Julen er festernes fest. Gud banker en fest op for dig og mig og inviterer os til en gavefest, som aldrig kan kopieres. En gang for alle giver han af sin rene, ufortyndede kærlighed et glædeligt budskab til os – ja, til hele verden.
For således elskede Gud verden
Hvorfor? spørger vi. Kan Gud ikke se, at vi har forladt ham og går vores egne veje? Det var os, der brød fællesskabet med ham ved ikke at sætte hans vejledning højest. Det var tillidsbrud, så smerteligt. Vi gik vores egen vej, bort fra ham. Men der er noget, der er uforanderligt. Guds væsen. Det er kærlighed. Han blev ikke fornærmet.
Hans væsen er kærlighed, Gud være lovet for det. Hans kærlighed blev ved med at elske den verden, som han havde skabt og virkeliggjort med sit ord. Gud elsker, og det kostede ham dyrt. Når Gud elsker verden, er alle medregnet. Dem i byer og på land. Dem, der tror på ham, og dem, der ikke gør. Dem, der bare er glade, og dem, der bærer på sorg. Han elsker alle til alle tider.
Vejen mod fortabelse er der ingen, der behøver at gå, for Gud har i Jesus Kristus rakt sin hånd ud til dig og mig
I vores have prøver vi at give udtryk for dette, at Gud gav overdådigt. For tredje år i træk har vi en julekrybbe i vores have. Af engangspaller er Betlehemsstalden bygget op i menneskehøjde. Josef og Maria i papmache står utrættelige alle dage fra første søndag i advent til helligtrekongers søndag og viser Jesus frem: Se barnet, se frelseren.
Barnet ligger i krybben på naboens halm og minder os om, at Jesus kom for at frelse os fra vores synder. Den store plastikstjerne lyser over stalden. Og den lysende engel i tre meters højde er hængt op i bøgetræet; den har en god ven lavet til os.
Englen minder os hver dag om, at Jesus er gaven fra Himlens Gud til os mennesker.
At han gav sin enbårne søn
Jesus er hans skønne navn. Jesus først og sidst – for han skal frelse sit folk fra deres synder. Det betyder hans navn. Ikke bare klinger navnet Jesus skønt, men at få en frelser for mine synder, kan det overhovedet lade sig gøre? Når mit hoved knager med smerter, finder jeg panodilerne frem. Når coronavirussen truer mit sarte helbred, vaccineres jeg et par gange, men sikker er jeg ikke. Jo voldsommere sygdom, desto mere kræves der for at kunne helbrede. Hvem kan gøre noget ved mine synder og mit forhold til Gud? Kan der skaffes en medicin til at helbrede synder?
I vores have prøver vi at give udtryk for dette, at Gud gav overdådigt
Jesus, han skal frelse sit folk fra deres synder. Fordyb dig i det barn, som blev født julenat i Betlehem. »Mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk.« Sådan siger Simeon i Jerusalem, da han ser Jesus.
Se videre: En lam mand fires ned gennem et hul i husets tag, hvor Jesus er, og han bliver mødt med hans store ømhed: »Søn, dine synder tilgives dig.« Da Jesus hænger på korset og bliver en forbandelse for din og min skyld, siger en romersk officer: »Sandelig, den mand var Guds søn.«
Jan Byfuglien skriver i en sang: Men har du set Jesus, som lider på korset, som soner for din skyld, som lindrer din nød? Og har du set Jesus, som står op af graven, Gi’r håb om et nyt liv og sejr over død?
For at enhver
Enhver betyder alle uden undtagelse. Jesus blev af Gud givet til enhver. Gud har dig i sine tanker. »Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje« (Es 49,15-16).
Der er dage, hvor jeg kan tænke: Du har glemt mig, Gud! Så leder jeg de steder, hvor jeg mødte ham sidst. I Bibelen, i bønnen, i det kristne fællesskab eller ved nadverbordet. Jeg er set af Gud.
Salmedigteren David siger i Salme 139: »Bagfra og forfra indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.«
Som tror på ham
Jeg kan blive helt rundtosset, når jeg dykker ned i ordet tror. Tro er en gave, givet os af Gud Helligånd. Troen sætter os i forbindelse med alt det, der er Guds. Tro og tillid beror på dem, jeg er i relation til. Indrømmet, der er mennesker, jeg ikke har de store forventninger til. Men det var Jesus, der skabte julen. Da de vise mænd fra Østerland så Jesusbarnet, tilbad de ham. Hvilken overbevisning. Jesus i fodertruget er kongernes konge. Den tro havde de ikke selv fikset. Men det havde Gud ledt dem til. Tilliden til Jesus åbner ind til livet.
Ikke skal fortabes
Fortabelse er et frygteligt ord. Uden Gud, uden håb. Når krigene er mest beskidte eller hungersnøden mest brutal, kan det beskrives som »helvede på jord«. Jeg ved ikke, om det er en fair beskrivelse, men i hvert fald sigende. Vejen mod fortabelse er der ingen, der behøver at gå, for Gud har i Jesus Kristus rakt sin hånd ud til dig og mig. Tag den livsforandrende frelser, Jesus, i hånden; han vil føre dig et andet og bedre sted hen.
Men have evigt liv
Jeg er 65 år gammel og har oplevet mange gode ting og en del svære ting. Hvad jeg har i vente her på jord, ved jeg ikke, men på Guds løfte og på grund af Jesus og hans død og opstandelse, så siger jeg: »Jeg har det bedste tilbage!«
Der venter os ikke mindre end en evighed uden synd, død og sygdom. Hold nu festernes fest – julen – i tro på Jesus!
