Efter en gymnasietid med høje forventninger til sig selv og en frustration over ikke at vide, hvorfor han hele tiden forsøgte at presse sig selv til at præstere bedre, tog Daniel Boel Nielsen en beslutning om at trække stikket i en periode. Efter studenterfesterne i sommers tog han derfor alene til en hytte i Norge for at slappe af og fundere over nogle af livets mange store spørgsmål.
»Planen var at komme lidt væk fra det stressede samfund og mine mange vaner. Jeg havde brug for at tænke over, hvad jeg vil bruge mit liv på. Jeg kiggede på en hytte i Norge, der var ledig i seks uger, og det er jo cirka lige så lang tid, som Jesus var i ørkenen, så jeg tænkte, det var passende, « fortæller Daniel, der er 20 år gammel og bor i Gårslev mellem Vejle og Fredericia.
Konsekvenserne af en travl hverdag var blevet tydelige for Daniel i gymnasiet, da han som formand for både IMU og KFS og ansvarlig for gadeevangelisation i Vejle begyndte at mærke stress-symptomer på egen krop.
»I gymnasiet ville jeg gerne gøre det godt og brugte også energien på mange gode ting. Men jeg havde alligevel en masse høje forventninger til mig selv, og jeg var hård ved mig selv, når jeg ikke gjorde mit bedste, selvom jeg ikke helt selv forstod, hvorfor det var sådan. Det er jo okay at være presset og skulle præstere, hvis det giver mening at præstere. Men sådan var ikke for mig i gymnasiet. Det handlede bare om at præstere for at præstere.«
Gud var med på tur
Derfor var det også tiltrængt med en pause, da de sidste afleveringer og eksaminer i gymnasiet var veloverstået. I Norge oplevede Daniel, at det var lettere at lægge forventningerne fra sig, fordi han selv kunne sætte dagsordenen og ikke skulle forholde sig til andre.
»Det tog lige et par dage, før jeg fandt ind i den der ro og følte mig tilpas i det, men så kom jeg ind i en rytme, hvor jeg skrev dagbog, læste, fiskede og nød naturen. Det var godt for mig at komme ned i gear og komme væk fra forventningen om, at jeg hele tiden skal være effektiv. Samtidig fyldte Gud også mere i min hverdag i Norge, fordi der ikke var så mange andre ting, der distraherede mig. Når jeg gik tur, havde jeg Gud med på tur. Når jeg læste bøger eller fiskede, kunne jeg diskutere ting med Gud. Det er blevet mere naturligt for mig at snakke med Gud i løbet af hele dagen, fordi jeg havde så meget tid.«
Jeg har nogle kort i ærmet som kristen, der kan hjælpe mig væk fra de mange forventninger
Nogle af de store overvejelser, som optog Daniel i den selvvalgte isolation, var blandt andet meningen med livet og prioriteringer i fremtiden.
»Jeg gik i mine egne tanker i mange timer og filosoferede over, hvordan jeg skal leve mit liv, og hvordan jeg skal bruge min tid. Men jeg har ikke fundet meningen med livet endnu. Jeg ved bare, at jeg gerne vil fokusere mere på mine relationer. Det med at elske sin næste handler ikke om præstationer. Det er noget, man bare er nødt til at øve sig på, og det vil jeg gerne bruge mere af min tid og energi på.«
Ingen Go’ morgen Danmark-svar
Selvom isolationen i de norske fjelde på flere måder var en god oplevelse for Daniel, har han erfaret, at det ikke er så let at holde fast i roen, når man samtidig gerne vil benytte sig af de mange muligheder i hverdagen herhjemme.
»Jeg kunne godt sige, at Norgesturen gav mig en anden ro, og at jeg var helt anderledes til stede. Men det var også bare ret hverdagsagtigt og indimellem kedeligt. De fleste af os kommer nok aldrig til at give et ’Go’ morgen Danmark’-svar på vejen til lykken. De fleste, som finder lykken ved yoga, musik eller rejser, har også kedelige og dårlige dage. Det er svært at blive helt vildt lykkelig, men som kristen behøver jeg heller ikke være det. Her på jorden må det godt bare være fint, synes jeg, for jeg har et håb om, at jeg skal i himlen engang, og der bliver alting bare vildt fedt,” fortæller Daniel begejstret.
Han oplever, at netop håbet om fremtiden, sætter nutidens travlhed og præstationer i perspektiv.
»Jeg fandt ikke nogen hemmelig ingrediens i Norge, men jeg blev mindet om, at jeg har nogle kort i ærmet som kristen, der kan hjælpe mig væk fra de mange forventninger. Vi har fået nåden gratis, vi må komme til Jesus med alle vores tunge byrder, og når vi har et evighedsperspektiv på livet, betyder karakterer og præstationer ikke så meget.«
Vi føler os for vigtige
Alligevel oplever han, at mange jævnaldrende også er udfordret af samfundets fokus på at præstere i alle sammenhænge.
»Det er svært at komme ud af den moderne verdens hamsterhjul. Som ung kristen kan man hurtigt komme til at engagere sig i alt muligt godt. Men vi kommer hurtigt til at føle os for vigtige, tror jeg. Vi har en ide om, at tingene ikke kan fungere uden os, og man bliver hurtigt afhængig af de rigtige sociale sammenkomster eller de gode projekter, og pludselig har man alt for travlt, selvom man ikke forstår hvorfor.«
Derfor forsøger han også at holde fast i en ugentlig fridag. Noget han allerede forsøgte at implementere, mens han gik i 3.g, så afleveringer, ansvarsposter og arrangementer ikke tog overhånd.
»Gud opfordrer os faktisk til at tage en dag om ugen, hvor vi hviler. Resten af vores samfund kommer ikke med den opfordring, fordi alting skal gå så stærkt, og vi skal alle hele tiden kunne levere både i skolen, på arbejdet og socialt. Men jeg tror, vi har godt af at hvile og tage en pause fra de mange forventninger fra os selv og andre.«
