København og Trekantområdet har brug for DFS-konsulenter

Der skal findes nye konsulenter til to af de tre stillinger, der blev ledige i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler først på året.

Der var en positiv stemning ved repræsentantskabsmødet i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) den 23. april i missionshuset i Vejle. Medarbejdersituationen var et af de områder, som deltagerne fik indblik i. I begyndelsen af året valgte tre medarbejdere at stoppe, og landsudvalget i DFS har besluttet at søge efter to nye konsulenter. En til København og en til Trekantområdet.

»Der er brug for en medarbejder til at servicere de eksisterende klubber og opsøge nye klubber. Der er potentiale for meget arbejde i kirkerne i København. I Trekantområdet er der mange børneklubber, som har brug for at få besøg af en konsulent,« fortæller landsleder Steen Møller Laursen.

Den sidste konsulentstilling genbesættes ikke.

»Vi har brug for at konsolidere vores økonomi,« siger landslederen, der er opmærksom på, at det i en periode betyder en lille nedprioritering af Messy Church-arbejdet.

»Messy Church-arbejdet kører rigtig godt, og i hver region er der en lønnet medarbejder, som har det som et fokusområde.«

Landsudvalget har sat alle sejl til for at få rettet op på økonomien. Man har hentet økonomisk ekspertise udefra, og så vil man gøre alt for at øge gavetallet.

»Det var takket være et testamente og stigende gavetal, at vi fik reddet noget af den økonomiske situation i DFS, men vi skal gøre alt for, at vi får flere gavebreve. Situationen er stadig alvorlig,« forklarer Steen Møller Laursen. 
 

Se aktuelle jobopslag fra DFS her: soendagsskoler.dk/om-dfs/job-i-dfs

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Hoppekirken var et blikfang for børn og familier på Sjælland
Solvang Kirke på Amager var ét af de steder, hvor Evigglads hoppekirke vakte glæde blandt børn og gav mange samtaler med forældre. …
Forlagsgruppen Lohse oplevede positiv respons på Bogforum
På litteraturfestivalen Bogforum oplevede Lohse en særlig interesse for Kærlighedens 5 sprog og andre Gary Chapman-titler. …
Indre Mission er ikke i frit fald
Mediernes historie om IM’s tilbagegang får ikke hele billedet med.

Annoncer