Jonas’ orkideer har det rigtig godt. De bliver passet og plejet efter alle kunstens regler af deres ejermand, som er tidligere salgsdirektør og festløve i det københavnske natteliv.
»Jeg ved godt, at det lyder helt mærkeligt, at jeg som aldrig har haft en blomst, er begyndt at dyrke orkidéer. Men jeg nyder roen ved det. De er et udtryk for, at mit liv har ændret sig et hundrede procent,« fortæller Jonas Rudbeck, der er 33 år og er i gang med en 3K-uddannelse på Diakonhøjskolen i Aarhus. Han er klar med kaffe og småkager på det lille og hyggelige kollegieværelse, som han har et særligt forhold til.
»Tingene sker hurtigt i marketingbranchen, så jeg har boet kort tid i flere forskellige byer, og jeg har ikke følt mig tilpas nogen steder. Men nu har jeg et hjem, hvor jeg føler mig tryg, og jeg har nogle ting, som betyder noget for mig,« siger Jonas og ser smilende over på noget af det bedste, der er sket i hans nye liv, nemlig kæresten Mette, der er født og opvokset i en familie med tilknytning til Indre Mission i Videbæk.
Nåede både dåb og fodbold
Mette er lige dumpet ind, inden hun skal på arbejde. Hun kender Jonas’ vej til den kristne tro og fremhæver det afgørende tidspunkt for fire år siden, hvor han bliver alvorligt syg.
Jonas voksede op på Ballerupegnen i en velstillet familie. Folkeskolen var en udfordrende periode, som resulterede i, at han ikke bestod niende klasse. Trosmæssigt meddelte han forældrene, at han gerne ville konfirmeres, fordi han troede på, at der findes en Gud. Men han måtte lige døbes først. Han nåede det inden konfirmationen på en søndag, hvor han samtidig skulle spille fodbold.
»Jeg fandt ud af, at fodboldkampen begyndte klokken ni, så jeg kunne lige nå at spille første halvleg, inden jeg i mit fodboldtøj løb over i kirken, hvor gudstjenesten var i gang. Efter jeg var blevet døbt, løb jeg ud af kirken og nåede tilbage og spillede fodboldkampen færdig,« fortæller Jonas, som efter folkeskolen snusede lidt til kokkefaget, men det var ikke lige ham.
Takket være nogle gode talegaver lykkedes det ham at overtale en gymnasierektor til at lade ham begynde på handelsgymnasiet, som han klarede med nød og næppe.
Snakkede tro med telefonsælgeren
Jonas blev kundeservicemedarbejder, og han steg hurtigt i graderne i forskellige firmaer og endte efter nogle år som salgsdirektør.
»I marketingbranchen er der fart på, og det er svært at få succes, for man skal virkelig være dygtig til at sælge og snakke med mennesker,« siger Jonas, der som 26-årig rådgav nogle af landets største firmaer og velgørende organisationer i markedsføring.
På et tidspunkt havde han en ung telefonsælger ansat, som gjorde et stort indtryk på ham ved kaffen og frokosten.
Jeg troede, at Indre Mission var en samling af gale mennesker, som dømmer mennesker til Helvede, hvis de ikke tror
»Jeg har altid godt kunne lide at snakke om tro, men telefonsælgeren var den første, jeg snakkede tro med, og som med glæde fortalte, at han var troende og kristen. Det havde jeg ikke hørt før,« fortæller han.
Samtalerne gav ham stof til eftertanke og førte til, at han halvandet år senere i en periode kom i Roskilde Domkirke til korte, ugentlige refleksionsgudstjenester.
»Det gav mig ro til at tænke,« siger Jonas, der også fik skabt sig et navn i det københavnske festliv. Han var dus med de største restaurationsejere og nød den opmærksomhed, han fik.
»Jeg følte mig lidt som en konge, som levede af, at folk tog billeder af mig, fordi de vidste, at jeg var ham, der kunne bruge 30.000 kroner på en bytur.«
Gik ned med flaget
Festlivet med alkohol og kokain eskalerede, samtidig med at han arbejdede 70 timer om ugen. Til sidst sagde hans krop fra, og i maj 2019 blev han indlagt på intensiv med nyresvigt, lungesvigt og en blodprop i hjertet. Det næste halve år tilbragte Jonas på sygehuset, og psykisk røg han ned i kulkælderen.
»Jeg tænkte på, hvad jeg havde fået ud af livet. Mine festvenner holdt op med at ringe. Jeg havde brugt alle mine penge på fest og farver, og det eneste, jeg havde opnået gennem min karriere, var en anerkendelse af, at jeg var god til salg. Jeg havde ikke familie eller en høj uddannelse som andre i min alder. Jeg blev mere og mere trist, og til sidst havde jeg ikke lyst til at leve mere,« forklarer Jonas, der tænkte, at Gud heller ikke ville have noget med ham at gøre.
Telefonsælgeren var den første, jeg snakkede tro med, og som med glæde fortalte, at han var troende og kristen
Han fik besøg af en sygehuspræst, og samtalen gav ham et skub til at opsøge den lokale præst på hjemegnen i Ballerup. Efter flere samtaler gik det op for ham, at han manglede noget i sit liv, og præsten præsenterede ham for evangeliet.
»Af en eller anden grund troede jeg på noget, jeg ikke vidste noget om. Jeg gik ud ad døren med en grundfølelse af, at Gud er der for mig, og at det nok skal gå,« forklarer Jonas, der lagde sit tidligere liv bag sig. Som en konsekvens af det har han i dag ingen intentioner om at vende tilbage til København.
Han tog på Ubberup Højskole for at få en god start livsstilsmæssigt. Han begyndte at læse i Bibelen, og han fik nogle af de andre med i den lokale kirke. Så faldt han i snak med en af de andre kursister, som skulle læse på Diakonhøjskolen. Det inspirerede ham til at gøre det samme.
»Det gik op for mig, at jeg måske kunne finde et fællesskab i Aarhus, hvor jeg kunne lære mere om det, jeg faktisk var begyndt at tro på,« siger Jonas.
Jeg har hans opmærksomhed
Han flyttede til den jyske hovedstad i 2021, og ret hurtigt blev han spurgt, om han ville med i Aarhus Bykirke. Den første gang han var der, var det faktisk et kendt ansigt, som skulle prædike. Det var den telefonsælger, som han for år siden snakkede tro med.
»Jeg fik nærmest tårer i øjnene over at være i et fællesskab, hvor man lovsang Gud,« fortæller Jonas, der siden er blevet en aktiv del af fællesskabet og jævnligt mødes med én af præsterne.
Han smiler stort, da han fortæller om den forandring, han har oplevet, efter han har fået øjnene op for kristendommens sandhed.
»Det allervigtigste er, at jeg ikke længere føler mig ensom. Nu oplever jeg, at Jesus er med mig overalt. Det betyder, at når jeg beder, inden jeg går i seng, så ved jeg, at der bliver lyttet. Før havde jeg en følelse af, at jeg skulle opnå ting for at få opmærksomhed. Nu har jeg hele tiden hans opmærksomhed. Det har skabt en ro i mit indre, at jeg kan lægge alt over til Jesus og sige til ham, at det må han tage sig af,« understreger Jonas,
Han fremhæver betydningen af det værdigrundlag, som kristendommen har givet ham.
»Det vejleder mig til, hvordan jeg skal leve i hverdagen. For eksempel står det meget stærkt for mig, at når jeg synder, så kan jeg få tilgivelse hos Jesus. Det gør, at jeg nemmere kan tilgive mig selv. Det gælder også, når jeg tænker på de mennesker, jeg har såret eller har påvirket på en dårlig måde,« forklarer Jonas.
Han har et afklaret forhold til sit tidligere liv.
»Uden det havde jeg ikke været her, hvor jeg er i dag,« siger Jonas, der beskriver sig selv som verdens lykkeligste mand.
En hverdag med rutiner
Han er i fuld gang med at opbygge et nyt liv, hvor en vigtig nøgleperson er kæresten Mette.
»Det er første gang, at jeg har en person så tæt på mig, som jeg kan snakke med om alt,« fortæller Jonas.
En måned efter, at de blev kærester, aftalte de, at de ville begynde at læse i Bibelen sammen.
»Det betyder meget, at jeg kan dele mine tanker om Bibelen med Mette. Det har gjort det nemmere for mig at lære mere om troen.«
Jeg følte mig lidt som en konge, som levede af, at folk tog billeder af mig, fordi de vidste, at jeg var ham, der kunne bruge 30.000 kroner på en bytur
Mødet med hendes familie har vist ham, hvordan kristne kan leve i hverdagen.
»Det har været spændende at opleve deres tilgang til livet, at der bliver sunget til bords, og at de ikke bander.«
Relationen til svigerfamilien har været med til at give ham et andet syn på Indre Mission.
»Jeg troede, at Indre Mission var en samling af gale mennesker, som dømmer mennesker til Helvede, hvis de ikke tror. Men det var ikke det, jeg så. Jeg mødte en helt almindelig familie, som er nogle skønne mennesker,« forklarer Jonas, der oplever, at hans egen familie er glade for, at han er kommet på fode igen, og at de respekterer hans tilvalg af den kristne tro.
Han arbejder på at få opbygget en hverdag med en god struktur.
»Den største livsændring er nok, at jeg er begyndt at få faste rutiner. Før sejlede mit liv bare. Åndelige rutiner som bibellæsning om morgenen og bøn, inden jeg går i seng, har hjulpet mig til også at få en rytme i andre ting som at stå tidligt op og passe min undervisning,« fortæller Jonas, der er kommet i gang med at gå lange ture og bruge naturen som bederum.
»Før kiggede jeg altid ned i jorden, men nu er jeg begyndt at se op mod solen, og jeg har opdaget alt det skønne, der er omkring mig.«
Et stort behov for at gøre godt
Inden Jonas flyttede til Jylland, havde han ingen bøger. Nu fortæller alle bøgerne i reolen en anden historie, hvoraf det meste er kristen litteratur.
»Indtil for få år siden havde jeg kun læst fire bøger i hele mit liv. Nu læser jeg hver dag, for jeg synes, at det er så spændende,« siger Jonas, der har tygget sig gennem adskillige bøger om Luther.
På 3K-uddannelsen skal de også skrive opgaver, og det har været en ny verden for Jonas.
»Jeg vidste ikke, at jeg kunne skrive en opgave, men jeg bliver bedre og bedre til det,« fortæller han.
Jonas spekulerer over, hvad der er Guds plan med ham. Foreløbig drømmer han om at blive præst i folkekirken. For at få et indblik i, hvordan det er, arbejder han nogle timer hver uge som kirketjener i den lokale kirke.
Før havde jeg en følelse af, at jeg skulle opnå ting for at få opmærksomhed. Nu har jeg hele tiden hans opmærksomhed
Han er dog sikker på en ting.
»Gud har kaldet mig til at være hans søn,« siger han.
»Jeg er så glad for Bibelens budskab om Guds kærlighed, at jeg ikke kan lade være med at dele det med andre,« pointerer Jonas, der fremhæver Bibelen som den bedste bog, han har læst. Han trækker et vers frem fra juleevangeliet i Lukasevangeliet kapitel 2.
»Her forkynder en engel en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født en frelser i Davids by; Han er Kristus, Herren. Det er noget af det smukkeste i hele Bibelen, og det budskab skal ud til alle,« forklarer Jonas, der har kastet sig ud i flere frivillige opgaver.
»Jeg har et stort behov for at gøre noget godt. Det er også derfor, jeg gerne vil være præst.«
Sprede verdens fedeste budskab
Han har et særligt fokus på de unge.
»Det rykker i mig, når jeg ser unge, der tager stoffer og mistrives. Jeg er ikke læge eller psykolog, men jeg har nogle ord fra Bibelen, som jeg kan give dem, og som måske kan hjælpe dem, ligesom ordene har hjulpet mig,« siger Jonas, der tager rundt i kristne fællesskaber og fortæller sin troshistorie.
»Vi har verdens fedeste budskab, som det er vigtigt, at vi kommer ud med til alle mennesker. De skal høre om den gave, som Jesus er kommet med til dem. Det skal ikke gå som mig, hvor det tog 24 år, før jeg mødte en telefonsælger, der delte sin tro med mig.«
