Det er en ulykke, at vi i så høj grad søger lykken. Det er vigtigere at søge Guds rige og godheden, end det er at søge lykken. I sidste ende kommer der måske også mere lykkeoplevelse ud af det.
Det er én af sognepræst Jens Ole Christensens pointer, efter han har reflekteret over, hvad Bibelen siger om at være salig ud fra saligprisningerne i Matthæusevangeliet kapitel 5.
»Oplevelsen af lykke er som oftest et biprodukt, som kommer i glimt, mens vi er optaget af noget, der er vigtigere end at være lykkelig.«
Han synes, at ordet salig er et mærkeligt ord, som er svært helt at få styr på.
»Når Jesus bruger ordet salig, taler han om en lykke uden for os selv. Der er tale om en lykkelig tilstand, som ikke nødvendigvis er den gladeste tilstand. Det er noget, som er virkelig lykkeligt, selv om vi i udgangspunktet ikke oplever det lykkeligt,« siger Jens Ole Christensen.
»Man kan overveje om ‘lykkelig’ er den bedste oversættelse af ordet salig. Bibelen på Hverdagsdansk skriver ‘Velsignet’, og det rammer måske bedre. Velsignet er noget virkeligt, ikke noget humørstyret. Jeg synes i hvert fald, at min afdøde søndagsskolelærers definition af salig som ‘hjergodtens lykkelig’ rammer lidt skævt på Jesus’ pointe.«
Svaret kommer hurtigt på spørgsmålet om, hvorfor Jesus taler om en lykkelig tilstand, der ikke afhænger af menneskers følelser.
»Det er, fordi der er så meget ‘ikke-lykke’ andre steder. Dybest set er den største lykke for et menneske at have det rette forhold til Gud. Jesus siger i prædiketeksten til pinsedag fra Johannesevangeliet, at han giver os sin fred. En fred med Gud, der kan leve side om side med ufreden i andre relationer,« forklarer sognepræsten, der vurderer, at man i indholdet af saligprisningerne er inde ved nerven i, hvad Bibelen siger om Guds lykke til mennesker.
En grundskade i vores kultur
Jens Ole Christensen understreger, at det er farligt at stræbe efter lykken.
»Jeg tror, at vi kan dræbe Gudsliv og menneskeliv ved at stræbe efter lykke,« påpeger han.
Han mener, at det mest påtrængende problem er, at mennesker tror, at det er deres ret at søge deres egen frihed og vej til lykke.
»Måske fik den vestlige kultur en grundskade i den amerikanske frihedserklæring, da den understregede ethvert menneskes ret til at ‘søge lykken’. Dermed blev lykke et mål i sig selv. Det har accelereret ud over alle grænser i den velstående kultur, vi lever i nu, og truer med at gøre os rastløse og utilfredse,« siger Jens Ole Christensen.
»Vi skal derimod stræbe efter noget, der er vigtigere end at være lykkelige, og det er retfærdigheden og barmhjertigheden. Det er at erkende, at vi er fattige i hjertet og i ånden. Det er at stifte fred og turde blive forfulgt for Jesus’ skyld. Så kan vi som tilgift i glimt opleve sund lykkefølelse.«
Han tilføjer, at det spændende ved saligprisningerne er, at det kristne og det almenmenneskelige flyder lidt over i hinanden.
»Faktisk tror jeg, at også mange mennesker, der ikke har en kristen tro, kan opleve de samme glimt af lykke, når de glemmer sig selv. Hvis vi allesammen i højere grad søgte barmhjertigheden og godheden, så tror jeg faktisk, at der ville være mere lykke i vores liv.«
Modgang og lykke
Han ser også den pointe i Apostlenes Gerninger, hvor Jesus er citeret for at sige, at det er saligere at give end at modtage.
»Her siger Jesus, at det er saligere at søge noget andet end lykken,« siger Jens Ole Christensen og kommer med et eksempel, hvor det gør sig gældende.
»Jeg kender ægtepar, hvor den ene part har dedikeret sig selv til at passe sin handicappede ægtefælle. Midt i modvind og smerter har jeg set meget kærlighed og glæde. Det viser mig, at det kan lade sig gøre midt i smerten og afsavnet at mærke en fundamental glæde over livet.«
Det samme mønster kommer til syne i saligprisningerne.
»Der findes en underlig dobbelthed mellem den modgang og den lykke, Gud har til mennesker, som fortæller, at der findes en lykke midt i al modgang. Det ses blandt andet i de to sidste saligprisninger, hvor der tales om forfølgelse.«
Når jeg glemmer mig selv
Lykken er ikke kun noget, der hører til på den nye jord. I saligprisningerne taler Jesus om flere dimensioner af lykke.
»Alle saligprisningerne begynder med ‘salige er’, som siger, at der er noget nutidigt ved lykken. Det hedder også, at de skal trøstes. Det fortæller om en lykke i fremtiden. Det kan betyde, at der er en lykke, som opfyldes her og nu, og som giver os et glimt af en lykke, som opfyldes endeligt engang, når den fuldkomne lykke opfyldes til sidst, uden modsigelse og uden at være blandet op med alt mulig andet,« forklarer Jens Ole Christensen.
Han opfordrer mennesker til at gribe ud efter de glimt af oplevet lykke, som Gud sender.
»Vi skal ikke føle, at der er noget galt, når vi bliver fyldt af glæde over det, Gud giver os. Vi har haft nok polemik mod følelser i vores tradition. Vi skal turde suge de glimt af Guds rige og godhed til os og takke ham for det. Det gælder også glæden i hverdagen over god mad, en tur i skoven eller en spændende fodboldkamp. Det er alt sammen Guds gode gaver,« siger Jens Ole Christensen.
»Jeg oplever de her glimt, når jeg glemmer mig selv og bliver optaget af noget vigtigere. I min familie, i min vennekreds, på mit arbejde. Jeg tænker på nogle samtaler, jeg har haft med mennesker, oplevelser, vi har haft sammen, eller forløb, vi har gennemlevet, hvor jeg bagefter sad med en oplevelse af, at dette øjeblik nærmest var hele livet værd,« fortæller han.
Jens Ole Christensen har skrevet bogen Dyb hvile og dynamisk liv, der er udgivet af LogosMedia under Forlagsgruppen Lohse. Her har han en længere gennemgang af saligprisningerne i Matthæusevangeliet.
