Sol og caféaftener bragte smilene frem i Haderup

Som noget nyt i år kunne gæsterne på Haderup Bibelcamping mødes i et cafételt med aktiviteter, der bidragede til et godt fællesskab på pladsen. 

En del af dem, som deltog i fællesspisningen på Haderup Bibelcamping, havde været i sving med forskellige opgaver på pladsen.

I de første dage var Haderup Bibelcamping ved at drukne i vand, og én campist måtte grave render for at få vandet væk. Så alle nød, da solen og varmen indtog pladsen, og alle kunne sidde ude og deltage i fællesspisningen. Ellers har et nyt cafételt ved siden af det store mødetelt været lidt af et tilløbsstykke. Pølsegilde og lagkagebingo fyldte teltet til bristepunktet.

»Folk kunne godt lide den uformelle måde at være sammen på, og det gjorde, at de blev hængende længe for at snakke med hinanden,« fortæller en glad Heri Elttør, der sammen med Katja Steffensen udgør bibelcampingens lederteam.

Det nye initiativ med cafételtet er et konkret resultat af, at udvalget bag bibelcampingen sidste år lavede en aften, hvor campisterne i Haderup kunne komme med forslag til nye tiltag eller ting, som kunne ændres.

Udvalget samlede alle input, og det mundede ud i, at mange opgaver blev uddelt. Ud af det opstod der blandt andet et caféteam og et sceneudsmykningsteam, der havde tryllet en spændende sceneudsmykning ud af temaet for bibelcampingen: Himmelregn.

Det gav en fin ramme om ugens aftenmøder, hvor der snildt kunne være 250 tilhørere hver aften.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Indre Mission opfordrer unge til at flytte til Næstved
Med en ny kampagne håber Region Øst at få flere unge til at flytte til Næstved og engagere sig i det lokale arbejde. …
Frivillighedskursus samlede kirkelige organisationer på Indre Missions Hus
Faglige oplæg og erfaringsudveksling satte gang i tanker om, hvordan man tiltrækker og fastholder frivillige.
Pinsens mange stemmer fyldte missionshuset i Slagelse
Dansk, kinesisk, vietnamesisk og farsi lød side om side, da Vestsjællands Valgmenighed samlede omkring 100 mennesker til tværkulturel…

Annoncer