Overraskelserne står i kø på årets Event i Vejle, hvor 1000 unge og frivillige har indtaget Rosborg Gymnasium den første weekend i november. Flere ledere fortæller, at de er overraskede over, at der allerede til fællesmøderne fredag aften og lørdag formiddag var fuldt booket ved forbønsstationer og samtalerum. Det plejer ellers først at være lørdag aften, at mange Event-deltagere gør brug af muligheden for at få en snak eller blive bedt for.
Nogle smågruppeledere, der også er volontører på efterskoler, mener, at det er et udtryk for det, de også oplever i hverdagen på efterskolerne:
»Efterskoleeleverne i dag er langt mere frimodige til at give udtryk for det, der fylder dem,« lyder det fra én smågruppeleder. »De tænker rigtig meget over alt det, der møder dem, og spørger om det, de ikke forstår,« supplerer nogle andre smågruppeledere.
»Denne generation af efterskoleelever er rigtig meget i kontakt med sig selv og deres liv. De er ikke bange for at være i deres følelser og lade andre se deres følelser. Det synes jeg simpelthen, er smukt,« fortæller Robert Svendsen, der møder mange af Event-deltagerne, når han kommer rundt på efterskolerne med SnakTro-teamet.
Dybe trossnakke
Iben fra Sædding Efterskole er én af de mange, som har gjort brug af muligheden for forbøn lørdag formiddag.
»Jeg søgte forbøn, fordi jeg har haft en hjernerystelse,« fortæller Iben, der efter frokost hygger med veninderne Katrine og Johanne i dagligstuen på Event. De synes, at muligheden for samtale og forbøn blev forklaret på en god måde.
»Mødelederne lavede på en måde lidt sjov med det og så alligevel ikke. De gjorde det sådan, at vi kunne forstå det,« siger Katrine.
Denne generation af efterskoleelever er rigtig meget i kontakt med sig selv og deres liv
De er begejstret for Events tema: »Jesus-hjælp«.
»Budskabet er så konkret, at hvis vi oplever, at vi er gået i stykker, så har vi brug for hans hjælp,« siger Johanne.
De tre veninder stortrives på Event, men der er et lille men.
»Det var desværre ikke vores gruppe, som vandt Hymne Battle i går aftes. Det gjorde Sydvestjyllands Efterskole,« fortæller Katrine.
Et andet sted i dagligstuen sidder Lea og Nora fra Nordsjællands Efterskole. De taler varmt om deres smågruppe, hvor de samles flere gange i løbet af Event.
»Vi har nogle dybe snakke om tro, som vi ikke har på samme måde på efterskolen,« siger Nora, og Lea tilføjer: »Det er faktisk ret interessant at høre andres holdninger til tro.«
Nora nikker: »Jeg har ret svært ved at sætte ord på min egen tro, så det hjælper at lytte til de andre i gruppen.«
Run på seminarer
Først på eftermiddagen hersker der lidt kaotiske tilstande ved gymnasiets auditorium, fordi to seminarer bytter lokaler. Der er så mange, der gerne vil deltage i seminaret om »Selvtillid versus Guds tillid«, at de ikke kan være i det tildelte lokale, så de bytter med seminaret »Tror jeg godt nok?«
En efterskoleelev sidder klar til at høre mere om selvtillid.
»Jeg har det rigtig svært med min selvtillid, og jeg vil gerne blive bedre til at tro på mig selv,« fortæller hun.
Oplægsholder og psykolog Lena Vejen Hjorth er imponeret over det store fremmøde. Snart kaster hun sig ud i at fortælle, at det er en dejlig følelse at have selvtillid, men det er ikke altid sådan, man har det. Hun kommer også ind omkring, hvad Bibelen siger om selvtillid.
Vi har nogle dybe snakke om tro, som vi ikke har på samme måde på efterskolen
Fire veninder, Nikoline, Emily, Amalie og Astra, fra 9. klasse på Klippen, den kristne friskole i Voel ved Silkeborg, er helt opslugt af at høre Robert Svendsen udfolde emnet »Tror jeg godt nok?«
»Jeg kan nemt komme til at tænke, om jeg tror godt nok,« fortæller Emily, som har fået meget at tænke over, efter hun har hørt seminaret. Undervejs snakker deltagerne sammen i små grupper. Det er Amalie glad for.
»Det er fedt at høre andre fortælle, at de også har oplevet at tvivle på, om deres tro er god nok, og så hvad man kan gøre ved det,« siger hun.
Veninderne siger samstemmende, at det er rigtig godt at høre om, hvordan man kan få hjælp til at blive styrket i troen på Jesus og komme tættere på ham.
»I hverdagen kan jeg godt glemme at tage Gud med i det hele,« forklarer Amalie.
Nikoline kommenterer på det at være en del af et stort arrangement som Event.
»Det er helt vildt, at vi kan være så mange kristne sammen på vores egen alder. Det hele er meget nede på jorden, og så er det virkelig behageligt, at der ikke bliver drukket alkohol,« tilføjer hun.
Sprængte alle rammer
Efter en pause kan Event-deltagerne igen vælge mellem forskellige seminarer. Der er en flok, der vælger at spille spikeball i hallen, men tilbuddet »Elsk Vejle«, der handler om at gå på gaden og dele karameller ud til folk med en lille opmuntrende hilsen, stikker fuldstændig af. SnakTro-teamet havde drømt om, at der ville komme 40 unge, men da klokken er 15.30, er der mellem 70 og 80 unge samlet ved indgangsdøren til gymnasiet.
»Er vi enige om, at alle, der står her, gerne vil ud og elske Vejle?« råber Robert Svendsen ud over forsamlingen, og alle svarer med et højt rungende ja. Han giver dem en kort instruktion i, hvad de skal gøre på gaden.
»Vi skal på gaden og give mennesker en karamel med en lille sød besked. I skal gå hen og spørge dem, om de vil have en karamel. Så får man et ja eller nej, og det er det. Det er ikke meningen, at I skal snakke en hel masse med alle dem, I møder. I går sammen med en smågruppeleder, der kan hjælpe, hvis der sker noget, der gør, at I ikke føler jer helt trygge,« forklarer lederen af SnakTro, der får travlt med at inddele forsamlingen i mindre grupper.
Grænseoverskridende
Mathilde og Hannah fra Frøstruphave Efterskole er to af dem, der har bestemt sig for at gå på gaden og dele karameller ud.
»Det lød lidt hyggeligt, at vi kunne komme ud og sprede lidt glæde og få nogle smil,« siger Hannah, der blev udfordret, da hun først stod på gaden.
»Det var lidt grænseoverskridende at gå hen og spørge mennesker, om de ville have en karamel.«
I hverdagen kan jeg godt glemme at tage Gud med i det hele
Mathilde nikker. Hun oplevede, at der var en del, som gerne ville have en karamel. Hannah havde derimod en blandet oplevelse.
»Der var ret mange, som ikke ville have noget,« fortæller hun.
På trods af hendes gadeerfaringer synes hun, at det er rigtig godt, at der er et sådant tiltag på Event. Og det er ikke sidste gang, hun gør det.
Robert Svendsen er begejstret over den store interesse for at gå på gaden.
»Det er helt vildt, at der kom så mange. Jeg ser det som et udtryk for, at de ønsker at handle på deres tro. De havde lyttet rigtig meget, og nu ville de gerne lave noget andet, som stadig havde noget Jesus over sig,« fortæller Robert Svendsen, der oplever, at »Elsk Vejle« har givet deltagerne en smag på at møde mennesker der, hvor de er.
Lovsang og venskab
Efter aftensmaden er Event-deltagerne klar til samvær med Gud gennem forkyndelse og lovsang. Aftenmødet er dårligt nok gået i gang, før de første dukker op og vil have forbøn bagest i hallen. Ungdomskonsulent Jim Pfrogner forkynder om Helligånden på en meget konkret og hverdagsagtig måde, der gør, at der snart grines, og på andre tidspunkter er der helt stille.
»Helligåndens opgave er at vise os, hvem Jesus er. Han vil hjælpe os til at forstå, hvad Jesus har gjort for os,« opsummerer Jim Pfrogner, inden lovsangsbandet leder alle Event-deltagerne i lovprisningen af Jesus.
I pausen inden lovsangsfesten råhygger vennerne Anton fra Aarhus, David fra Voel og Magnus fra Aarhus. De er tidligere Event-deltagere og går nu på gymnasiet.
»Det var en rigtig god oplevelse at deltage i Event sidste år, fordi der var en fed lovsang. Derfor er vi vendt tilbage,« forklarer Anton. De fremhæver også vennerne som et trækplaster.
»Det er fedt at møde gamle venner, og det er gået op for os, at det kristne fællesskab og snakken om Gud på Event kan noget helt særligt. Flere efterskoler samles, og det fællesskab, der kommer ud af det, har en styrke, som betyder meget,« siger David fra Voel.
De tre venner fremhæver Jim Pfrogners forkyndelse som meget relevant og som noget, de kan relatere til det liv, de lever.
Kort tid efter samles de med alle de andre Event-deltagere for at lovprise Gud, godt ledt af lovsangsbandet. Glæden og takken til Gud bliver udtrykt på mange forskellige måder. Lige fra dem, der sidder stille og lytter, til dem, der hopper og danser.
Undervejs bliver mange rørt på en sådan måde, at de lige så stille søger forbøn og samtale.
