Det kan være vigtigere at være mistænksom over for sine egne holdninger end over for andres. Det er ét af de budskaber, som Leif Andersen, der er lektor på Menighedsfakultetet i Aarhus, har til kristne, som færdes på de sociale medier, og som støder ind i konspirationsteorier om eksempelvis corona og vaccine.
»Konspiration betyder sammensværgelse. En konspirationsteori er forestillingen om, at nogle magtfulde mennesker har aftalt en sammensværgelse med en skjult dagsorden og en ond hensigt. De, der står bag konspirationsteorierne, er ofte intelligente, og de ved godt selv, at de spreder løgn.
Et af de bedste eksempler på det er fra præsidentvalget i USA sidste år. Her var der en intelligent top, som udmærket vidste, at det var en løgn, da de udviklede en konspirationsteori om, at valget blev stjålet, og at Joe Biden ikke var en legitim præsident. Men flertallet af republikanerne troede på det, også selv om både det amerikanske retssystem og de republikanere, der selv stod for valget, har afvist, at der var tale om nogen væsentlig svindel under valget,« fortæller Leif Andersen.
Mange konspirationer gennem årene
Konspirationsteorier er ikke noget, som først er kommet med de sociale medier.
»Allerede efter den første verdenskrig opstod dolkestødslegenden om, at den tyske hær i virkeligheden ikke havde tabt, men at magtfulde jøder og kommunister havde fået hæren til at strække våben, selv om de kunne have vundet. Dernæst var der Zions vises protokoller, der er en forestilling om, at der har siddet nogle jøder og planlagt og skrevet i protokoller, hvordan de skulle styre verden i øst via kommunismen og i vest via kapitalismen. I virkeligheden var protokollerne falske. De var skrevet af russiske antisemitter, måske af efterretningstjenesten. Men i den arabiske verden er der for eksempel lavet tv-udsendelser ud fra det, og der er stadig nogle, der tror på det. Gennem årene er der også vundet en fornægtelse af holocaust frem. Så konspirationsteorier kan være farlige og have stor magt,« fortæller Leif Andersen.
Der er nogle få eksempler på, at påståede konspirationsteorier godt kan være rigtige.
»For eksempel konspirationen mod Galileo Galilei, der opdagede, at det er jorden, som bevæger sig om solen og ikke omvendt. I dag er det en fundamental sandhed, men dengang i 1600-tallet havde kirken bestemt, at det ikke var rigtigt.
Der har også været ægte sammensværgelser i den katolske kirke og i nogle sekter, som har villet beskytte præster og ledere, der havde begået overgreb. Men både overgrebene og mørklægningen af dem har kunnet dokumenteres.«
Forsøger at gøre verden enkel
Der er noget fristende ved konspirationsteorier, som gør, at nogle mennesker bliver grebet af dem.
»Konspirationsteorier gør verden enkel, men det er den ikke. De forsøger at gøre verden forklarlig, for vi har alle brug for at se en mening med tingene, når der sker noget meningsløst, også selv om det er en ond mening. Vi har brug for at give nogen skylden, og det gør vi for at redde vores selvbillede. Det var det, som blandt andet skete ved valget i USA, hvor mange republikanere stadig tror på, at de vandt, men at valget blev stjålet fra dem,« forklarer Leif Andersen.
»Mange kristne i USA har et behov for at gøre verden enkel, så de lader udelukkende abortspørgsmålet afgøre, hvor de sætter deres kryds, også selv om de ikke bryder sig om Donald Trump. Og det kan jeg virkelig godt forstå, for mig er det også et meget væsentligt spørgsmål. Men nogle kan ikke overskue, at der også kan være andre væsentlige ting, som tæller med. For så bliver tingene komplicerede og svære at navigere i.«
Man vælger sine egne informationer
Leif Andersen ser det samme i spekulationer blandt nogle kristne, som ikke vil lade sig vaccinere, fordi nogle vacciner måske blev udviklet ved hjælp af aborterede fostre.
Noget af det, man skal være bange for i konspirationsteorierne, er det samme, som man skal være bange for i sekter
»Det er meget usikkert, om det er sandt. Hvis det er, bryder jeg mig heller ikke om det. Og for nogle kristne betyder det, at man slet ikke vil have noget med vaccinen at gøre. Men der er under alle omstændigheder ikke rester af fostre i selve vaccinen. Så slet ikke at ville vaccineres, ville for eksempel svare til, at man ikke vil stemme til valget eller være ansat af staten, fordi det politiske system har tilladt abort.«
Leif Andersen ser et mønster blandt dem, der bliver grebet af en konspirationsteori.
»Man kommer ind i en informationsboble på de sociale medier, hvor man vælger sine egne informationer frem for at stole på fagfolkene. Man stoler ikke på epidemiologerne som fagfolk, men man stoler på dem, der har hørt et eller andet. Dermed sker en forenkling, som kan være farlig,« forklarer han.
»Man skal skelne mellem holdning og viden. Folk er frie til at have deres holdninger, men vi er ikke frie til at vælge vores fakta. Vi er afhængige af et sundt videnskabeligt system, et sundt politisk system og et sundt journalistisk system. Og det har vi i Danmark, stort set.« Han mener, at noget af det, man skal være bange for i konspirationsteorierne, er det samme, som man skal være bange for i sekter.
»Der ligger nogle af de samme drivkrafter bag. Man lever i en informationsboble, hvor man kun har ganske få input. De er overskuelige, og dem er man enige i. Man tilhører de gode i verden, mens andre tilhører de onde.«
Spørg efter sandsynligheden
Kristne kan være specielt sårbare overfor konspirationsteorier, fortsætter lektoren.
»Vi er ellers som kristne vant til, at ting er komplekse og uigennemskuelige, og det kan vi leve med i forhold til Gud. Men i forhold til verden kan vi have brug for at gøre den enkel. Så kan vi komme til at sluge nogle løse teorier, som ikke har substans sig, som for eksempel at coronavaccinen er produceret af onde mennesker, som vil styre vores liv.
Nogle tænker endnu videre og spørger, om coronaen eller vaccinen så ikke ligefrem er en satanisk sammensværgelse. Men ting kan godt være det rene vrøvl, uden de ligefrem er sataniske. Derfor er det oftest nok at spørge: Er det sandsynligt?
Er det for eksempel virkelig sandsynligt, at der findes små chips i vaccinen, som giver Bill Gates mulighed for at styre os imod vores vilje? Her skal vi lytte til fagfolk, og de kan tage fejl, men det er sandsynligt, at flertallet af naturvidenskabsfolk ikke tager fejl, når de siger, at det ikke kan ske,« forklarer Leif Andersen.
»Det er én ting at være nervøs ved vaccine, selv om risikoen for bivirkning er meget lille. Det er forståeligt og ikke alarmerende. Det er noget helt andet at mistænke en hel videnskab eller et helt politisk system eller et helt produktionsapparat for en skjult dagsorden, hvor titusindvis af mennesker har kunnet skjule en ond hemmelighed for os andre. Det skal man være skeptisk overfor.«
Det bedste middel mod konspirationer
»Stort set skal vi stole på videnskaben. Så hvis en samlet videnskabelig forskning peger i en retning, så er der sandsynligvis noget om det. Vi skal først være skeptiske, når videnskaben vil blande sig i troens ting,« understreger Leif Andersen.
»Det bedste middel er at søge bred information og have tillid til journalister og til naturvidenskaben. Derimod er det et faresignal, hvis man begynder at trække lette paralleller: ‘Det er ligesom det med jøderne, det med vaccinen, det med heksene, det med nazisterne, det med koncentrationslejrene.’
Konspirationsteorier gør verden enkel, men det er den ikke
Man kan ikke formulere en strategi, der gælder alle spørgsmål eller alle teorier. Og det gælder både dem, der formulerer konspirationsteorierne, og dem, der forsøger at gennemskue dem. Alle spørgsmål og alle teorier må respekteres og bedømmes i deres egen ret. Vi kan ikke alle være fagfolk i alt, men vi har fagfolk, som vi kan stole på, og som giver indtryk af at være troværdige.«
Leif Andersen er overbevist om, at vi kan stole på videnskaben, når det gælder corona.
»Vi må igen spørge, om det er sandsynligt, at et helt videnskabeligt samfund skal være blevet enige om at binde os en løgn på ærmet. Men nogle hardcore konspirationsteoretikere begynder først at tro på det, når de ser mennesker ligge på sygehuset og gispe efter vejret, eller når de mister deres kære.«
En sund skepsis
Der er også sunde mekanismer hos kristne, der kan gøre dem sårbare over for konspirationsteorier.
»Vi har for eksempel en god tradition for autoritetskritik. Så der er en sund skepsis blandt kristne, når der er autoriteter, der vil byde over vores liv. Vi står i en svær balance mellem på den ene side at skulle underordne os myndighederne og på den anden side skulle adlyde Gud mere end mennesker.
Mørklægningen af seksuelle overgreb i kirkelige miljøer er et eksempel på, at konspirationsteorier ikke kun foregår i det verdslige. Men det bliver dobbelt slemt, når det sker, for ‘der går Gud i det’, som en af mine venner har udtrykt det. Det er farligt, når mennesker får et falsk billede af verden og af sig selv, for da giver man sig selv lov til at handle uetisk. Man giver sig selv lov til at give igen af samme mønt, for at beskytte sin menighed,« forklarer Leif Andersen.
Han mener, at man skal afholde sig fra at diskutere med de mest stålsatte konspirationsteoretikere.
»Man kommer ingen vegne med at diskutere fakta med dem, for de er faktaresistente. De har altid alternative forklaringer parat, og så bekræfter man bare for dem, at vi selv er blevet forført,« siger Leif Andersen.
»Men andre kan man godt samtale med, bare de føler, at deres bekymringer bliver respekteret.«
