Omsorgspakke om skilsmisse skal vejlede IM-fællesskaber i at hjælpe

Indre Missions familiearbejde har arbejdet med et emne, hvor det kan være svært for fællesskaber at vide, hvad de skal gøre. Det er der kommet en omsorgspakke ud af.

Det kan være svært at vide, hvad og hvor meget man skal gøre, hvis der er nogen i det lokale IM-fællesskab, der er ramt af skilsmisse. Derfor har Indre Missions Familiearbejde lavet en såkaldt Omsorgspakke, som er en folder med artikler, der belyser emnet fra forskellige vinkler.

»Vi har en lang periode oplevet, at det har været svært for fællesskaberne at vide, hvad man skal gøre for at hjælpe mennesker, der er i krise. Det kan for eksempel være skilsmisse, sygdom, barnløshed eller dødsfald,« siger Lene Rønne Pedersen, der er familiekonsulent i Indre Mission.

»Det kan være svært at vurdere, hvornår man træder for langt ind i andres privatsfære. Det er ikke, fordi folk ikke vil give støtte, men ofte bliver man lammet og ved ikke, hvad man skal gøre. Derfor vil vi gerne være med til at give en hjælpende hånd og med denne folder give vores bud på, hvordan man kan hjælpe,« fortæller hun.

»Folderen er ikke en færdig pakke, som garanterer, at hvis man gør sådan, så kommer alting til at gå godt, men det kan være en hjælp og en opmuntring til at gøre noget.«

Omsorgspakken kan findes på Familiearbejdets hjemmeside. Det er hensigten, at der med tiden vil udkomme flere omsorgspakker med andre aktuelle emner.

Find folderen og læs mere om konceptet på familiearbejde.dk

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Åbent brev til Indre Mission: Jeres syn på homoseksualitet er skadeligt
En gruppe på 105 underskrivere kritiserer konservative kristne foreninger for at skade børn og unge. 
Tre udsolgte rejser og brug for nye rejseledere
Tre af efterårets rejser er allerede udsolgt, og samtidig søger Felix Rejser nye rejseledere til kommende grupperejser. …
Amerikanske Tenth Avenue North giver koncert i Danmark
Efter en pause på fem år vender det amerikanske band tilbage til scenen og besøger for første gang Danmark.

Annoncer