Gud bærer mig - også gennem døden

Inden jul holdt leder af Fangekoret Louise Adrian en livs- og takkefest, fordi hun var blevet erklæret rask efter et forløb med brystkræft. Men sygdommen vendte tilbage, og i slutningen af maj fik hun den tunge besked af lægerne, at de ikke kunne gøre mere for at redde hende. Kræften havde bredt sig til hjernen, hjernehinden, rygsøjlen, lungerne og leveren. Den 16. juni på Bornholm holdt hun sin sidste koncert med Fangekoret, som hun har været leder af i snart 30 år.

Onsdagen efter datterens bryllup den 22. juni har hun sagt ja til et interview, hvis det kan gøres over telefonen og helst om morgenen, hvor hun har mest energi. Det skal også helst være et kort af slagsen, for hendes stemme har det med at forsvinde lidt.

Klokken ni er Louise i røret fra lejligheden på Vesterbro i København. En varm og fast stemme siger: »Goddag og velkommen, jeg er klar.«

Vi går gennem døden sammen

Mange stiller spørgsmålet: »Hvad har du gang i, Gud?«, når de hører om Louises situation. Hun er en 59-årig organist og korleder, der er gift med Erik, som er fængselspræst. Hun er mor til fem børn og så dødssyg af kræft.

»Jeg tænker ikke selv over, hvad Gud vil med, at jeg er i denne situation. Jeg hviler trygt i Guds hænder. Jeg har altid snakket med ham, og han har fulgt mig i alt – også gennem hele kræftforløbet. Nu har jeg fået en dødsdom, og så skal vi også igennem det her sammen. Jeg stoler på Guds løfter, som han har givet mig hele vejen,« forklarer Louise og ler lidt.

Jeg tænker ikke selv over, hvad Gud vil med, at jeg er i denne situation. Jeg hviler trygt i Guds hænder

»Jeg tror også, at der er lidt humor i det på en måde, for jeg er sådan en type, som aldrig vil kunne stoppe mig selv. Jeg forestiller mig, at jeg som 80-årig ville sidde og spille på klaver og synge med Fangekoret og ikke have nogen selverkendelse. Jeg ville tænke, at koret var et livsværk, jeg aldrig ville opgive. Derfor er jeg taknemmelig over at kunne hvile i fadervors bøn: ‘Ske din vilje’.«

Hun fremhæver gaven ved at have det kristne håb.

»Det er vidunderligt, at der er noget større, som venter, og som jeg kan glæde mig til hver dag,« siger hun og sænker stemmen en anelse.

»Men selvfølgelig sørger jeg og græder og hulker nogle gange. Der er en masse smerte i at skulle tage afsked og forlade.«

Jesus giver mig min frelse

Louise oplever, at hun lever på alle de positive tilkendegivelser, hun får i denne tid.

»Jeg føler det som en gave fra Gud, at jeg får lov til at få så mange nærmest personlige nekrologer over, hvad jeg har betydet for folk inden for og uden for murene, gamle venskabsrelationer og folk, jeg nærmest ikke kender. Det er en vild og overvældende oplevelse at få så meget kærlighed og anerkendelse. Det er jeg sindssygt taknemmelig for. Det er mere synd for min familie, end det er for mig. Jeg ved, hvad jeg skal,« siger Louise.

Hun betoner, at det er Gud, der skal have æren for, at hun gennem årene har været en inspiration og et håb for mange indsatte i fængslerne.

Men selvfølgelig sørger jeg og græder og hulker nogle gange. Der er en masse smerte i at skulle tage afsked og forlade

»Jeg er nærmest blevet udråbt som en helt i medierne, men det er Gud, der har givet mig kræfterne til det, jeg har udrettet. Det er ham, der har velsignet mit arbejde, for jeg er bare et menneske, der fejler som alle andre,« understreger hun og tilføjer med klar stemme.

»Det er ikke det, jeg har udrettet, der gør, at jeg kommer i himlen, men det er på grund af det, Jesus har gjort for mig, da han døde på korset. Jeg er helt tryg ved, at jeg ikke selv skal præstere min egen frelse. Den giver han mig.«

Jeg orker ikke at kæmpe

Louise kan mærke, at der er mange, som beder for hende.

»Alt går ned ad bakke og bliver værre, men midt i det er der en ting, som mirakuløst er blevet bedre, og det er ikke på grund af medicin. I halvanden måned fik jeg kun flydende kost, fordi jeg ikke kunne synke, men nu kan jeg synke og spise igen. Det skyldes hundrede procent forbøn.«

Hun har overladt det til Gud at bestemme, om hun bliver helbredt.

Det er ikke det, jeg har udrettet, der gør, at jeg kommer i himlen, men det er på grund af det, Jesus har gjort for mig

»Jeg orker ikke at bruge min sidste tid på at kæmpe for at leve ved at tage til forskellige helbredelsesmøder eller spise alternativ medicin. Gud kan helbrede mig, hvis han vil, men Gud har ikke lovet os et langt liv eller et liv uden sygdom. Han har lovet at være med os gennem sygdom og lidelse, og det er det, jeg oplever nu. At Gud bærer mig – også gennem døden.«

I sin sidste tid føler Louise sig båret af salmerne, fordi de er fyldt med Guds løfter. Igennem sin tid med klassisk korsang har hun mange gange sunget Salme 23 fra Bibelen.

»Jeg ved, at Jesus er min hyrde, og at han vil lede mig gennem dødsskyggens dal og til hvilens vande,« fortæller Louise.

Salmer vil lagre i de indsatte

Salmebogen har altid fyldt meget i hendes liv. De var årsagen til, at hun begyndte at tro på Jesus.

»Jeg blev ikke døbt som barn, for min familie gik aldrig i kirke. Men jeg gik til pigekor, og vi sang salmer, som jeg blev meget berørt af, fordi de lød smukt, og fordi de var så indholdsrige,« fortæller Louise.

Hun har altid haft nemt ved at huske tekster, så hun lærte hurtigt salmerne udenad.

Hvis jeg når det, er det min plan at lave collager af vers, der skal være rundt omkring i kirken

»Salmerne har ligesom sunget i mig, inden jeg forholdt mig til, hvad det var, jeg sang. Da jeg blev 18 år, begyndte jeg at interessere mig mere for det univers. Jeg valgte at blive døbt, fordi det blev stærkt for mig, at Guds løfter i salmerne var sande,« forklarer Louise. Hun fortsætter håbefuldt:

»Det har været mit ønske hele vejen igennem, at der er noget fra salmerne, der vil lagre sig i de indsatte, og som vil dukke op på et tidspunkt og berøre dem,« fortæller Louise, der har været organist i Storstrøm Fængsel på Falster og korleder i fire andre fængsler.

Begravelse skal fyldes med salmer

Begravelsen er planlagt, og den bliver fyldt af de salmer, som har præget hendes liv.

»Jeg har det problem, at jeg elsker så mange salmer, at vi ikke kan synge dem alle. Min salmebog er fyldt med streger ud for vers, der har talt til mig, hvor jeg har været ved at knække sammen, eller jeg har grædt, eller bare har jublet af tak til Gud,« fortæller hun.

»Hvis jeg når det, er det min plan at lave collager af vers, der skal være rundt omkring i kirken. De skal ikke synges, men de skal bare vise mange af mine yndlingsvers, blandt andet nr. 611 i Salmebogen: Så tag mig da ved hånden. Jeg har sunget den hele mit liv og sammen med familien og mine nære venner her i den sidste tid.«

Indholdet af salmen sætter ord på, hvordan Jesus har været med hende gennem hele livet.

»Men nu bliver ordene i salmen: ‘Led du mig, til jeg opgiver ånden og dør i dig’ så konkrete,« fortæller hun.

Louise får nærmest en jubelklang i stemmen, da hun fortæller, at der bliver et tidspunkt under begravelsen, hvor alle, der har lyst, kan komme op og synge Oh Happy Day med Fangekoret.

»Det er mit ønske, at begravelsen ikke skal være en sørgefest. Det skal være en gensynsfest.«

I himlens store lovsangskor

Hendes stemme bliver tydeligt bevæget, da hun tuner ind på det, der venter hende efter døden.

»Jeg glæder mig bare til, at jeg skal hjem til himlen og være med i det store lovsangskor, hvor vi skal synge af glæde, og der er fuld fest på musikken,« forklarer Louise. Hun er ikke til at stoppe igen.

»Jeg glæder mig til at være der og være salig i den fredfyldte himmel, hvor der ikke er nogen problemer, ingen penge, krig, uro eller ufred,« når hun at fortælle, inden vi bliver afbrudt af gæster, som kommer på besøg.

Den aftalte tid er også løbet ud, og det er tid til at tage afsked med ordene: »Vi ses igen«, hvortil Louise ler lidt træt: »Ja, det er rigtigt.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.

Tilmeld mig

Tak for din tilmelding

Vi har sendt en mail og bedt dig bekræfte din mailadresse. Du er først tilmeldt, når adressen er bekræftet.