»Du skal ikke sådan ophøje mig.«
Beskeden fra Caroline Skovbjerg er klar, da GEIST møder hende på en bænk i Kongens Have i hjertet af København. Hun vil ikke fremstilles som noget særligt i det portræt, magasinet vil tegne af hende i forbindelse med hendes ansættelse som IMU's nye ungdomskonsulent i Region Øst.
Om det er de jyske rødder, der træder i karakter, når Caroline frasiger sig ophøjelsen, er nok ikke utænkeligt, for den 28-årige midtjyde fra Brande er generelt ydmyg, da hun fortæller sin historie midt mellem de nyudsprungne bøgetræer få minutters gang fra Nørreport og missionshuset Bethesda, hvor hun får kontor fra den 1. september.
Sommer fyldt med forandring
Indtil da skal hun alt andet end kede sig. For tiden bokser hun med de sidste eksamensopgaver på 3K-uddannelsen, og den 24. juni kan hun kalde sig professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation, når den sidste eksamen forhåbentlig er veloverstået.
Knap tre uger senere, lørdag den 10. juli, træder hun op ad kirkegulvet for at blive gift med manden i sit liv, Nicolai Kaltoft. Desuden skal Caroline i løbet af sommeren afslutte det studiejob, hun gennem knap fire år har haft hos Ordet og Israels ungdomsarbejde, Joffi.
Trods en travl sommer forude, glæder Caroline sig dog allerede enormt til at komme i gang med jobbet i IMU.
»Jeg mærker en lille glæde i maven over det hver uge,« siger hun.
En forsigtig leder
Bag det ydmyge gemyt gemmer sig en ledertype. Det har Caroline Skovbjerg indset og erkendt gennem årene.
»Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, jeg har taget noget lederskab på mig gennem årene. Jeg er nok en forsigtig leder,« drister Caroline sig til at sige – og nærmer sig det spændingsfelt, hvor hun ikke vil ophøjes.
I gymnasietiden blev hun formand for Give- Brande IMU. De var kun omkring 10 IMU'ere på det tidspunkt, men så satte Caroline sig og skrev breve til alle dem, hun kunne forestille sig, IMU kunne være relevant for. Lokale efterskolekammerater og andre. Noget tid efter kom der 25 til IMU.
Hun begyndte allerede at komme i IMU fra 8. klasse, og hun peger på det som en årsag til, at hun hjemvendt fra efterskolen turde tage formandsopgaven på sig. En tid, hun faktisk nød.
»Jeg syntes, det var helt vildt sjovt og spændende,« husker Caroline.
IMU kan tale jordnært om Jesus
Kærligheden til IMU har efterhånden varet halvdelen af Carolines liv. Adspurgt hvad der er så godt ved IMU, kommer det prompte:
»Rigtig mange ting.«
Caroline forklarer, hvordan hun først og fremmest ser, at IMU taler ind i unges liv med visionen og missionen om at få flere til at se, hvem Jesus er.
»IMU er rigtig gode til at fortælle jordnært om Jesus på en seriøs måde, og så er der mange sjove tiltag i IMU – og plads til dem. IMU er et samlingssted for mange forskellige typer,« siger Caroline, der fascineres af mangfoldigheden.
»Samtidig med at vi holder fast ved en sund lære,« understreger Caroline, der som ungdomskonsulent netop skal arbejde i det spændingsfelt, det er at lade nye tiltag boble op fra IMU-undergrunden og samtidig sørge for at holde idéerne og IMU'erne på et sundt Jesus-spor.
Fascineret af København
Da Caroline i efterskoletiden var på københavnertur, blev hun så dybt fascineret af hovedstaden, at fascinationen aldrig har aftaget igen. Tværtimod. Da hun senere gik på Luthersk Missions Højskole i Hillerød, troede hun, at hun efterfølgende skulle bosætte sig i København, men af forskellige årsager endte hun med at flytte til Aarhus, hvor hun studerede de første år af 3K-uddannelsen.
Da hun begyndte på studiet, dukkede den tanke op, at det en dag ville give mening for hende at bruge det som afsæt til at arbejde for IMU.
»Jeg så IMU som et meget oplagt sted at arbejde,« fortæller hun.
København havde hun ikke glemt, og hun besøgte gerne højskolevenner i københavnsområdet. Undervejs dukkede hendes kommende mand op på radaren, og pludselig havde Caroline endnu en årsag til at være glad for hovedstaden.
»Det var meget rart at møde en kommende mand, der bor i København, og som gerne vil bo her,« konstaterer Caroline, der sidste sommer flyttede til hovedstaden og har læst det sidste år af uddannelsen som fjernstuderende.
Plads til flere fællesskaber
Det er Københavns århundredlange historie som rigets centrum for magt og liv, der fascinerer Caroline, og når hun cykler gennem centrum, glæder hun sig over at være en del af storbyens liv.
Samtidig har hun på egen krop erfaret, hvad det vil sige at flytte til hovedstaden som ung kristen, og hvor hun i Aarhus let fandt ind i et kristent fællesskab, tog det længere tid i København. Hun forklarer det særligt med den geografiske forskel, for der er ganske enkelt længere mellem bydelene og dermed mellem de kristne ungdomsfællesskaber i København.
Derfor er hun også meget bevidst om, at når hun starter i sit nye job i september, er en af hendes opgaver at skabe flere kristne fællesskaber med et IMU-aftryk.
»Jeg vil nok forholdsvis hurtigt arrangere et eller andet hverdagsarrangement for unge,« siger Caroline, der understreger, at hun går ind til jobbet som et meget tålmodigt menneske og med stor respekt for det arbejde, der er gjort forud for hendes tid.
Selv om jobtitlen ungdomskonsulent kan lyde som en slags rådgiver, ser Caroline lige så meget, at der ligger en ledelsesopgave foran hende.
»Jeg tror, det kræver lederskab at få gang i IMU i København. Og vi skal ikke bare skynde os at starte 20 nye fællesskaber på en gang. Det handler i stedet om at få gang i nogle arrangementer, som kan samle unge, og så kan fællesskaberne opstå ud af det,« siger Caroline, der er ansat på en femårig aftale.
