Julen kan være en svær tid for familier, der i forvejen kæmper med hverdagens udfordringer. Presset for at skabe en perfekt højtid med gaver og festligheder kan føles uoverskueligt.
I familienetværket i Lindehøj Sogn i Herlev får trængte familier et tiltrængt julepusterum. Den sidste mandag i november summer Birkholm Sognehus af kreativitet og samvær, da Nadia Thomsen og datteren Licia kaster sig ud i at lave juledekorationer sammen med 50 andre deltagere.
»Jeg elsker at komme her, og jeg tæller ned til, at vi skal mødes i familienetværket. Jeg ville ønske, vi kunne mødes hver uge, for alle er nærmest klar til at give et kram, når vi kommer. Det er rigtig hyggeligt, for vi laver mange forskellige aktiviteter, spiser sammen og snakker med de andre deltagere,« fortæller Nadia.
For nogle år siden mistede hun sin mand og stod alene med børnene og sorgen uden et netværk til at støtte hende. En sagsbehandler i kommunen anbefalede hende at opsøge Lindehøj Kirke, da hun mente, det ville være godt for familien.
»Det hele begyndte med, at vi deltog i en sommerferie arrangeret af kirken. Derefter blev vi en del af familienetværket, og vi har siden holdt fast i det. Det giver mening at komme her, fordi det er utroligt rart at være et sted, hvor der er nogen, der kender den situation, vi befinder os i, og rummer os som dem, vi er. Det gør, at vi går glade hjem, når vi har været her,« forklarer Nadia, som nu betragter kirken som en del af sin familie.
Mad fra Fødevarebanken
En time inden familienetværket begynder, er frivillige som Daisy Zeuner og kirke- og kulturmedarbejder Kirsten Astafanos i fuld gang med forberedelserne. Andre frivillige brygger kaffe og gør saftevand og frugt klar til de deltagere, der begynder at droppe ind fra klokken 16.
Ved køkkenbordet står Daisy sammen med Kirsten, hvor de får et overblik over råvarerne til aftensmaden.
»Vi modtager mad fra Fødevarebanken en gang om ugen, og denne gang har vi fået masser af hakket kalvekød, 18 kilo pommes frites og andre ingredienser, som vi skal lave aftensmad af,« forklarer Kirsten, der glæder sig over Daisys kreative evner til at finde på spændende retter ud fra de råvarer, de modtager.
Daisy er blandt de 15 frivillige, som på skift hjælper til i familienetværket. De frivillige er inddelt i tre grupper. Der er nogle, som hjælper til med aktiviteter, mens andre har til opgave at være nærværende og snakke med deltagerne. Og så er der køkkengruppen, som Daisy er en del af.
Møder søde mennesker
Hun har været frivillig i et år.
»Jeg var i en strikkeklub her i sognehuset og havde mødt nogle af de mødre, der kommer i familienetværket, så jeg blev glad, da jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe til i familienetværket. Jeg gjorde det også, fordi jeg er pensionist og syntes, at det ville være rart at komme ud og møde nogle andre mennesker,« siger Daisy.
Hun lyser op i et stort smil, når hun fortæller om, hvad hun får ud af det.
»Det er så dejligt. Vi har virkelig travlt, men det er sådan nogle søde mennesker, jeg møder.«
Kirsten er i gang med at åbne forskellige frostpakker og henvender sig til Daisy:
»Sidste gang havde jeg godt nok dårlig samvittighed over at lade jer frivillige i stikken i køkkenet. Der var to mødre, som var her for første gang, og jeg måtte snakke med dem, fordi de havde det svært hver på deres måde,« forklarer kirke- og kulturmedarbejderen.
Enormt meningsfyldt
I sognehusets mødelokale er Maria Stears, kirkens projektleder for familienetværket, i sving med at gøre materialerne klar til juledekorationerne.
»Familierne synes bare, at kreative aktiviteter er det fedeste, for det er noget, de kan gøre sammen som familier,« fortæller Maria.
Hun trives i det diakonale arbejde.
»Det er enormt meningsfuldt at kunne hjælpe andre. Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor udfordret nogle personer er, og hvor lidt der skal til for at skabe en masse værdi og glæde,« understreger Maria.
»Jeg tror, der kommer nogle familier her, som aldrig har siddet derhjemme og nusset med sådanne ting, fordi de ikke har haft overskud til det. Men de synes, at det er fantastisk, at de kan gøre det her. Det er bare dejligt at være med til at skabe et frirum, hvor familierne hygger sig.«
En lille refleksion om jul
Der er en meget hjertelig og åben stemning blandt deltagerne. De deler hellere end gerne deres glæde ved at komme i familienetværket, der foregår hver anden mandag. Flere kappes om at fortælle, hvilken aktivitet der var allerbedst, lige fra småkagebagning til udflugter og biografture.
Én af sognets præster, Morten Munch, står for en lille Guds-refleksion. Det er en del af det faste program, men det er frivilligt, om man vil deltage i dette programpunkt.
»Der er ikke så meget ventetid i vores samfund, men adventstiden i kirken er en hel måned, hvor man lærer at vente på, at det bliver juleaften. En del af det kristne budskab er, at det nogle gange kan være svært at vente, men når man venter på noget godt, så kan man få styrke til at vente. Jeg håber, at det også må være noget, som vi kan mærke i julen. For vi venter på fødslen af Jesus, der har gjort alt for os,« fortæller Morten Munch, der slutter med at bede fadervor.
Bagefter er der aftensmad, hvor Daisy og Kirsten har fremtryllet farsbrød med salat og pomme frites. I december fortsætter julerierne i familienetværket i Herlev. Blandt andet med festlig julemiddag med flæskesteg og and samt hyggelige aktiviteter som fælles familiejulelege og kreative juleaktiviteter.
