Sjælesorgslinjen er et tilbud, som Indre Mission står bag. Hver mandag aften kan man ringe til Sjælesorgslinjens telefonnummer og få en anonym og fortrolig samtale. Det er enten ugens andagtsholder fra Netandagten.dk, man får en samtale med, eller også er det en person fra en fast vagtgruppe.
»Min største kvalifikation er et varmt hjerte og åbne ører. Jeg har naturligvis interesse for sjælesorg og har deltaget i sjælesorgskursus,« fortæller Dorte Hvergel fra Hanning ved Skjern, som er med i den faste vagtgruppe.
Hun understreger, at vagterne har tavshedspligt, og at de heller ikke kan se det telefonnummer, der bliver ringet fra.
Dorte Hvergel fortæller, at man for eksempel kan ringe til Sjælesorgslinjen, hvis man har et problem, som man gerne vil have vendt.
»Man kan være kørt fast i livet eller have det svært med kristendommen. Men man er også velkommen til at ringe, hvis man bare ønsker en snak. Nogle ringer alene, for at jeg kan bede for dem,« fortæller hun.
Hun fortæller, at der i gennemsnit er ca. tre samtaler på en aften. Der er både korte og lange samtaler.
»Sjælesorgslinjen bidrager til, at vi bærer hinandens byrder, og at vi sammen bærer byrden frem for Gud.«
Ingen skabelon
Sjælesorgslinjens vagter lægger stor vægt på at lytte til dem, der ringer.
»Bortset fra første og sidste spørgsmål har jeg ingen skabelon. Vi er lydhøre over for den, som ringer. ‘Hvad kan jeg hjælpe dig med?’ er ofte et godt spørgsmål til en start. Det er jo den, som ringer ind, der bedst ved, hvad jeg kan hjælpe med. Jeg stiller nok flere spørgsmål, end jeg giver svar. Som person elsker jeg løsningsforslag, men det er jo sjældent, at mine løsninger er de rigtige for den, som har ringet, så det er vigtigt at lytte og spørge ind,« forklarer hun.
»Jeg kan også spørge, hvad problematikken betyder for deres billede af Gud. Jeg tænker, at det er vigtigt, at vi tør stille spørgsmål til det svære. Det er naturligvis altid med fuld respekt for, at personen ikke kan eller ønsker at svare. Så bakker jeg, og så snakker vi videre om det, han eller hun ønsker at tale om. Det sidste spørgsmål er ofte: ‘Ønsker du, at jeg beder for dig?’«
Positiv respons
Dorte Hvergel fortæller, at der ofte er positiv respons fra dem, der ringer til Sjælesorgslinjen.
»Den, der ringer til Sjælesorgslinjen, skylder mig ikke tak. Jeg tager telefonen, fordi jeg fornemmer, at Gud har kaldet mig til at gøre det. Der er mange, som siger tak, eller som udtrykker, at det giver dem tryghed og ro. De fleste gange slutter samtalen med en bøn – nogle gange fylder bønnen næsten det hele. Der er noget trygt og fredfyldt over det at komme til Gud med bekymringer og sorger. Forhåbentlig giver snakken med mig også noget godt. Det kan være rart at dele det, som er svært. Byrden er jo objektivt set langt de fleste gange den samme, men samtalen kan give lidt mere livsmod. Som kristne har vi et stort håb i, at for Gud er intet umuligt.«
Find flere oplysninger om Sjælesorgslinjen på netandagten.dk/samtale
