Podcasten Bibelsnak starter op igen med ny vært

Ungdomskonsulent Bjarke Brondbjerg, der er ny vært på Bibelsnak, ønsker at give folk mod på selv at læse i Bibelen. 

Podcasten Bibelsnak kan både findes på Imedia.dk, Apple Podcast og Spotify.

I januar startede podcasten Bibelsnak op igen efter at have holdt et halvt års pause. Indtil sommeren 2023 var podcastens faste værter undervisningskonsulent Anders Bjerregaard og Peter Bastrup Madsen. Nu er det i stedet ungdomskonsulent Bjarke Brondbjerg, der inviterer forskellige gæster ind for at komme med deres umiddelbare spørgsmål og tanker til bibelteksterne.

»Formålet med Bibelsnak er at sprede bibelglæde og inspirere til at læse i Bibelen. Vi opfordrer til, at man lader det, man læser, få betydning,« siger Bjarke Brondbjerg.

Kan høres uden forkundskaber

Han fortæller, at hver episode begynder med en oplæsning af en bibeltekst, hvorefter gæsten kommer med sine kommentarer, og så supplerer han selv med teologiske drys.

»Resultatet er en god og hverdagsnær dynamik, som alle kan høre med på uden forkundskaber, og som forhåbentlig giver folk mod på selv at læse i Bibelen og turde stille spørgsmål til teksten. Bibelen er nemlig relevant i dag,« understreger han.

Episoderne af Bibelsnak varer 20-30 minutter og udkommer hver anden mandag.

Bibelsnak kan findes på imedia.dk og i et stort udvalg af øvrige podcastafspillere.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Lønstigninger øger behov for gaver
Indre Mission har modtaget flere gaver i årets første kvartal end forventet, men pengene er allerede brugt, fortæller økonomichef …
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …

Annoncer