetten til Daniel Præstholm som landsleder. Desuden er der gode folk ude i baglandet, som har forstået, hvad der er på spil, og en stærk medarbejderflok står klar til at hjælpe dem.«
Og de IMU’ere, som har lidt afsavn under corona, har meget godt i vente, forsikrer han.
»IMU står lige nu med en masse spændende ting, som er forberedt og klar, og som bare venter på at blive rullet ud. Jeg kan godt love, at det bliver spændende at være IMU’er i de kommende år.«
Teori og praksis
Tiden som landsleder har også givet Niels Hankelbjerg Mortensen nogle personlige erfaringer, som han forventer at kunne bruge i sit nye job.
»Jeg har oplevet, at kristent lederskab ikke bare er teori, men en hel masse praksis. Hvis man stiller sig hen på et bjerg og råber ‘Kom!’, så sker der sandsynligvis ingenting. Vil man flytte mennesker, må man møde dem, hvor de er, og så kan man måske – efter ‘en milliard samtaler’ om deres virkelighed – få lov til at lede dem i en bestemt retning. Alt det vidste jeg godt oppe i hovedet, men nu har jeg prøvet det i praksis.«
